lørdag den 14. marts 2009

Danmarks største drukkenbolt !


At selv Webmaster ikke er med på listen over Danmarks største drukkenbolte viser jo med al ønskelig tydelighed, at Ekstrabladets læsere er inkompetente - eller døddrukne !



Ekstrabladet, der engang gravede vigtige sager frem, og var den lille mands beskytter overfor systemet, bliver mere og mere pauvert.

Nu gælder det bare om at sælge aviser, så skidt med hvad det er for underlødigt stof man præsenterer sine dumme læsere for.

Sidste skud på stammen er, at Ekstrabladet nu beder befolkiningen om at kåre "Danamarks største drukkenbolt".

Man kan selvfølgelig se det fra den lidt humoristiske side og spørge, hvorfor Webmaster ikke er at finde på listen over de 6 udvalgte som man kan stemme på.

Jeg vil sige som Glistrup sagde på et Fremskridtsmøde for en halv snes år siden :
"Jeg protesterer imod, at jeg ikke er på den liste. Jeg er anmeldt rettidigt. Jeg SKAL på den liste".

Men når alt kommer til alt, så viser den slags afstemninger hvor afstumpet et blad Ekstrabladet er.

Alkohol er en festlig og fornøjelig ting, men nogle mennesker har et såkaldt patologisk forhold til disse stærke drikke, og det er ikke morsomt - det er en alvorlig sygdom.
I værste fald en dødelig sygdom, der medfører sorg, lidelser og menneskelige tragedier.

Det gælder vel også flertallet af de 6 udvalgte : Peter Brixtofte, Ole Thestrup, Otto Brandenburg, Per Hækkerup, F.P. Jac og Claes Kastholm Hansen.

Ekstrabladet er klart i stofnød, og er derfor nødt til at anlægge en stil der tiltaler middlemådige og meget små mennesker, der går i endnu mindre sko, og blot glæder sig over, at det går visse mennesker dårligere end det gør dem selv i deres Ekstrabladslæsende taberliv.

Ekstrabladet er ikke længere organet med knivskarp journalistik, der holder øje med magthaverne.
Det er blevet et blad (vi nægter at kalde dette smudsorgan for en "avis") der lever højt på en blanding af dårlig sportsjournalistik, elendigt skrevne klummer om X-factor og andet pjat, halvafklædte duller på side dit og side dat, og så - ikke mindst mobbeofre.
Ikke længere de store fisk. Nej, de små der allerede ligger ned.

Og hvorfor egentlig stoppe ved folk der har en alkohol-sygdom ?
Hvorfor så ikke også kåre årets sclerosepatient, årets mest skizofrene, personen med flest mislykkede selvmordsforsøg osv.

Flertalllet af de 6 personer der er på listen, har åbent og ærligt fortalt om deres sygdom, og flere af dem - bla. konkurrencens førende "drukkenbolt", Ole Thestrup, har kæmpet en lang og lidelsesfuld, men intet mindre end heroisk kamp for at komme ud af misbruget.
Til gavn for sig selv og sin familie.

Der skal en god portion viljestyrke til at skippe 2 flasker Gammel Dansk og 15 elefantbajere om dagen, og så blive helt clean.

En sådan mand burde have et skulderklap, og ikke et spark i røven fra Ekstrabladet og deres mere eller mindre debile læsere.

Hvis man nu gik efter bolden, istedet for manden, så kunne det ende med at blive helt morsomt, som i denne lille sketch

http://www.youtube.com/watch?v=RieS_5nW-nU

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jens Otto Kragh og DUF mangler osse helt klart på listen.

Anonym sagde ...

Kun idioter læser det blad.

Anonym sagde ...

Er enig med webmaster.

Det er totalt smagløst at kåre årets drukkenbolt, idet alkoholisme er en sygdom som andre.

Hvad kan man forvente sig andet af et lokumsblad?

Det næste bliver vel at kåre årets mest syge aids-patient eller årets grimmeste kræftpatient på kemoterapi.


Smagløsheden blomstrer i DK, men det er efterhånden også det eneste der blomstrer.

Kulturløshed, smagløshed, antipatriosme, EU-liderlighed, pornotilbedelse og exhitionisme er danskhed i dag,

takket være de liberale rådne æbler, der har bragt Danmark i forrådnelse og opløsning.


Vi mangler en kulturrevolution, hvor de liberale landsskadelige ideer, bliver tilintetgjort til fordel for et samfund i et nationialt fællesskab med gamle danske værdier med fællesskab, nabohjælpsomhed og almindelig moral kommer i højsædet.

Død over pornosvinene.