Hvem kan sejle foruden vind ?
Hvem kan ro uden årer ?
Hvem kan stemme på VKO ?
Uden at fælde tårer ?
Sidstnævnte er umuligt, men førstnævnte er muligt, dersom man ikke havde underlagt sig 70er-hysteriets angst for kernekraft.
"Sig nej til atomkrat. På dine egne og på dine børns og børnebørns vegne. Sig nej, til atom kraft"
Denne hjernevask gik i æteren ca. 20 gange om dagen, sammen med Jomfru Ane Bands "Vi akumulerer, plutonium, milerem, milirem".
Dermed blev debatten lagt død, og denne CO2-neutrale og miljørigtige energikilde blev fejet af bordet.
Nu har Kristendemokraterne som det andet parti efter Liberal Alliance valgt at være fornuftens stemme i denne sag.
Karakteristisk nok kan disse to partier ikke blot nærme sig spærregrænsen.
VK har været nogle forrædere i denne sag. De har ladet sig lede af uvidenskabelig populisme, og tilfældige folkestemninger fremfor
at lytte til sagvidensakaben og fornuften.
Konstant trækkes skrækscenarier som Tjernobyl og 3-mile øen op ad den høje narrehat, selvom der dør 1000 gange flere mennesker i de kinesiske kulminer.
På LANG sigt er kernekraft ikke løsningen, men kan være en god overgangsfase, indtil vi lærer at udnytte solenergi og bølgeenergi langt bedre.
Vindmøller har foreløbig kun givet os dyrere strøm, og ødelagt vort smukke landskab.
Kristendemokraterne skal have tak for deres udmelding, men hvor ville det være befriende, om et af de store
partier ville fjerne det plaster som miljøhystaderne gav dem for munden for 30 år siden.
Det er lidt trist, at fornuftens eneste stemmer kommer fra 2 partier, som ingen alligevel vil stemme på.
1 kommentar:
Kernekraft er en stupid teknik
Det hævdes ofte, at kernekraft er ren, stabil, sikker og billig - og så udleder kernekraft ikke CO-2, siger man.
Ingen af delene er rigtige!
Kernekraft er ikke ren, fordi der er et betragteligt miljøsvineri i forbindelse med at bryde uran, oparbejde dette, transportere uranen, anvende uranen og bortskaffe affaldsprodukterne - rent bortset fra, at der endnu ikke i hele verden er fundet steder for deponier, der kan holde i de titusinder af år, som er påkrævet.
Kernekraft er ikke stabil, for den kommer fra en reaktor, der ikke er særligt styrbar og som regelmæssigt må tages ud af drift til vedligeholdelse, reparation og udskiftning af brændselsstavene.
Kernekraft er langtfra sikker. Der indsamles jævnligt status på samtlige verdens reaktorer. Her har det vist sig, at de svenske reaktorer har en overrepræsentation
m.h.t. "hændelser", hvor sikkerheden har været bristende.
Et andet eksempel er kraftværket på Tremileøen i USA, hvor der i 1979 var en delvis nedsmeltning, og som om det ikke var nok, så skete der igen i weekenden 21.-22.november 2009 igen et uheld, denne gang et udslip af radioaktivitet. Der arbejder 150 ansatte på værket, men undersøgelserne af deres sundhedstilstand er ikke afsluttet, ejheller er årsagen til udslippet endnu kendt.
Kernekraft er ikke billig, tværtimod er den vel den dyreste energikilde af alle, man kan tænke sig. Sagen er, at man bliver nødt til at indkalkulere alle omkostnin-
ger ved brugen af kernekraft, helt fra brydningen af uranen og til slutdeponering af affaldet og nedbrydning af det udtjente kraftværk. Tænk blot på, hvor lang tid og hvor store omkostninger, der foreløbig er forbundet med afviklingen af den danske forsøgsreaktor i Risø. Tænk også
på, at den britiske regering i denne tid stønner over udsigterne til et beløb på mange milliarder pund, for at lukke de udtjente britiske A-kraftværker.
Det er derfor en tabersag at agitere for indførelse af A-kraft i Danmark, også fordi Danmark hverken har geografi eller el-net til at indplacere kernekraft i energiforsyningen.
Send en kommentar