onsdag den 21. oktober 2009

Nordisk Råd ; Et latterligt foretagende !



Lars (von) Trier har med filmen Antichrist skabt Nordens bedste film i år. Det mener Nordisk Råd, som har tildelt ham årets filmpris.

Vi kan kun sige :

Aldrig har så mange dumme mennesker givet en så ligegyldig pris til en så elendig film.

Lad os være fair :

Lars Trier (Han er ikke mere VON end min lokale pizzabager fra Ankara) har lavet to gode og banebrydende ekspressionistike film :

"Forbrydelsens Element" og "Europa".

Resten er noget patetisk, småkatolsk og feministisk bras.

Hans patetiske kvindefilm, Breaking the Waves, er helt fejlagtigt kåret til det mesterværk den IKKE er.

Hans makværk, Idioterne, er på skandaløs vis havnet i kulturkanonen over de 12 bedste film. Det er absurd. Men Zentropa må have placeret nogle dommere på posterne.

Og nu får han en pris for Antichrist, som er den mest gabende kedsommelige prut i filmhistorien.

Webmaster overværede filmen til premieren.
Selvom jeg har set ca. 20 000 film, så havde jeg svært ved at holde mig vågen.

NÅ ja, så kom der lidt vold i ny og næ, og så skreg de unge piger i biografen.

Undertegnede var kold.

Figurene var kedelige og usympatiske, så man var ligeglad med om de blev hakket i småstykker,

og jeg har set mere og værre vold i Holmbladsgade, Istedagade og Borgergade og andre steder i København.
Så der skal lidt mere end Triers film til at sætte fut i fejemøjet.


Plottet var latterligt, og spillet elendigt.
Selv en hæderlig skuespiller som William Dafoe var under sit normale niveau.
Hans kvindelige medspiller var talentløs.

Hvad er det lige vi skal være begejstrede for ?

Antichrist har kun et usympatisk plot, og det er VOLD !
Og volden er ovenikøbet ultra-light, som vel kun kan få børn og hellerupfruer til at gyse.

Jamen, hvorfor så ikke prøve at få prisen næste år ?
Lave en gang Happy Slapping med mobilen, eller tilføre sig selv et eller andet handicap og filme det?

Måske en kødhammer i knæet, måske foden eller måske højre hånd ? (Nå nej, sidstnævnte skal bruges til noget vigtigt).

Nordisk Råd burde nedlægges.
Det er simpelthen spild af skatteborgernes penge.

Og Lars Trier bør placeres i den kategori han befinder sig : En mand der lavede gode film for 20-25 år siden, men idag kun producerer det middelmådige.

Ingen kommentarer: