Anne Vang :Ung, kvinde, socialdemokrat og stud.scient.pol.
Et tidstypisk bud på en overborgmesterkandidat.
Der er ingen grund til at trampe rundt i det.
Ritt Bjerregaards misregimente af København de seneste knapt 4 år har været en katastrofe.
Nu takker hun af efter næste valg, og det er en taktisk klog beslutning af hende.
Selvom vi burde være jublende lykkelige over, at fruen nu går på politisk pension, så betyder det paradoksalt nok, at Socialdemokraterne dermed vil forbedre mulighederne for at beholde overborgmesterposten.
Havde Ritt Bjerregaard genopstillet, kunne man forsigtigt håbe på, at den overborgmesterpost, som partiet altid har bestridt, endelig kunne gå til en kandidat fra et andet parti.
Men nu får partiet en god chance for at køre en ung og forholdsvis uplettet kandidat i stilling, og så vil mange vælgere måske slå deres langtidshukommelse på standby, og glemme hvor mange ulykker Socialdemokraterne enten har lavet, eller forsøgt at lave i kommunen.
Vi er her i partiet på nippet til at vædde 12 flasker Gammel Dansk på, at den nye spidskandidat bliver en UNG person, og tillige vil være en KVINDE.
Vi har allerede både en socialdemokratisk og kvindelig overborgmester. Nu mangler man så kun det sidste segment i tidens modebølge : UNG.
Er man ung, kvinde og socialdemokrat, og tillige bærer rundt på et udseende over gennemsnittet, så står alle døre åbne i dansk politik, uanset hvor meget vrøvl man lukker ud af munden, og uanset hvor mange tåbelige beslutninger man er med til at tage.
Det er selvfølgelig ikke umuligt, at Socialdemokraterne atter engang henter en kandidat udefra, men partiet ved, at det nok vil pynte at tage en fra "egne rækker" i første omgang, modsat sidst.
Med mindre at man trækker en joker som Mette Frederiksen op af hatten, er det svært at se hvem man skulle kunne hente udefra, der VIRKELIG kan sluge stemmer til partiet.
Karen Hækkerup og Christine Antorini har været nævnt.
SUK !
Jacob Hougaard og Anne Vang er blandt de realistiske bud indenfor egne rækker.
Førstnævnte har den "rette" alder, 35, men dog det problem, at han ikke er kvinde, så vi gætter på, at Anne Vang bliver partiets nye overborgmesterkandidat, hvis man ikke henter en Christiansborg-politiker ind i varmen.
Hun er 25 år, studerer tillige statskundskab, og det er jo efterhånden den uddannelse som samtlige unge kvindelige politikere smykker sig med.
Sure ældre mænd fra det pulveriserende erhvervsliv, eller med naturvidenskablelig baggrund, har ikke længere nogen chancer i de etablerede partier.
De burde komme over til os, så vi kunne give de unge røde gæs kamp til stregen.
5 kommentarer:
Jeg tror desværre at mange københavnerne, jeg er heldigvis ikke en af dem, lider af både delerium og alzheimers. Lur mig om resultatet af kommunevalget ikke bliver at socialdemokratisk eller socialistisk overborgmester bliver valgt.
Det bliver nok det triste resultat da hverken Konservative eller Venstre har stærke kort på hånden i form af profiler der kan tage kampen op imod Frank Jensen.
Frank Jensen bliver ny overborgmester.
Typisk, at mænd har fortrinsstilling over for kvinder alle steder med deres små begavelser.
Thomas Ole Brask Jørgensen, Takk for dine psykotiske komentarer i Dagbladet Information.
De venstrefascistiske iditer kunne ikke finne en bedre talsmann.
TOTALITÆRE FRISTELSER. En ny cuisine er blitt lansert i den sommerslappe presse i Norge og Europa. Den kan kalles for det "pretotalitære kjøkken."
EN OPPSKRIFT. Oppskriften er slik: Ta kryddersterke råvarer som haugianisme og islamisme, etniske minoriteter og innfødte, eller president Bush og Hitler. Fjern skallet på dem. Bland dem sammen og småkok til de blir en ratatouille. Hell på den sursøte sausen av dialog og kompromiss. Og til slutt: Tilsett en vanlig anti-amerikansk dressing og strimler av gode intensjoner.
