Pengekassen til fertilitetsklinikker bør smækkes i !

Tissemandsforskrækkede kvinder insimineres på skatteborgernes regning, medens hjerte- og kræftpatienter kan få lov at stå på alenlange ventelister.

(Sommerreprisen)

Efter at lesbiske og enlige kvinder har fået ret til kunstig befrugtning for DINE skattekroner, er antallet af fertilitetsbehandlinger 3-doblet.
Det ønsker vi at få sat en effektiv stopper for.


Der er både et økonomisk og et moralsk aspekt i det.
Vi ser gerne, at fertilitetsbehandlinger helt forbydes for lesbiske og enlige.
Fertilitetsbehandling bør ene og alene komme heteroseksuelle par til gode.


Det kan umuligt være en statsopgave at hjælpe folk til at få børn. Børn er ikke noget man har RET til. Det er en gave, der kommer som en naturlig følge af et heteroseksuelt forhold.
.

De heteroseksuelle par, der ikke kan få børn, skal ikke tilbydes fertilitetsbehandling på det offentliges regning, men i stedet gives bedre muligheder for at adoptere.
Idag er det både dyrt og besværligt, hvilket vi gerne ser ændret.
Mange børn i verden har brug for kærlig omsorg.
.

Da vi samtidig ønsker et forbud mod abort, vil der også fødes flere danske børn til adoption


Helt galt er det, at man nu også tilbyder enlige og lesbiske fertilitetsbehandling.
At være lesbisk eller enlig er altså ikke nogen sygdom, og dermed heller ikke et spørgsmål for det danske sundhedsvæsen.
Når man lever som enlig eller i et lesbisk forhold, må man erkende at man altså dermed heller ikke kan få børn.


Det er ganske enkelt umoralsk, at det offentlige bruger penge på at tilfredsstille nogle egoistiske menneskers behov, fremfor at prioritere til fordel for alvorligt sygdomsramte.
.

Kræftpatienter står på venteliste, hjertepatienter dør som fluer, skadestuer og sygehuse lukker. Alt sammen fordi sygehusvæsenet skal spare.
Men man kan godt smide penge ud til at opfylde nogle tissemandsforskrækkede kvindfolks ønsker.
Denne sindssvage prioritering, at nogle reelt må dø for at andres behovstilfredsstillese kan blive realiseret, vender vi os på det kraftigste imod.


Heteroseksuelle skal have ret til at opsøge en fertilitetsklinik, såfremt de selv betaler.
Derimod skal fertilitetsklinikkerne være lukkede for enlige og lesbiske.
Her er vi ved det moralske apekt :

Forældre er til for børnenes skyld, ikke omvendt.
Et barn er altså ikke noget man trækker i en automat som var det en pakke cigaretter.
Et barn har krav på forældre. Som udgangspunkt begge forældre, vel at mærke en FAR og en MOR.
.

Dermed ikke sagt, at et barn ikke kan have en god opvækst med en enlig forælder, men at barnets far på FORHÅND er fravalgt, finder vi forkasteligt.
Et barn har bedst af både at have en far og en mor.
.

Bøsser og lesbiske kan uden tvivl være gode og kærlige forældre, det er bare ikke det sagen udelukkende drejer sig om.

Et barn af en enlig vil mangle en far, og moderen vil sandsynligvis skulle arbejde, så barnet er overladt til institution dagen lang.
Et barn af et lesbisk par, vil ligesom barnet af den enlige, savne en faderfigur.
Den biologiske faders rolle er alene reduceret til, at en anonym mand sidder i et klinisk rum på en lille steril briks og gokker den af til et pornoblad.
.

Dette er i sandhed udtryk for et sygt samfund.

Forøvrigt kunne det være interessant at vide, om de feministiske ligestillings-fundier også vil mene, at bøsser og enlige heterosexuelle mænd skal have en offentligt betalt rugemor stillet til rådighed. Eller så langt rækker ligestillingen måske ikke ?

Det har i debatten ofte været fremført, at lesbiske skal have KRAV på befrugtning.
Nej ! De skal ikke have krav på noget som helst.
Hvis man har KRAV på kunstig befrugtning, vil den logsike følge jo være, at der dermed også er nogen der har PLIGT til at være sæddonorer.
.

Da femi-nazisterne endnu ikke har stillet forslag om en slags sæddonorpligt (men det kommer nok), så er det faktisk muligt at stoppe denne syge udvikling.
.

Derfor vil vi opfordre alle danske mænd til IKKE at melde sig som sæddonorer.

At være sæddonor den nuværende baggrund er det rene kønsforræderi, og forræderi overfor de kommende børn.

Uden sæddonorer, så kan vi jo se, hvor stærkt de enlige og lesbiske ønsker sig et barn. Vil de tage en mand med hjem i soveværelset, lukke øjnene og tænke på gamle England, eller vil de fravælge barnet ?
.

Hvis de ikke er istand til at bringe et offer, så kan ønsket jo heller ikke være særlig stort.

Men hvis behovet for et barn er meget tiltrængt, så må de jo komme til den erkendelse, at mænd altså ikke helt kan undværes.

Desværre er der mange politikere der prøver at skubbe udviklingen i den retning.

LORTELAND !