Kan Lars Løkke Rasmussens lange rokade sætte oppositionen skakmat ?

Kongen kryber i dækning.

Laaaang rokade.

0-0-0

Enhver skakspiller vil vide, at en rokade er et træk, der noteres :

0-0-0.

Dette tre gange NUL er vel meget sigende for VKs nye ministerhold.

En ministerrokade har længe ligget i luften, og efter Søren Gades farvel, var det en oplagt mulighed for statsministeren at stille med et nyt hold der skal fungere frem til næste valg.

Vi mener at det er den førte politik og ikke personer der er afgørende, for det bliver jo nok - som der står i Madam Mangors Kogebog - det samme på en ny måde.

Men det er alligevel ikke helt uvæsentligt hvem der skal beklæde de enkelte ministerposter.

Den sympatiske Gade var, på trods af en række ubehagelige sager for Forsvarsministeriet, en af regeringens mest populære ministre.

Men hvad udad tabes for Lars Løkke Rasmussen, skal indad vindes.

Med Gades afgang kan den berømte lækagesag måske lægges i mølposen.

Ny "Angrebsminister" bliver Gitte Lillelund Bech.

Vi ved ikke så meget om hende, men Mogens Lykketoft har givet hende et særdeles godt skudsmål, så det tegner ikke godt.

Det har forøvrigt været vigtigt for statsministeren at få flere kvinder ind i regeringen.
Forsvarsministeriet var kendt som den sidste mandehørmer-bastion.

.

Nu bliver det spændende, om man næste gang tør udnævne en mandelig ligestillingsminister.

På den anden side, når det nu SKULLE være, er det lige før at man kunne have ønsket sig, at statsministeren blot havde udnævnt Een kvinde mere.

Så havde kvinderne nemlig udgjort flertallet i regeringen, hvilket måske kunne have lukket munden på ligestillingsfundamentalisterne, så vi kunne bleve fri for at høre på deres milimeter-retfærdigheds-ævl.

Den mest markante kvinde i regeringsrokaden er selvfølgelig Lene Espersen, der overtager posten som udenrigsminister efter Per Stig Møller.

Man kan mene hvad man vil om Per Stig Møllers politik, men at erstatte ham med den populistiske Lene Espersen KAN kun være en forringelse af de meget fæle.

Nogen har sammenlignet Lene Espersen med den den tidligere amerikanske vice-præsident-kandidat, Sarah Palin.

Vi mener snarere, at hun er dansk politiks svar på Paris Hilton.

Lommeknvis-Lene var en katastrofe som udenrigsminister, og ikke meget bedre som økonomiminister.

Det er muligt at hun kan sælge flere billetter blandt vælgerne end Per Stig kunne, men i viden og intellekt - eller mangel på samme - er ingen sammenligning mulig.

For 20 år siden sagde Lene Espersen noget i retning af, at det var bekymrende, at man kunne komme til tops i dansk politik, hvis man bare var ung og så lidt godt ud.

Det er det mest rigtige hun nogen sinde har sagt, og det er meget dækkende for hendes egen politiske karriere.

Regeringsrokaden har betydet et farvel til en række ministre, hvoraf det er de færreste vi vil savne.

Det var ventet, at den udskældte Carina Christensen ville få en fyreseddel.

Hun har ikke gjort så meget markant i Kulturministeriet, men det synes vi faktisk at hun skal have tak for.

Jo MINDRE en politiker gør, jo bedre.

SKAL man tage kulturminister-posten alvorligt, er den belæste Per Stig Møller et oplagt valg, nu hvor han er blevet skubbet ud af udenrigsministeriet.

Overraskende er det, at Kristian Jensen går af som skatteminister.

Han erstattes af Troels Lund Poulsen, der som sin forgænger er nogenlunde ligeså interessant som et tomt køleskab på en varm julidag.

Vi ser gerne, at skatteministeriet nedlægges.

Et farvel blev det også til de noget anonyme ministre : Ulla Tørnæs, Helge Sander og Eva Kjer Hansen.

Endelig glæder vi os over, at Jacob Axel Nielsen også forsvinder fra ministerlisten.

Alle de moralske sundhedsstatements har været mere kvalmefremkaldende end sunde.

Blandt de få positive ting i regeringsrokaden må nævnes, at

Søren Pind er kommet ind i varmen.

Udviklingsministeriet er muligvis ikke det helt rette sted.

Men han har dog bla. sagt det som andre ikke tør sige : At FN er et meningsløst fortagende.

Han er en af de få venstre-politikere, der stadig har noget gejst og en portion idealisme, og ikke er blevet kvalt i grå retorik.

Et andet plus er, at den undervurderede Lars Barfoed, der tidligere har haft så dødsyge ministerier som Fødevareministeriet og ministeriet med den pudsige titel : "Familie - og Fødevareministeriet", nu overtager Justitsministeriet fra Brian Mikkelsen.

.

Uanset hvem der havde overtaget dette ministerium kunne det kun blive bedre.

.

Bertel Haarder flytter fra Undervisningsministeriet til Indenrigsministeriet.

Det er muligvis ikke nogen god ide, for han var - trods alt - den mest oplagte som undervisningsminister.

Statsministerens rokade har betydet, at alle brikker, bortset fra 3, er blevet rykket rundt.

En af dem der ikke er blevet flyttet er ham selv.

I modsætning til skak, hvor kongen rykker 2 felter ved en rokade, bliver "Kongen" i dette tilfælde stående, indtil vælgerne flytter ham.

Det gør de næste gang, hvis ikke hans nye hold i almindelighed, og han selv i særdeleshed, formår at levere varen.

Gammel vin på nye flasker kan se appetitligt ud på kort sigt, men det afgørende er, at der i form af en ændret politik også hældes ny VIN på flaskerne.