søndag den 4. april 2010

Glædelig påske !

Krist stod op af døde
I påske morgenrøde !


Vi ønsker hermed alle en glædelig påske.

Påskedag er kristendommens største festdag, hvor Jesu genopstandelse fejres.
Af nogle !

Prøv F.eks. at tage et blik på tvanglicens-kanalen Danmarks Radio, der for de mange penge er forpligtet til at sende public service, og dermed også programmer, der med garanti IKKE vises på kommercielle kanaler.

Hvordan har denne røde og ugudelige institution så valgt at fejre denne påskedags formiddag ?
Med en tranmission af en højmesse, som man ville have gjort for 20 år siden ?

NEJ !
Med en genudsendelse af X-Factor !
Hvis man ikke i forvejen var blevet vænnet til DRs underlødighed, ville man tro at det var løgn.
Et meget håndgribeligt bevis på, at Danmark åndeligt og kulturelt befinder sig på bunden af en gylletank.

X-Factor står i skærende kontrast til jesu lidelseshistorie, selvom nogle vil hævde, at deltagerne går så grueligt meget igennem, for at ende som stjerner.
Men dermed søger man at guddommeliggøre mennesket gennem denne smagløse selvdyrkelse.
SE MIG ! HØR MIG ! JEG VIL VÆRE STJERNE !

Jesus, der red ind i Jerusalem palmesøndag på noget så ydmygt og latterligt som et ÆSEL, er ikke en attitude det er "in" i nutidens materialistiske ego-kultur.
Her skal man helst indtage byen i en Ferrari, og det kors man eventuelt bærer, skal gerne være ledsaget af bånd og stjerner.

Hvor Jesus ved at indtage Jerusalem ridende på et æsel dermed blev menneske, går X-Factor den modsatte vej, og ophøjer mennesket til Gud.

Det er tåkrummende, at DR i påsken vælger at skippe påskegudstjenesten til fordel for
et afgudsdyrkende program.


På den anden side, så har Dan Brown og andre jo haft teorier om, at der kan ligge skjulte budskaber i næsten hvad som helst.

X-Factor er måske ikke nogen undtagelse.
For hvis man roterer et "X" 45 grader, så får man noget der ligner et kors.
Så måske har DR bare valgt at spille på vores underbevidshed og fortælle, at der ligger et kristent budskab gemt i selv det mest dødsyge program.

Vi overlader tavlen til Einstein :


Retfærdigvis skal det siges, at DR senere på dagen viser en lille kort påskegudstjeneste.

Men prioriteringen er dog alligevel ret afslørende.

Ingen kommentarer: