Væk med fertilitetsbehandlingen til lesbiske og enlige kvinder !

Tissemandsforskrækkede kvinder insimineres på skatteborgernes regning, medens hjerte- og kræftpatienter kan få lov at stå på alenlange ventelister.

Efter at lesbiske og enlige kvinder har fået ret til kunstig befrugtning for DINE skattekroner, er antallet af fertilitetsbehandlinger 3-doblet.
Det ønsker vi at få sat en effektiv stopper for.


Der er både et økonomisk og et moralsk aspekt i det.
Vi ser gerne, at fertilitetsbehandlinger helt forbydes for lesbiske og enlige.
Fertilitetsbehandling bør ene og alene komme heteroseksuelle par til gode.


Det kan umuligt være en statsopgave at hjælpe folk til at få børn. Børn er ikke noget man har RET til. Det er en gave, der kommer som en naturlig følge af et heteroseksuelt forhold.
De heteroseksuelle par, der ikke kan få børn, skal ikke tilbydes fertilitetsbehandling på det offentliges regning, men i stedet gives bedre muligheder for at adoptere.
Idag er det både dyrt og besværligt, hvilket vi gerne ser ændret.
Mange børn i verden har brug for kærlig omsorg.
Da vi samtidig ønsker et forbud mod abort, vil der også fødes flere danske børn til adoption


Helt galt er det, at man nu også tilbyder enlige og lesbiske fertilitetsbehandling.
At være lesbisk eller enlig er altså ikke nogen sygdom, og dermed heller ikke et spørgsmål for det danske sundhedsvæsen.
Når man lever som enlig eller i et lesbisk forhold, må man erkende at man altså dermed heller ikke kan få børn.


Det er ganske enkelt umoralsk, at det offentlige bruger penge på at tilfredsstille nogle egoistiske menneskers behov, fremfor at prioritere til fordel for alvorligt sygdomsramte.
Kræftpatienter står på venteliste, hjertepatienter dør som fluer, skadestuer og sygehuse lukker. Alt sammen fordi sygehusvæsenet skal spare.
Men man kan godt smide penge ud til at opfylde nogle tissemandsforskrækkede kvindfolks ønsker.
Denne sindssvage prioritering, at nogle reelt må dø for at andres behovstilfredsstillese kan blive realiseret, vender vi os på det kraftigste imod.


Heteroseksuelle skal have ret til at opsøge en fertilitetsklinik, såfremt de selv betaler.
Derimod skal fertilitetsklinikkerne være lukkede for enlige og lesbiske.
Her er vi ved det moralske apekt :

Forældre er til for børnenes skyld, ikke omvendt.
Et barn er altså ikke noget man trækker i en automat som var det en pakke cigaretter.
Et barn har krav på forældre. Som udgangspunkt begge forældre.
Dermed ikke sagt, at et barn ikke kan have en god opvækst med en enlig forælder, men at barnets far på FORHÅND er fravalgt, finder vi forkasteligt.
Et barn har bedst af både at have en far og en mor.
Bøsser og lesbiske kan uden tvivl være gode og kærlige forældre, det er bare ikke det sagen udelukkende drejer sig om.


Et barn af enlig vil mangle en far, og moderen vil sandsynligvis skulle arbejde, så barnet er overladt til institution dagen lang.
Et barn af et lesbisk par, vil ligesom barnet af den enlige, savne en faderfigur.
Den biologiske faders rolle er alene reduceret til, at en anonym mand sidder i et klinisk rum på en lille steril briks og gokker den af til et pornoblad.
Dette er i sandhed udtryk for et sygt samfund.


Forøvrigt kunne det være interessant at vide, om de feministiske ligestillings-fundier også vil mene, at bøsser og enlige heterosexuelle mænd skal have en offentligt betalt rugemor stillet til rådighed. Eller så langt rækker ligestillingen måske ikke ?

Det har i debatten ofte været fremført, at lesbiske skal have KRAV på befrugtning.
Nej ! De skal ikke have krav på noget som helst.
Hvis man har KRAV på kunstig befrugtning, vil den logsike følge jo være, at der dermed også er nogen der har PLIGT til at være sæddonorer.
Da femi-nazisterne endnu ikke har stillet forslag om en slags sæddonorpligt (men det kommer nok), så er det faktisk muligt at stoppe denne syge udvikling.
Derfor vil vi opfordre alle danske mænd til IKKE at melde sig som sæddonorer.
Så kan vi jo se, hvor stærkt de enlige og lesbiske ønsker sig et barn. Vil de tage en mand med hjem i soveværelset, lukke øjnene og tænke på gamle England, eller vil de fravælge barnet ?
Hvis de ikke er istand til at bringe et offer, så kan ønsket jo heller ikke være særlig stort.

Men hvis behovet for et barn er meget tiltrængt, så må de jo komme til den erkendelse, at mænd altså ikke helt kan undværes.

Desværre er der mange politikere der prøver at skubbe udviklingen i den retning.

LORTELAND !

Nedenunder burde stå : Fuld egenbetaling. Adgang forbudt for lesbiske !

Nedlæg kommunerne og regionerne !

Hvorfor i alverden skal vores lille land deles ind i så mange bidder ?

På det konservative landsrådsmøde truede Bendt Bendtsen med at nedlægge regionerne, såfrem de ikke magtede at løse opgaven med sygehusene tilfredsstillende.
Denne udmelding kan vi kun hilse velkommen, men den er ikke vidtgående nok.
Vi ønsker ganske enkelt, at ikke blot regionerne, men også kommunerne bliver nedlagt.

Kommunalreformen var et lille bitte skridt i den rigtige retning. Kommunernes antal blev reduceret, og amterne blev gudskelov nedlagt.
Desværre afløstes sidstnævnte af de nuværende regioner, der skal klare opgaverne omkring sygehusvæsenet.

I betragtning af Danmarks ringe størrelse, er det ganske enkelt hovedrystende, at der skal være hele 3 fordyrende led.
Vi kunne nøjes med et, nemlig staten.
Der er ingen grund til at uddelegere opgaver til regioner og kommuner.

Vi vil dog ikke springe med på den konservative formands populistiske vogn med blot at give regionerne skylden for sygehusvæsenets tilstand.
Muligvis er beslutningstagerne i regionerne aldeles inkompetente, men det egentlige problem er, at med flere administrative led, kan det være svært at placere et ansvar.

Staten klager over at regionerne er udygtige, og regionerne klager over, at staten bevilger for få penge.
Dermed spiller man konstant bolden videre, og ingen tager ansvar for tingenes tilstand.
Derfor bliver det ikke bedre, før regionerne fjernes, og sygehusvæsenet lægges ind under staten.

Ligeledes med kommunerne. Her er der også tale om ansvarsforflygtigelse fra begge sider.
Kommunerne bliver mødt med sparekrav og kaster ansvaret over på staten, og staten klandrer kommunerne for inkompetence, og smider aben tilbage igen.

Det kommunale selvstyre kan opvise groteske eksempler. Således har flere kommuner revet hele boligblokke ned, for at forhindre at der kommer bistandsklienter fra andre kommuner.
Dette resourcespild kunne undgås, såfremt offentlige ydelser alene var et statsanliggende.
Og hvorfor i alverden skal der være forskel på kvaliteten af sygehuse, skoler, biblioteker og sportsfaciliteter landet over ? Og hvorfor skal skatteprocenten være højere et sted end et andet ?

Vi anser det for hensigtsmæssigt at kommunerne og regionerne bliver nedlagt i deres nuværende form.
Kommunerne kan så fortsætte på et lavt blus, lidt i stil med de bydels-forsøg der blev afprøvet i København.

Udover en administrativ fordel, samt den fordel at der for fremtiden kan placeres et politisk ansvar, vil en god sidegevinst være, at landet slipper af med de alt for mange lokalpolitikere.
Nogle gør uomtvisteligt et hæderligt stykke arbejde, men desværre er der også mange der er komplet inkompetente, og desuden er i besiddelse af en flosset moral.

