lørdag den 5. december 2009

Dagens kalenderlåge nr. 5 : Obama



Faktisk var vi i tvivl, om dagens låge skulle være kvindehåndboldlandsholdet eller Obama.

Men eftersom komikeren Oliver Zahle forlængst har bevist, at kvindehåndbold er fup ligesom "månelandingen", og ikke findes, er der ingen grund til at dvæle ved dette pseudomesterskab.

Kvindehåndbold er ligeså absurd som hundebordtennis eller sommercurling, da enhver ved, at kvinder ikke kan kaste en bold.

Derfor får Obama den tvivlsomme ære at pryde julekalenderens 5. låge.

Statsministeren finder det meget vigtigt at han deltager.

Ja, ja. Viljen ser Vor Herre på. Men ER viljen der ?

Der er ganske enkelt alt for store interesser i spil, så noget afgørende bliver der ikke gjort.

I en gammel amerikansk sang hedder det : Back when gas was 30 cents a Gallon, and love was only 60 cents away".

Det er stadig den amerikanske drøm. Store biler og billig benzin. Og det store problem er, at det nu er alles drøm, og at "Alle" om få år er mere end 10 milliarder mennesker.

Hvis et klimatopmøde fuldkommen udelukker det spænd, at man både vil skide og slå på tromme ved at øge verdens befolkning, samtidig med at alle skal have del i goderne på lige fod, så har man et stort problem.

Man må vælge : 20 millarder mennesker på kloden, der lever i jordhuler, blinde og døve som huledyr, eller 2 milliarder, der kan leve i sus og dus.

Webmaster giver nødig afkald på sine 3 computere, sine 5 fladskærme, sine 2 fritidshuse, Penthouselejligheden i København, min båd og min Porche, bare fordi der skal fødes 15 milliader flere mennesker til fattigdom.

Det nytter ikke noget at vi bare bruger sparepærer og enegirigtige køleskabe.
Det er som den gamle molbohistorie med storken i rugemarken.

Nu må verden vælge, og det kan verden selvfølgelig ikke. Fordi de der ikke har, vil naturligvis gerne have, og de der har, vil naturligvis ikke afgive.
,
Derfor er klimatopmødet en narresut, der handler om de enkelte landes særinteresser.

Så det hele munder ud i en vag hensigtserklæring om "Bæredygtigt miljø" (hvilket poppet udtryk !), begrænsning af CO2, og flere vindmøller.
.
Klimatopmødet må først og fremmest handle om børnebegrænsning.
På det område er Kina faktisk en mønsterland.
.
Et andet område burde være økologi.
Økologisk produktion tærer i den grad på jordens ressorucer, og betyder at mange må så sultne i seng. Genmanipulerede fødevarer er vejen frem.
.
Altså kort : Non-økologi, indførelse af kernekraft og en børnebegrænsende politik.
Alt andet er håløst og inkompetent signalpolitik.

Det hele sluttes af med en stor festkoncert, men de der kan deres historie vil vide, at da Titanic gik ned, blev der også spillet musik.

Ingen kommentarer: