onsdag den 20. juni 2007

Vi kræver en hård, men fair retspolitik



Selvom regeringen de seneste år har skærpet straffene på en lang række områder, er vil slet ikke tilfredse.
Forbrydere, der gennem deres komplet asociale adfærd har kænket fællesskabet eller det enkelte individ, skal have en straf der kan mærkes.


Vi tror ikke at forbryderne bliver bedre mennesker gennem straf, og det er heller ikke hævnfølelse der driver os til at forlange en betydelig skærpelse af straffene.

Hensigten er derimod :

1. At uskadeliggøre forbryderne (så længe de er afsondret fra samfundet, kan de ikke begå ny kriminalitet).

2. At yde ofrene retfærdighed.
Selvom man ikke får sin førlighed igen efter at være blevet slået til lirekassemand af en voldspsykopat, kan der være en vis lindring ved at se, at forbryderen også får lov til at lide.

3. Straffene skal være af så afskrækkende art, at de kan afholde folk fra at begå forbrtydelser.


I første omgang skal fængselsstraffene skærpes, og fængslerne skal være steder hvor der skal arbejdes hårdt fra 8 til 18 mandag til lørdag, medens søndag skal være helliget tvungen undervisning og gudstjeneste.

Det bør kraftigt overvejes at genindføre korporlige straffe for særlige modbydelige forbrydelser, såsom mord, grov vold, overgreb på børn og narkohandel.
Gabestok, pisk eller det der er værre, bør tildeles forbryderne inden de køres bort til afsoning.

Vi ser gerne, at der ligesom i USA indføres et princip om "3 strikes and you`re out" !
3. gang man dømmes mere end 1 års fængsel for en forbrydelse, skal man tilbringe resten af sit liv bag tremmer.
Man har ved denne gentagelseskriminalitet vist, at man ikke kan leve et lovlydigt liv, og derfor må man afsondres og uskadeliggøres.

Generelt bør der ikke indføres dødsstraf i landet. Ikke for forbrydernes skyld, for de kunne godt trænge til det, men fordi faren for justitsmord er for stor.
Dog bør der indføres dødsstraf for terrorisme. Dette er en ganske særlig forbrydelse, der skal gå uden om det almindelige retssystem. Det skal betragtes som en krigshandling, og enhver der enten planlægger, udfører eller medvirker til terror, skal klynges op eller pløkkes ned øjeblikkeligt, og uden rettergang.
Der kan nemlig ikke laves befrielsesaktioner for døde terrorister.
Danmark skal ikke være disse massemorderes paradis.

Udover de hårdere straffe, ønsker vi ligeledes en bedre retssikkerhed for den tiltalte.
For det første skal nævningesystemet afskaffes, da det bygger på en misforstået opfattelse af demokrati.
Det er en skændsel for retssikkerheden, at man lægger en anklagets skæbne i hænderne på en håndfuld tilfældige mennesker, der alt for ofte i højere grad lader sig lede af en primitiv retsopfattelse og ren populisme, end af den læresætning der hedder, at en anklaget er uskyldig til det modsatte er bevist, og at man ikke kan dømme en person blot fordi man HÆLDER til at han er skyldig, eller fordi at han allerede er dømt af den underlødige formiddagspresse.

Nævningeting bør kun kunne komme på tale, såfremt der OGSÅ er et juridisk dommerpanel, og nævningetinget kan kun omstøde dommernes afgørelse gennem FRIKENDELSE af den anklagede. Et nævningeting vil således være en sikkerhedsventil for den anklagede, og ikke - som det er idag - en frådende forsamling af smådumme og hænvgerrige mennesker.

Der har været tanker fremme om, at den holdning der ligger bag en forbrydelse skal være en medvirkende faktor ved straffens udmåling.
Denne totalitære tankegang vender vi os skapt imod. Man skal straffes på handlinger og intet andet.
Slår man en person ihjel, er det ligegyldigt om man gjorde det, fordi vedkommende var pædofil, pakistaner, rødhåret, eller fordi man ville røve vedkommendes penge.
Man skal dømmes for mord, og ikke udfra om mordet var mere eller mindre politisk korrekt.

På et andet område bør den anklagedes retssikkerhed også hævdes. Der bør ALDRIG rejses krav om omvendt bevisbyrde, som det ellers er foreslået af nogle mokker i folketinget.
At skulle bevise at man IKKE har begået fx. voldtægt er udtryk for en ren kafkask tankegang, ligesåvel som begrebet "Uagtsom voldtægt" lugter fælt af, at man vil forsøge at undergrave retssamfundet.

Ligeledes finder vi det uacceptabelt, at folk uden dansk statsborgerskab OVENI den afmålte straf næsten pr. automatik modtager en udvisningsdom.
Dette er ikke et retssamfund værdigt, og er i bund og grund en diskriminerende og småracistisk praksis.
Dobbeltstraf er krænkende for retsbevidstheden. Begår man en forbrydelse, skal man have den straf som loven tilskriver, hvad enten man er dansker eller pakistaner.
Om sidstnænte skal være i landet er ikke en sag for domstolene, men for integrationsmyndighederne.

Endelig skal det påpeges, at der bør ses meget alvorligt på falske anklager.
Især indenfor områder som voldtægt og pædofile overgreb har der været flere eksempler på falske anklager.
Ofte har denne modbydelige forbrydelse, der udsætter uskyldige mennesker for at få deres liv ødelagt, kun ført til noget så latterligt som dagbøder.
Vi kræver, at en falsk anmeldelse skal udløse en mindst ligeså høj straf som det selve forbrydelsen er takseret til.
Dvs. at hvis et pædofilt overgreb er takseret til 500 piskeslag og 30 års fængsel, så skal den falske anmelder idømmes samme straf.

Nu må det være slut med denne slaphed og eftergivenhed over for folk, der konstant prøver at ødelægge livet for deres medborgere.





Terrorister skal op og dingle !

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Bush og fogh skrid med jer i øgelægger alt