Ved sidste kommunalvalg skiftede flere lokalpolitikere parti på selve valgnatten, og efterlod vælgerne med en lang næse.
Kommunalpolitikerne har også en enestående evne til at rage til sig.
I Københavns Kommune har 25% af byrådsmedlemmerne allerede holdt betalt orlov, skønt ikke engang halvdelen af valgperioden er overstået.

Ligeledes er der adskillige eksempler på lemfældig omgang med skatteborgernes penge, der er gået til bla. rejser, middage, teatersminke, uhæmmet taxakørsel og drukfest på Oslo-båden.
Det er på tide at gøre op med dette spild, og det bedste er at nedlægge både regioner og kommuner.

Jo før jo bedre.

Oslo-båden ! Et af de mange steder, hvor grådige politikere har ædt, drukket og festet på skatteydernes regning !

Det Konservative Folkeparti - ikke så konservative at det gør noget !

Af hensyn til den "Reelle" ligestilling, vil Pia Christmas-Møller sende fædre på barsel !

Da grundlovsændringen i 1915 blev gennemført, og kvinderne til stor ulykke for landet fik stemmeret, måtte også det gamle parti Højre tilpasse sig en ny virkelighed. Det blev til en navne- og partiændring, så det var nat med Højre, og dag for Det Konservative Folkeparti.

Partiet, der igennem det meste af det 20. århundrede var et godt og hæderligt parti, som man kunne være bekendt at stemme på, er idag kun en skygge af sig selv. Man har tilpasset sig tidens modeluner, hvilket jo netop ikke er specielt konservativt. Nu lefles der for kvinderne, børnefamilierne og velfærdsnarkomanerne, hvorimod Gud, konge og fædreland er udskiftet med materialisme, overvågningssamfund og EU-begejstring. Partiet har dog indtil nu formået at være lidt mindre ringe end så mange andre ringe partier, men det synes at være slut nu.

Partiets formand føler at han har vundet en stuhr-stuhr sejr ved at få gennemført nogle skattelettelser der er så mikroskopiske, at de næppe kan give gennemsnitsdanskeren mere end en flødekaramel ekstra om dagen. Blandt andet stiger prisen på el. Ikke blot på forbruget, men også på målerafgifter. Det var den skattelettelse ! Og de "Store" skattelettelser skal nok trække udenlandske eksperter til Danmark, og danskerne vil selvfølgelig nu knokle en vis legemsdel ud af bukserne. HA ! Tror de selv på det i Det Konservative Folkeparti ?

Fra formanden forlyder det, at man nu ikke længere vil tale om skattelettelser, men om "Værdier". Værdier er hvad bla. Pia Christmas-Møller taler om, når hun flirter med det gamle venstrefløjssynspunkt, at fædre indirekte skal tvinges på barsel, ved at man ganske enkelt vil øremærke en del af orloven til fædre.

Udover det forkastelige i, at nybagte forældre kan rende rundt derhjemme og dandere den for andres penge, blot fordi de har sat et barn i verden, så er det bestemt ikke konservativt tankegods at ville blande sig i, hvordan en familie vælger at administrere den tildelte barselsorlov. Det hele sker selvfølgelig i "Ligestillingens" navn. Manden skal tvinges til at gå hjemme, hvis han ikke selv kan finde ud af det, så kvinderne kan drøne rundt og realisere sig selv i det pulserende arbejdsliv.

Nu forventer vi, at de konservatives næste ide bliver, at mændene også skal tvinges til at gå til fødselsforberedelse, og ligge i en gymnastiksal og solidaritetsstønne sammen med kvindfolkene. Den var næppe gået under Estrup, den bedste leder landet til dato har haft.

Ligestillings-fundamentalismen rider idag samfundet som en mare. Feministerne er næppe tilfredse, før der er opnået resultatlighed på samtlige punkter, hvor det er til gavn for kvinderne. Man vil have minimum 50 % kvindelige ledere, forskere, ministre, læger, borgmestre osv. Skal dette realiseres, kan det kun ske ved at man sænker niveauet på eksempelvis en række uddannelser, som påvist af den begavede Helmut Nyborg, feministernes hadeobjekt.

