torsdag den 9. juli 2009
Manden med leen er aktiv i disse uger !
(DHS kulturredaktion)
Midt i al hysteriet omkring Michael Jacksons død, har også 2 andre kendte forladt denne verden inden for den seneste uge, men det er gået mere stille af.
Bevares, Jackson var en dygtig popkonge og en fantastisk performer.
Men Gud var han jo ikke, selvom verden har taget afsked med ham som om han var det.
Vi har her på siden skrevet en nekrolog over Jackson, og dernæst over den nyligt afdøde Robert McNamara.
Men en 3. kendis er også gået bort, og det må ikke ske i glemsel.
Han var måske ikke SÅ kendt som de 2 andre, men hans talent var uomtvisteligt.
Og det måtte jo ske at han skulle herfra en dag.
Skuespilleren Karl Malden døde den 1. juli i al ubemærkethed pga. al den Jackson-virak.
Malden, (egl.Mladen George Sekulovich, der var er tjekkisk/serbisk afstamning) blev 97 år, men forblev aktiv til næsten det sidste.
Han huskes bedst for sin mesterlige præstation i Elia Kazans fremragende "On the Waterfront" (1954) hvor han spillede den sympatiske præst.
Han havde 3 år forinden vundet en oscar for filmen "A Streetcar named Desire" (Ligeledes af Elia Kazan, der forøvrigt var en instruktør der faldt i unåde hos det venstreorienterede Hollywood-establishment).
Senere huskes han i film som John Fords "How the West was won" eller i Schaffners film om general Patton.
Den sidste gang Malden kunne ses, var i dokumentarfilmen fra 2007 "Who is Norman Lloyd" hvor han bare spillede sig selv.
Vi siger Karl Malden tak for de mange gode oplevelser på lærredet.
Han må have et godt C.V. i baglommen, når han banker på hos Sankt Peter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar