fredag den 4. januar 2008

Bibliotekerne skal have færre bøger !


Bibliotekerne udfylder efterhånden så mange opgaver, at man ikke har overskud til noget så kedeligt som at have bøger på hylderne !!!


Man kan altid diskutere rimelighen i, at bibliotekerne modtager så mange skattekroner som tilfælder er.
En vis brugerbetaling ville være rimelig, for man modtager en ydelse, som blandt andet betales af de, der ikke bruger den.

Men biblioteker er bestemt en god ide, da det giver folk med små midler mulighed for at tilegne sig viden og kultur.

Men det er måske slut nu. Ifølge Biblioteksstyrelsens direktør, Jens Thorhauge, skal bibliotekerne for fremtiden have langt færre bøger, bla. ud fra den erkendelse, at bogmængden idag er så stor, at man alligevel ikke kan have det hele.

Det er dog en besynderlig argumentation, at et øget antal udgivelser skal føre til et faldende antal bøger på landets biblioteker.

Hvis det handlede om økonomi, og dermed sparede skattekroner, ville fornuften være synlig, men det er slet ikke det der er sagens kerne.
Det er derimod et spørgsmål om prioritering.

Ifølge direktøren skal bibliotekerne satse på forfattebesøg og hygge.
Hygge !!?? Hvorfor skal alt i denne verden konstant forbindes med hygge ?
Man kommer ikke på et bibliotek for at hygge sig, men for at låne eller læse bøger, såvel hyggelige som uhyggelige.

Men direktørens udtalelse er meget sigende for den tendens der præger mange biblioteker.
Bøger, der burde være bibliotekernes hovedopgave, svinder ind til fordel for andre sære ting.
Udlån af videoer, CDer, DVDer og tegneserier, er blot nogle af de mange krøsus-agtige tilbud der betyder, at bøgerne langsomt bliver nedprioriteret.

Værst af alt er dog, at adskillige biblioteker har udviklet sig til de rene vuggestuer og børnehaver.
Store områder af bibliotekerne arealer er nu indrettet til legerum og puslerum, så man ikke længere er helt klar over, om man faktisk befinder sig på et bibliotek, eller på en daginstitution for små børn.

Det er ganske enkelt en skandale, at bibliotekerne har udviklet sig til de rene børnepasningssteder.
Men det falder godt i tråd med det konstante knæfald man ser overfor de "stakkels, fortravlede og trængte" børnefamilier.

Ikke alene er det en skævvridning af bibliotekernes opgave, det er ligeledes med til at skræmme lånerne væk.
Det er ikke særligt berigende at bevæge sig rundt på et bibliotek, når man konstant skal høre på skrigeri og gråd, blive torpederet af et 4-årigt barn der drøner rundt på en plastic-traktor, eller indånde stanken af lortebleer.

Den "Hygge" som direktøren taler om, kan vi godt regne ud hvad er. Flere faciliteter til børnene og deres forældre, så de i endnu højere grad kan være dominerende.
Bøgerne ? Ja, - dem er man ligeglad med.

Men hvad : Når en gudløs mand kan være præst i den danske folkekirke, så er det vel også helt naturligt, at vi har biblioteker uden bøger.

Velkommen til Omvendtslev !
Det næste bliver vel pølsevogne uden pølser, fængsler uden kriminelle og benzintanke uden benzin.

Disse absurditer kunne dog også få positive konsekvenser, fx. ligestillingsråd uden ligestilling, børnehaver uden børn, og et skatteministerium uden skatter.
Så ville selv vi kunne se igennem fingre med tilværelsens ulidelige lethed, eller snarere, tilværelsens lette ulidelighed.



2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Grossbøl har sagt op og har snart sin sidste arbejdsdag.
Peter Buch

Anonym sagde ...

Gostei muito desse post e seu blog é muito interessante, vou passar por aqui sempre =) Depois dá uma passada lá no meu site, que é sobre o CresceNet, espero que goste. O endereço dele é http://www.provedorcrescenet.com . Um abraço.