Ligestillingssnakken klinger hult, da den foregår på kvindernes præmisser. Var ønsket om ligestilling reel, burde man også interessere sig for emner, hvor mændene er forfordelte. Eksempelvis er et stort flertal af de indsatte i landets fængsler mænd. Derimod er det kun en fåtal af mændene der får forældremyndigheden over deres børn i skilsmissesager. Feministerne er heller ikke sønderligt interesserede i den triste kendsgerning, at mænd i gennemsnit lever 6 år kortere end kvinder.

Noget af det mest kønsdiskriminerende er værnepligten. Kun mænd har pligt til at forsvare Danmark. Skal værnepligten forsvares, skal kvinderne også tvinges i trøjen. Ellers er der ikke reel ligestilling. Og mener man det med kønskvotering alvorligt, så skal det også gælde i landets fængsler. Dermed skal en masse mænd løslades, og deres pladser skal overtages af kvinder, således, at 50% af landets indsatte er kvinder.

Sådan spiller klaveret selvfølgelig ikke hos de feminine ligestillings-fascister, og derfor har de selvfølgelig ikke det mindste krav på at blive taget alvorligt.

De konservatives holdning til barselsorloven indeholder således 3 tåkrummende elementer :

Man finder det i orden, at forældre holder orlov for andres penge.

Man ønsker at staten skal blande sig i, hvem det holder orloven.

Man er hoppet med på den latterlige ligestillingsvogn.

Det konservative landsrådsmøde i weekenden bliver vel også nødt til at vægte disse "Værdier" højt, så man hurtigst muligt kan glemme den syngende lussing man fik af DF i skattesagen.

Godt landsråd !



Estrup - et mandfolk, fra den gang der var konservative hædersmænd til !

Dansk politik er og bliver en ren farce !

Louise Frevert : CDs nye trumfkort !

Man undres dagligt over det danske folkestyre i funktion. Efterhånden er det ligemeget HVAD man mener, ja - faktisk skal man helst ikke mene ret meget om noget. Ny Alliances store tilslutning tidligere på året viste med al ønskelig tydelighed, at man sagtens kan få stor opbakning uden at have ret mange konkrete holdninger og løsningsmodeller at byde på.

Politikerne skifter side som vinden blæser. Især var det seneste kommunalvalg en skandale. Flere byrådsmedlemmer skiftede parti eller side på selve valgnatten for at mele deres egen kage. Det er dog ikke kun de enkelte politikere der har vores foragt, men også partierne. De tager gerne med kyshånd imod nye medlemmer, uanset hvad deres baggrund så end er.

Et absurd eksempel er, at de konservative kan have en retsordfører, der i sin tid som medlem af Fremskridtspartiet udtalte sig positivt for indførelsen af dødsstraf, og erklærede sig som tilhænger af fri heroin. Derudover havde han sagt, at afviste asylansøgere skulle smides ud med faldskærm, og EU - som de konservative er så store tilhængere af, at man smed den dygtige Frank Dahlgaard ud - havde den tidligere fremskridtsmand været modstander af. Men når man kan få nye venner ind i kredsen, så bider de fleste partier hovedet af al skam, og siger velkommen i klubben.

Seneste eksempel er Centrumdemokraterne. Dette lille latterlige parti, der ikke har kinamandschance for at klare spærregrænsen ved næste valg, har nu med kyshånd taget imod Louise Frevert, der mildest talt har stået for en anden politik end den der har kendetegnet CD. Men hvad betyder holdninger, når man kan få en appelsin i sin turban ?

Louise Frevert var først indvalgt i Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti, men skiftede så til DF, og tog frækt sit mandat med sig, og efterlod de konservative vælgere med en lang næse. Senere blev hun indvalgt i folketinget for DF, men forlod partiet efter nogle krasbørstige udtalelser og interne uoverensstemmelser. Nu har hun så, til stor undren for mange, meldt sig under CDs faner. Det sidste vil vi ikke bebrejde Louise Frevert, for hun har næppe nogen stor personlig vinding ved partiskiftet. Kun hvis CD kommer i folketinget ville hun have fordel af det, men det sker tidligst når der er to torsdage i en uge. Faktisk er tilslutningen til CD så lav, at Frevert ville have større chancer som løsgænger.

