Skatteyder-financieret racehygiejne !

Er det rimeligt, at den danske stat medvirker til "racehygiejne" ?

"Indvandrere i Danmark, der lider af barnløshed, må gå skuffede fra landets sædbanker – med mindre de vil have en lille blond baby med blå øjne.

Næsten ingen unge indvandrermænd vælger at blive sæddonorer."

Denne patetiske historie kan man læse i dagens udgave af BT.

Vi har her på bloggen ved flere lejligheder givet udtryk for vores mishag ved sæddonation.

Ikke mindst efter at lesbiske og enlige kan blive insemineret, hvorved man reelt overflødiggør manden, og reducerer faderskabet til at en tilfældig person får 500 kr. for at aflevere en klat sæd.

Barnet fratages desuden muligheden for at kende sit biologiske ophav.

Videre i BTs artikel hedder det :

"Der er kæmpe mangel på sæddonorer af anden etnisk baggrund. Det er noget, alle sædbanker kæmper med. Vi bliver kontaktet af rigtig mange patienter, der ønsker sæd fra en etnisk donor, men der må vi simpelthen skuffe dem, siger Peter Bower, direktør i sædbanken Nordic Cryobank til bt.dk

Nærmest ingen melder sig som sæddonorer, hvis de har en anden baggrund end dansk, og det er et kæmpe problem."

Vi har svært ved at se at det skulle være et kæmpe problem.

Det er ihvertfald ikke et samfundsproblem, men kun et problem for de barnløse, der ønsker at barnet skal have den "rigtige" hudfarve.

Det er faktisk rystende, at man dermed på forhånd kan vælge og fravælge bestemte hudfarver, når man bliver insemineret.

Nazisterne ville klappe i deres hænder over denne form for racehygiejne, hvor raceblanding anses som værende skadelig og ødelæggende for befolkningernes homogenitet.

At en familie fra mellemøsten ikke vil have et barn med blå øjne, og at et etnisk dansk par ikke vil have et barn med chokoladebrun hud, må være deres egen sag. Det må de selv om.

Men at staten, og dermed skatteborgerne, skal være med til at financiere en slags "racerenhed" går over vores forstand.

Mange indvandrere i Danmark forsøger at videreføre deres kultur, traditioner og sprog her, og er ikke interesserede i at blive danske.

Især indvandrer-kvinderne holder sig (eller bliver holdt væk) fra danske mænd, og bliver gift med mænd fra hjemlandet, hvilket er til stor skade for integrationen.

Nu er det altså også kommet så vidt, at staten aktivt forsøger at hjælpe med til, at man heller ikke "blander" sig biologisk.

Men hvis man er så interesseret i at bevare sin egen kultur, og sin egen "race", hvad i alverden laver man så her ?

Nu er der blevet talt så meget om hvor "racistiske" danskerne er blevet. Men at kræve, at sæddonor er af en bestemt race, er da ren og uforfalsket racisme.

Da der jo er tale om, at den biologiske far under alle omstændigheder vil være en anden end ægtemanden, så burde hudfarven jo være ligegyldig (med mindre at det skal være en hemmelighed, at manden ikke kan få børn).

Endelig hedder det i BTs artikel :

"Om ikke dagligt, så må vi flere gange om ugen skuffe patienter, siger Peter Bower.Selv kan direktøren kun spekulere over grunden til de manglende donorer, men hæfter sig ved, at det muligvis kan være, fordi der ikke er tradition for adoption og sæddonation i bl.a. muslimske kulturer."

Her er et punkt, hvor de holdningsløse danskere kunne lære noget af muslimerne, nemlig at børn ikke bare er noget man trækker i en automat, eller har ret til at staten sørger for.

Jo færre sæddonorer, jo bedre.

Vi kan kun opfordre alle mænd af både dansk og anden etnisk herkomst til at lade være med at donere sæd.

De barnløse par bør istedet have bedre mulighed for at adoptere. Det er urimeligt, at det skal være så dyrt og besværligt.

Der er mange ulykkelige børn der kunne have brug for en god familie.

Adoption fremfor kunstig befrugtning vil segmentere, at forældre er til for barnets skyld, ikke omvendt.