Tre aktuelle eksempler.
Som aktuelle eksempler på det pre-totalitære kjøkken kan vi nevne tre fine retter. I Aftenpostens kronikk 24. juni anretter Lena Larsen en kalkunschnitzel karamellisert med multikulturalisme. Hun foreslår et akseptabelt kompromiss når det gjelder hodeplagg for muslimske jenter: De bør bare ha på seg hijab, som dekker håret, og ikke niqab, som tilslører hele ansiktet.
Hijaben er ikke feil fordi den krenker menneskerettighetene. Ifølge Larsen er den feil fordi "å dekke ansiktet gjør bare bankranere", og islam påbyr ikke niqab.
Hurra! Muslimske jenter behøver ikke gjøre noe som ikke er påbudt av Koranen. Dette fremskritt i den kulturelle dialogen får meg til å tenke på en vits fra kommunistlandene:
"Vi har en fin handelsavtale med Sovjetunionen: De selger oss traktorer. Til gjengjeld kjøper vi russisk kull."
Islamisme og haugianisme.
Et annet eksempel på pre-totalitær cuisine er artikkelen "Når folket gjør opprør" i Morgenbladet 16. juni. Journalist Sten Inge Jørgensen, som blander couscous med Sankt Olav-saus, avslører at islamisme ligner på haugianisme ved at begge satser på demokratisering, massestøtte og puritanisme.
Det er fantastisk! Forfatteren glemmer bare å legge til at haugianerne aldri sprengte St. Olavs domkirke i Trondheim eller drepte hundretusener av uskyldige mennesker. Eller at Hans Nielsen Hauge ikke led av paranoia og brukte livet sitt på å lete etter fiender.
Han glemmer også at Hauge hevdet kvinnenes rett til å forkynne Guds ord offentlig på lik linje med menn. Og at han bidro til økonomisk velstand i Norge. Men slike forskjeller er bagateller i den pre-totalitære cuisine!
USA-borgere og nazibødler.
Den tredje retten er kokt av min favoritt blant de pre-totalitære sjefer, Slavoj Zizek, i Le Monde diplomatiques julinummer. Zizek gir oss en California stir-fry glasert i sterk sennep. Han analyserer TV-serien "24", som hjernevasker amerikanere til å torturere irakere av patriotisk plikt.
Zizek blander sine ingredienser med så stor energi at det til slutt er liten forskjell mellom USA-borgere og nazibødler. Bush ligner på Himmler, Guantánamo kan sammenlignes med Holocaust og USA er så fascistisk at det neste terrorangrepet, på Rockefeller Center, er helt fortjent.
De ovennevnte rettene har to felles trekk: For det første, ved å blande og sette likhetstegn mellom demokratiske og totalitære systemer ufarliggjør "kokkene" det autoritære tyranni og forsimpler demokratiet. For det andre avslører de likegyldighet overfor farlige følger av sine tanker.
Kommissær eller kalif.
I boken "The Reckless Mind" har Mark Lilla vist hvordan de pre-totalitære kokker drømmer om den sunneste Rettferdigheten og Godheten, men i virkeligheten gir seg hen til den totalitære fristelsen.
I siste instans baner deres tankeløse lapskaus vei for en Führer, en bolsjevistisk kommissær - eller en kalif.
Det er da dejligt, at man bliver kaldt fascist af en mand som tydeligvis ikke forstår hvad fascisme er og ikke er. Man jeg kan sige en ting, liberalismen har intet at gøre med fascismen, af den simple grund, den er ikke totalitær. Derimod har fascismen meget mere tilfælles med socialisme. Husk på, at mussolini var socialist før han blev fascist. Så hus forbi, kammerat Mark Lilla
Mark Lilla
Dine perfide bemærkninger afslører en afgtrundsdyb mangel på indsigt i de forskellige ideologier. Husk nu på Mussolini var socialist inden han blev fascist.
Send en kommentar