Meget dårligt kan der siges om CD, og meget dårligt SKAL der siges. Een ting er, at partiet har hyldet skatteplyndringen, formynderiet, masseindvandringen og EU. Fred være med det, for dermed MENTE partiet da i det mindste noget, modsat så mange andre. Men at man er så sulten efter atter at være på tinge, at man nu kan acceptere en frontfigur, der stort set har ment det modsatte af hvad man selv tidligere har gået til valg på, det er ganske enkelt for ynkeligt. De få potentielle vælgere, som CD eventuelt havde tilbage, må da flygte skrigende bort, og de der er enige i Louise Frevert kan jo få den ægte vare hos DF, og dermed undgå det stemmespild, som et kryds ved CD vil være. Kun mht. synet på erhvervslivet og skolepolitikken kan vi se, at Louise Frevert og CD har et fælles tankegods. Ellers er det svært at se, hvordan CD og Louise Frevets holdninger kan gå i hak. CD har dermed valgt at overgive sig til den endegyldige oppurtunisme, og må sande, at kan man ikke få den man elsker, må man elske den man kan få

Når den danske folkekirke kan have en præst der ikke tror på Gud, så kan CD vel også have en frontfigur, der ikke tror på hverken EUs eller indvandringens velsignelser !

Ytringsfriheden trues fra flere sider !

Debatter skal vindes på argumenter, ikke på at hive folk for retten i tide og utide

.

.

Idag har statsadvokaten besluttet, at der ikke skal rejses tiltale mod 3 medlemmer af Dansk Folkeparti for såkaldte "racistiske" udtalelser.

Mogens Camre, Morten Messeschimdt og Søren Krarup havde bla. sammenlignet Koranen med Mein Kampf og tørklæder med hagekors.

.

Uden at forholde os til det politiske indhold af disse udtalelser, opfatter vi statsadvokatens beslutning som glædelig.

Ytringfriheden er disse år under hårdt pres, og adskillige - ikke mindst kulturradikale, muslimer og venstreorienterede - ønsker at begrænse den, når talen falder på muslimer, islam og Danmarks fremtid.

.

Her i partiet vender vi os skarpt mod alle bestræbelser på at begrænse ytringsfriheden for hvem som helst.

Man skal ikke hive folk i retten, fordi de kommer med nogle udtalelser man tilfældigvis ikke bryder sig om.

Det virker ynkeligt at man anmelder politiske modstandere til politiet, fremfor at imødegå deres udtalelser med lødig argumentation.

Hvis de 3 ovennævnte herres udtalelser er så forkerte, så burde det jo være en let sag at modargumentere, fremfor at rende til Big Brother og råbe : "MOAR - HAN SLÅÅÅÅR !".

.

Sidstnævnte gør Dokumentetions- og Rådgivnings Centeret for Racediskrimination. De bruger deres kræfter på i tide og utide at hive hæderlige landsmænd for retten, efter at have siddet med en lup for at finde ud af, om en eller anden tåbelig FN-paragraf er blevet overtrådt.

Så giver de pokker i ytringsfriheden.

.

Det er iøvrigt problematisk konstant at råbe "Ulven kommer" når der ingen er, for den dag der kommer en eklatant eksempel på racidiskrimination i landet, så er der måske ingen der gider at høre på dem mere.

Selvfølgelig forekommer der ubehagelige eksempler på fremmedhad i såvel Danmark som alle andre steder på kloden. Ikke blot i form af ytringer, men også handlinger.

Det er vigtigt netop at skelne ytringer og handlinger.

.

Man bør ikke forbyde folk at sige hvad de mener, så længe ytringerne ikke indeholder trusler på andres liv og lemmer, eller opfordring til andre om at begå vold og chikane.

