tirsdag den 25. november 2008

Endnu et misbrug af skatteydernes midler

Kun en tåbe frygter ikke Socialdemokraterne !


"Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, vil om kort tid lade skilte placere på de byggegrunde, hvor hun for tre år siden lovede, at hun ville bygge 5.000 billige boliger. Skiltene skal oplyse københavnerne om, at de billige boliger er på vej, og at overborgmesterens boligplan er en succes.
.
Problemet er blot, at ingen vil sætte spaden i den reserverede jord og bygge de billige boliger, og det får nu Venstre i Borgerrepræsentationen til at beskylde Ritt Bjerregaard for at bruge kommunale midler på sin egen valgkamp."
.
Dette kan man læse i netavisen 180 grader.

Det er intet mindre end et skandaløst misbrug af skatteborgernes penge.

Og billige boliger ? Hvad betyder det ?

Jo, det betyder, at nogle få heldige eller udvalgte kan erhverve sig nogle boliger der er mere værd end det de skal lejes ud for.

Dermed sendes regningen videre til de, der bor i de dyrere boligere.

Et rent kommunalt subsidieret nasserøvs-system.

Heldigvis er boligerne ikke blevet til noget.

Boligmarkedet skal være frit, og boligerne lejes ud til markedspris.
Ellers er det folk med dyre huslejer, der over skatten skal betale for, at andre kan have billige huslejer.

Den nye skiltekampagne har også vakt forargelse hos Venstre, Danmarks (med den misvisende betegnelse) "Liberale Parti".

"Først løber overborgmesteren fra hendes valgløfte, og derefter lader hun københavnerne betale for en kampagne, der skal overbevise alle om, at de billige boliger er en succes. Det er at kaste penge efter et dødt projekt og kan alene have til formål at føre valgkamp for overborgmesteren forud for kommunalvalget næste år," siger Lars Dueholm, der medlem af kommunens teknik- og miljøudvalg for Venstre.

Vi er enige, men hvorfor kan ingen politikere længere tale korrekt dansk ?

Såfremt det er Ritt Bjerregaard der løber fra valgløftet, så hedder det altså at "Overborgmesteren løber fra SIT valgløfte, og ikke fra HENDES valgløfte.

For i så fald er der altså tale om at det er en anden persons valgløfte, som overborgmesteren løber fra.

Det er tragikomisk, at Ritt Bjerregaard nu bliver skoset på et ægte klovnedansk, af et af ofrene for den katastrofale rundbords- og lighedspædagogik, som hun var så stor en fortaler for som undervisningsminister i 70erne.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hvor får webmaster sin viden fra bortset fra netavisen 180 grader?