SU = Skatteydernes Ulykke
180 Grader har idag en glimrende leder om de forkælede danske studerende, der nu klynker over, at en lille smule af deres tårnhøje SU måske bliver skåret ned til 4 års ydelser.
I lederen står bla. :
Danske studerende er nogle klynkehoveder - velorganiserede klynkehoveder. På rekordtid er det lykkedes for Danske Studerendes Fællesråd at få godt 35.000 til at tilmelde sig Facebook-gruppen "Nej til skattekommissionens SU-forringelser - Investér i fremtidens velfærd".
Ja, det er ikke nogen overraskelse, at det navlebeskuende ungdomskoncept, Facebook, kan samle så mange idioter der klynker og dyrker deres egoisme i fuld offentlighed.
Danske studerende er nok de mest forkælede i verden.
Undervisningen er gratis, og idag kan selv lettere evnesvage individer komme ind på universiteterne.
Oveni kommer så en SU der er steget med mere end 50 % over en kortere årrække, og derudover lavtforrentede lån.
Da de fleste studerende alligevel føler sig fristede til at arbejde ved siden af, er der tale om rene cafe-penge.
SU er ikke en social forordning.
Den er asocial.
Den medfører, at de der ingen uddannelse får, skal betale for at rige folks børn kan studere ligegyldige snakkefag som fx. antropologi, minoritetsstudier, litteraturvidenskab, pædagogik og andre ligegyldigheder.
Og JA - vi skriver RIGE folks børn, for det er primært dem der er på universiteterne.
SU kunne have en vis berettigelse, hvis det handlede om at sikre unge fra økonomisk dårligt stillede familier at de kunne studere, hvis de havde evnerne.
Men det er stort set ikke tilfældet.
I de år Webmaster tilbragte på Københavns Universitet, var det stort set umuligt at opdrive nogen der kom fra en arbejderfamilie.
Det var børn af bankdirektører, gymnasielærere, jurister o. lign.
De fleste fik en god støtte hjemmefra.
I Tyskland har man den fornuftige regel, at forældre har pligt til at betale for en del af deres børns uddannelse, hvis de har råd til det.
I USA kan man få stipendier, hvis man har talentet.
Men talent er jo desværre en mangelvare på danske universiteter, hvor niveauet er styrtdykket de seneste 10-20 år.
SU-systemet skal ikke helt afskaffes, men omlægges :
Pengene kan gives som LÅN, og skal så betales tilbage, når den færdiguddannede har fået et vellønnet job.
SU i den nuværende form skal kun ydes til de der har et socialt behov, og til de der virkelig har talent.
Desuden kan der spares penge ved at nedlægge de mange snakkefag, især på humaniora.
De, der er børn af rige forældre, og heller ikke har nogen udtalte evner, kan leve af deres forældres penge, eller de kan tage et rengøringsjob.
Istedet for at sidde og drikke sig fulde hver weekend på landets værtshuse og cafeer, og lade os andre betale for det.
Danske studerende er en flok dovne, talentløse jammerkommoder.
4 kommentarer:
Jeg er helt enig med webmaster. Nivauet er dalet katastrofalt...!
Hørt!
Nutidens studenter aner ikke, hvad det vil sige at studere på et tagkammer, at ernære sig ved at sælge juletræer, og at tage forskellige sideløbende jobs med studierne.
I min studietid havde vi opfattet det som den store gevinst, hvis vi kunne nøjes med selv at betale for de sidste 1 - 2 år af studietiden.
Klynk - klynk - klynk.
falkeøje
Nemlig! Der mangles altid en frisk ung mand m/k til grøftegravning og anden samfundsnyttig gerning.Bare kom igang...
Send en kommentar