Sidsnævnte er naturligvis en sag for domstolene, ligesom fysiske overgreb eller diskrimination i det offentlige rum.

Grundlovens paragraf 77 siger netop, at borgeren har ytringsfrihed med ansvar overfor domstolene. Men her tænkes næppe på "Ubehagelige" ytringer i almindelighed, men netop ytringer der opildner til vold.

Det er denne paragraf som bla. Dokumentations- og Rådívningscenteret for racediskrimination prøver at bøje efter forgodtbefindende. Det skal de ikke få lov til. Vi vil værne om denne grundlovsparagraf, hvorimod vil vil smide paragraf 266b - det såkaldte racismeparagraf - på møddingen, da den undergraver grundlovens bestemmelser.

Tænk, hvis det skulle lykkes dette latterlige center at lukke munden på deres politiske modstandere. Så ville man jo blive arbejdsløse, eller skulle finde nogle andre kritiske røster at forfølge.

Da det danske arbejdsmarked sukker efter arbejdskraft, vil vi foreslå, at dette - i bedste fald ligegyldige - center nedlægges, og at dets ansatte, der lever af at søge ytringsfriheden begrænset og chikanere deres medborgere, overflyttes til produktivt og mere samfundsnyttigt arbejde.

Midt i glæden over at statsadvokaten har valgt at afvise anmeldelsen, dels af hensyn til ytringfriheden, dels fordi den er det rene pjat, og alene en gang beskæftigelsesterapi for mennesker der altid ser splinten i andres øjne, så er det ikke betryggende, at en anden begrundelse for afvisningen er, at politikere har en mere udstrakt ytringsfrihed end andre.

Hvorfor har de dog det ? Ytringsfriheden bør alle jo have i så udstrakt grad som muligt. HVIS man ønsker at forbyde visse ytringer, fordi de anses som farlige, burde politikerne i så fald have MINDRE ytringsfrihed, fordi de har langt lettere ved at komme i medierne med deres budskaber end mening mand. En politiker, hvis budskab når ud til flere millioner af mennekser, vil selvfølgelig have større vægt, end en borgers læserbrev i den lokale avis, og dermed også være mere "Farligt". At den menige borger kan retsforfølges for en ytring, som en politiker gerne må fremføre, er NETOP diskrimination, og et eksempel på, at vi ikke er lige for loven.

Hvis Dokumentations- og Rådgivningscenteret tog deres opgave alvorligt, ville her måske være en sag med lidt mere kød på, end deres evige racismesnak.

Disse tre herrer sørger for at holde en masse tåbelige politianmeldere travlt beskæftigede, og sørger med deres udtalelser for, at godhedsindustrien og venstrefløjen aldrig kommer til at kede sig !

"Jødetesten" - et gennemført plat og usagligt venstreorienteret kneb !

Når vi hører ordet "Jødetest" gør vi som Clint : Vi afsikrer omgående vores revolver !


Fra venstrefløjen lyder det ofte, at højrefløjen stigmatiserer andre grupper, og forplumrer den offentlige debat.
Dermed kaster man sten fra det glashus, som man selv befinder sig i, for mere stigmatiserende udtalelser end venstrefløjens, skal man lede meget længe efter.

Et af tidens sproglige modeluner, er den såkaldte "Jødetest", som anvendes hyppigt af såvel de venstreorienterede som de kulturadikale.
Adskillige debattører fører sig frem med denne retoriske plathed, som om at den havde nogen som helst værdi.

Jødetesten er brugt i forbindelse med omtalen af muslimer og islam. "Prøv at bytte "Muslim" eller "Islam" ud med "Jøde", og hør selv hvor fæle udtalelserne kommer til at lyde", fremføres det med en vægt, som havde disse sproglige fidusmagere fundet de vises sten.

Men jødetesten holder ikke vand. Tværtimod kan den vendes mod sig selv, så den derved fremstår som den tåbelighed den er.
Bortset fra det ganske ulækre i, at nogen føler sig kaldet til at tage jøderne som gidsler i deres forsvar for islam, så er jødetestens præmis ganske enkelt uholdbar.
Den fordrer nemlig, at man kan sidestille jøder og jødedom, med muslimer og islam. Man skal være umanerligt uvidende eller ubegavet for at drage en sådan sammenligning.

