lørdag den 17. april 2010

Smil til fotografen. Socialdemokraterne kommer med et nyt tåbeligt forslag !

HVEM SKAL MAN STEMME PÅ ?

HAM HER ?


ELLER HENDE HER ?


Socialdemokraterne ligger ikke på den lade side når det gælder tåbelige forslag.
I de seneste par uger er partiet kommet med den ene hovedrystende udmelding efter den anden.

Først var det Det Kongelige Teater man ville lukke.
Ja, hvad skal vi dog med den gamle fine nationalscene, når der nu er så meget Entartete Kunst man kan bruge skatteydernes penge på, F.eks. rap-musik, klatmalerier og lort på dåse.

Så var der et forslag om en "Google-skat", der ville beskatte søgemaskinen Google udfra hvor mange gange danskerne brugte denne tjeneste.
Genialt ! Virkelig noget der fremmer videns- og informationssamfundet.

I denne uge var det så den gamle krikke om kønskvoter i virksomhedernes bestyrelser, der blev hevet af stalden.
Såfremt private virksomheder ikke har 40 % i bestyrelserne skal de tvangsopløses.
.
Vi forbinder ellers kvoter med noget man anvender i forbindelse med torskefiskeri, og ikke stemmefiskeri.
.
Desuden er indgreb i private virksomheders dispositioner et klokkeklart overgreb på den private ejendomsret.
Men den private ejendomsret er ikke vigtig for socialdemokrater, med mindre - selvfølgelig - at det er deres egen bil, eget hus eller egen formue det drejer sig om.

At intet er for stort, og intet er for småt for Socialdemokraterne, ses af et nyt forslag som de og deres evige støttehjul, SF, er kommet med.
Man vil kræve, at der skal være billeder på stemmesedlerne.

DR skriver :

"Politikerne skal måske til at tænke på, hvordan de vil fremstå på en stemmeseddel, når de får taget billede til valgplakaterne.
En enig opposition vil nemlig forsyne stemmesedlerne til kommunal-, Folketings- og EU-parlamentsvalg med billeder af kandidaterne og partiernes logoer.
.
Forslaget er komplet idiotisk af flere grunde.
Dels er der en rent praktisk grund, nemlig at det vil give ekstremt lange stemmesedler hvis der skal være plads til billeder som svagtseende kan se.
Og det er jo netop af hensyn til bla. de svagtseende man vil have billeder på.

Desuden vil det blive dyrt, hvis man skal lave 4 millioner meget forskellige stemmesedler med billeder, som skal være af en temmelig høj kvalitet.

Dette kunne man dog se igennem fingrene med, hvis det tjente et nyttigt formål.
Men det gør det ikke.

Vi skal nok undlade at komme med dumsmarte bebmærkninger om, at folk der ikke er i stand til at læse en stemmeseddel ikke burde have stemmeret.
Der er jo mange mennesker der er ordblinde, og det er bla. dem som forslaget sigter på.

Men idag er det sådan, at folk der af den ene eller anden grund ikke kan afgive deres stemme uden hjælp, har lov til at tage en hjælper med ind i stemmeboksen.
Derfor er det omsonst med billeder på stemmesedlerne.

Men vigtigst af alt, så vil stemmesedler med billeder fremme fordummelsen. En billedordning er som skræddersyet til dumme vælgere, der ikke magter at sætte sig ind i det politiske, og istedet går efter udseendet.

Og hvilke politikere har gavn af det ?
Er det den halvskallede 65-årige gårdejer ? Eller er det den 26-årige fotomodel der har været med i et reality-show ?

Der er næppe tvil om, at de unge og smukke - samt de kendte - vil have en stor fordel på den konto. De vil ganske enkelt score flertallet af de dumme vælgeres stemme.
Og eftersom de dumme vælgere primært er at finde på venstrefløjen, så kan SF og Socialdemokraterne få mange stemmer på at have deres smukke unge mennesker fra ungdomsorganisationerne på stemmesedlen.

Forslaget kommer således kun i anden række F.eks. ordblinde til gode.
Dem der har mest gavn af forslaget er dem, der ikke har noget interessant af byde på politisk, men som tager sig godt ud på et billede.
Forslaget er - ligesom alt andet der kommer fra oppositionen - komplet idiotisk.

Ingen kommentarer: