fredag den 17. oktober 2008

Politiken giver den i rollen som Hitchcock-expert !

Tror du at du har kendt Hitchcock, skriver tosseavisen Politiken.

Ja, Webmaster. der engang i Ruder Konges tid fik fik en akaemisk grad i filmvidenskab, ved betydeligt mere om Hitckcock end end tilfældige møgfisser, der får penge for at skrive nedenstående talentløse og uvidende lorteartikel :


"Alfred Hitchcock instruerede over 60 film over godt et halvt århundrede, og der er mesterværk på mesterværk i den liste over film."

Nej, Hitchcok intruerede 54 film fisse !

"Desværre eret, som om filmpublikummet i dag - og jeg mener: publikum verden over - kun kender den sædvanlige håndfuld (you know: Psycho, Vertigo, North by Northwest, Notorious, Rear Window, Strangers on a Train, The Birds og til nød The Lodger, The 39 Steps, The Lady Vanishes, Rebecca, Suspicion og Spellbound). Jeg har prøvet at samle en liste over dvd-tilgængelige Hitchcock-film, der er ligeså gode som de allermest fortærskede, gør jeg selv en tjeneste og tjek dem ud. Det er på høje tid med en alternativ Hitchcock-kanon: "

Der er ikke brug for flere kanoner. Enten kender man Hitch, eller også gør man ikke.. Og du gør ikke, kan man se.

Secret Agent (1936): Michael Redgrave og Peter Lorre i storform i denne gysende spionthriller, hvis uforglemmelige klimaks finder sted i Alperne. Måske den mest urimeligt oversete af alle Hitch’s film. Den er så delikat, så veltilrettelagt, så begavet tænkt og udført. Så musikalsk. Og togsammenstødet er, bortset fra at være helt naturalitisk, vintage Hitch.

Udenrigskorrespondenten/Foreign Correspondent (1940): Lille mesterværk af en spionthriller med Joel McCrea om amerikansk reporter i Europa. Flere af Hitchcocks mest fantastiske, store sætstykker er herfra: paraplymordet på trappen, jagten i den hollandske vindmølle …
Mrs. & Mrs. Smith (1941): Hitchcocks eneste egentlige komedie er, modsat sit rygte, vanvittigt morsom og sexet, og Carole Lombard og Robert Montgomery er vidunderlige i denne komedie om et gift par, der finder ud af, at deres ægteskab er ugyldigt. Dét får dem til at overveje, om de overhovedet var ment til at være sammen …
Mennesker bag din ryg/Saboteur (1942): Robert Cummings arbejder i våbenindustrien og er en god patriot, men mistænkes pludselig for landsforræderi og må flygte for at rense sit navn. En af Hitchcock mest ekspressionistisk filmede film, ind imellem lidt over the top og melodramatisk, men helt grundlæggende et godt alternativ til de etablerede titler.

Hmm, det kan jeg desværre ikke argumenter imod. Det er tekniisk set korrekt.

I en skygge af tvivl/Shadow of a Doubt (1943): I årtier havde jeg ‘Notorious’ og denne film som mine foretrukne Hitchcock-titler, men i virkelighedens verden er det jo umuligt at vælge. Bedre end ‘Shadow’ bliver de i hvert fald ikke. Joseph Cotten er manden, der vender tilbage til sin hjemegn på landet og idoliseres af sin familie og sin niece. Men er han faktisk nogen særlig rar fyr?
Jeg tilstår!/I Confess (1953): Samvittighedsfuld præst (en fantastisk Montgomery Clift) sigtes for et mord, men i prædikestolen har han hørt en tilståelse, som han ikke kan indvie politiet i. Ikke alt lykkes her, men filmen er morderligt spændende, blændende lavet og filosofisk udfordrende.

Manden der vidste for meget/The Man Who Knew Too Much (1956): Doris Day og James Stewart er på ferie i Marokko med deres lille søn og møder en mystik mand. Inden længe er deres søn bortført, Mogens Wieth er dansk konsul i London, Doris synger ‘Que serà, serà’, og i Albert Hall lurer en morder på netop det paukeslag, der kan dække over hans pistolskud.

Suverænt orkestreret stordrama.

Den forkerte mand/The Wrong Man (1956): Af de mange film, Hitchcock skabte, som decideret er perfekte, kommer denne højt op på listen. Hitchcocks eneste filmnoir handler om en tilfreds, harmonisk og ydmyg saxofonspiller (Henry Fonda), der en dag fængles, fordi politiet har forvekslet ham med en mand, der render rundt i nabolaget og holder de næringsdrivende op. Alt eskalerer, alt går til, og Fondas stenansigt bliver helt emblematisk. Det perfekte Hitch-mesterværk, som alt, alt for få kender.

Sikke noget vrøvl.
The Wrong Man er ikke nogen Film Noir.
Skribenten ved tydedeligvis ikke hvad en Film Noir er.
Men det er jo typisk for Politiken. Man har ansat en masse dumme kvindfolk, der ikke ved noget som helst.

Den eneste Noir Hitchcok llavede, var "The Lodger" fra 1925,

Hitchcocks 2 bedste film var Vertigo, og North by Northwest.

Hvorfor skal danske læsere konstant belemres med talentløse kvindfolk, der ikke aner en skid om det de skriver om ?

1 kommentar:

gækkeren sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.