onsdag den 17. december 2008

Bør fine idealer gå forud for taxachaufførers sikkerhed ?

Kan diskrimination forsvares i visse tilfælde, fx. når det gælder om at tage vare på sin egen sikkerhed ?

Der kan ofte opstå et dilemma, når fine idealer støder sammen med den rå virkelighed.

Nu er en gammel traver dukket op igen : Kan man tillade sig at diskriminere ud fra etnisk oprindelse, når ens egen sikkerhed er i fare ?

Det spørgsmål er atter kommet på banen, efter at en række taxachauffører i Kolding nægter at køre med somaliere, fordi der har været en række overfald på taxachauffører begået af netop somaliere.

Det hurtige og lette standpunkt, som selvfølgelig forfægtes af formanden for "Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination", Niels-Erik Hansen, er at man ikke må diskriminere, da det er en kollektiv afstraffelse af en hel gruppe mennesker.

Som liberale er vi absolut heller ikke tilhængere af kollektiv afstraffelse under nogen former, men i dette tilfælde er der ikke tale om afstraffelse, men om nogle chaufføres sikkerhed.

DRC har således ikke noget imod at en chaufførs liv skal sættes på spil, for det er meget vigtigere at en uskyldig person ikke afvises.

Netavisen 180 grader har idag en glimrende leder, der tager problemet op.

I lederen påpeges det, at selv om det er synd for de usykldige som det går ud over, er det ikke nogen menneskeret at blive transporteret i hyrevogn, og at de der går ind for andres pligt til at servicere alle, reelt går ind for en slags slaveri.

(Det sidste er måske en overdrivelse, for ingen TVINGER folk til at køre hyrevogn).

Ligeledes påpeger 180 grader helt korrekt, at der allerede idag diskrimineres på alder, køn og bopæl, uden at det har anfægtet nogen. Hvis man er så uheldig at bo i et område med mange indbrud, skal man betale mere for sin forsikring end andre, selvom man måske aldrig selv har haft indbrud.

Og som billist skal man også betale en dyrere forsikring som 19-årig mand end som 40 årig kvinde, fordi 19-årige mænd generelt har flere uheld. Vi diskriminerer altså i rigt mål allerede.

Læs hele lederen her :

http://www.180grader.dk/leder/Leder_Somalier-boykot.php

Det er et fuldkommen gratis synspunkt, når Niels-Erik Hansen fra DRC slår til lyd for, at chaufførerne ikke må diskriminere. Det er jo ikke ham det går ud over, næste gang en eller anden psykopat går amok på en chauffør.

Hvis han synes at det er så forfærdeligt, at chaufførerne handler som de gør for at beskytte sig selv, så kunne han jo vise sin påståede humanisme og udleve sine fine idealer ved at skifte sit nuværende bekvemme - og sikkert vellønnede - job ud med et arbejde som hyrevogschauffør i Kolding. Gør han det, tager vi hatten af for manden. Hvis ikke, tillader vi os at betragte hans fine ord som en fis i en hornlygte.

Når det handler om forskelsbehandling, bør der være en klar skillelinie mellem det offentlige og private. Når der er tale om offentlige institutioner, (og private med et monopol), så må der ikke diskrimineres.

Men hvem en værthusejer vil have som gæst, hvem en forretning vil have som kunde, og hvem en privat vognmand vil køre med, det bør der ikke lovgives om. Det bør være op til dem selv, og de skylder ikke staten nogen forklaring på hvorfor.

De der så tror, at vi vil få et samfund med butikker og værtshuse hvor der fx. står : "Kun for hvide", tager fejl. Folk der driver en forretning, er selvfølgelig interesserede i så stor en omsætning som mulig. Når man derfor afviser visse grupper, såsom rockere og somaliere, så er det næppe af ideologiske grunde, men fordi man ikke ønsker vold og ballade.

Vi kan ikke være uenige i, at det at diskrimenere ud fra etnisk oprindelse ikke er særlig ønskværdigt, men det må vejes op imod, at der er en gruppe chauffører, hvis liv og førlighed reelt er truet.

Nogle gange må de smukke idealer vige for den barske virkelighed.


Mogens Camre Remix er ikke i tvivl :
"Hvis vi ikke må diskriminere, altså - ikke gøre forskel
Så findes der intet Danmark "
"Diskriminer så det vil noget"





2 kommentarer:

Anonym sagde ...

"Som liberale er vi absolut heller ikke tilhængere af kollektiv afstraffelse under nogen former, men i dette tilfælde er der ikke tale om afstraffelse, men om nogle chaufføres sikkerhed."


..... SKÆLDSORD detected ......


"Liberale" , siden hvornår er liberale blevet højreorienterede og tilmed højreorienterede svin ??

Jeg synes at "partiet" vakler i takt med Khaders Liberal Ambulance og har svært ved at definere sit ståsted. Medlemstallet er vel det samme ;-)

At være konservativ og tilmed nationalkonservativ ligger langt fra at være liberal. Naturligvis er der en vis fællesmængde af idéer, værdier og holdninger med de liberale - og sandsynligvis også med nogle fra den røde fløj, men det betyder vel ikke at man derved er rød/libreal (Gud forbyde det).... ???

Liberalisme er blottet for værdier og holdninger ud over et forkvaklet frihedsbegreb, hvilket i praksis for liberale betyder : hvad jeg skraber til mig i min egen suceces skal fællesskabet ikke have fingerne i, men fejler jeg, skal fællesskabet naturligvis komme og redde min røv....

Jeg savner en rød tråd webmaster, til trods for mange gode artikler :-)

Letsindig sagde ...

En skønne dag skriver vi et ordentligt partiprogram, så vil alting blive klart. Vi skal lige have fyret op under chefideologen!