Næsten alle er enige om, at jøderne har lidt en forfærdelig skæbne under 2. verdenskrig, og derfor vil alle grupper, der angribes og derefter byttes ud med ordet "jøde" kunne påkalde sympati. Smart, men ganske enkelt useriøst, for ikke at sige : Goebbelsk !

Prøv fx. at bytte ordet "Kriminelle" ud med "Jøder". I såfald vil den danske justitsminister have sagt noget i retning af, at der skal føres en nul-tolerance politik overfor jøder, og at flere jøder skal sættes i fængsel.
Ligesåvel som venstrefløjen gennem jødetesten kan miskreditere islam-kritikere, således kan testen altså også gøre Lene Espersen udtalelser aldeles suspekte.

Således kan jødetesten stigmatisere hvem som helt som værende skingrende psykopat.

Man kan også vende testen om på en anden måde. Man kan tage en gruppe, som stort set alle tager afstand fra : Nazister.
Hvis man ønsker at miskreditere en debattør, der tager en eller anden gruppe i forsvar, så laver man bare en "Nazitest".

Se fx. hvad der sker, hvis man i Internationale Socialisters forsvar for muslimer, bytter ordet "Muslim" ud med ordet "Nazist" :

"Kun en meget lille del tilhører de mere privilegerede lag af erhvervsfolk, politikere eller er kendt i medierne. Nazister kan vindes til socialisme og anti-imperialisme ligesom alle mulige andre.
Og hvis venstrefløjen skal blive en stærkere kraft og have en større social sammensætning, skal den både kunne skabe fælles bevægelser sammen med nazister, men også rekruttere mange af dem til socialistisk organisering.
Alle nazister er hårdt ramt af regeringens racisme og nedskæringer. Men nazister er derudover også ramt på „identiteten“.

De bliver gjort til syndebukke for alverdens ondskab. Så snart en nazistisk gruppe et eller andet sted i verden har gjort noget angribeligt, stilles der straks krav om, at „det nazistiske samfund“ må tage afstand".

OG VIDERE :

"Forsvaret for nazisterne som beskrevet indtil nu vil mange humanister være enige med os i. Men det er for os ikke kun en demokratisk pligt at bekæmpe hetzen.
Som socialister har vi en særlig pligt til at gøre kampen mod nazi-hetzen til en del af en fælles kamp mod systemet. I stedet for at skubbe nazister væk og overlade dem til reaktionære kræfter, må venstrefløjen stå sammen med nazisterne.
I virkelighedens verden er de færreste nazister reaktionære".


Ovenstående illustration viser med al ønskelig tydelighed, hvor idiotisk "Jødetesten" er, og at ingen seriøs debattør burde anvende den.
Ja - faktisk har enhver der anvender den, afskåret sig selv fra at blive taget seriøst.

Det er derfor beskæmmende at se, hvor mange der i den offentlige debat gør brug af denne retoriske plathed.
Ingen nævnt, og absolut ingen glemt !

Prøv "Nazitesten" og find ud af hvor intetsigende "Jødetesten" er !

Det repræsentative demokrati er i krise !

Strejk, lav blokader, demonstrer eller lav voldelige aktioner, så får du nok din vilje !

.

Der er i disse år ved at udvikle sig den for demokratiet så triste tendens, at hvis man vil have sin vilje, så skal man råbe op eller ligefrem ty til ulovligheder.

Det seneste eksempel er forældreblokaderne ved en række daginstitutioner. Uanset om forældrenes krav er rimelige eller ej (hvilket de ikke er), så er det ganske enkelt skandaløst, at politikerne nu har bøjet sig, og kommer rendende med en ekstra pose penge.

Selvfølgelig skal politikerne lytte til borgerne, og eventuelt også skifte mening. Men det skal ske på grundlag af saglige argumenter fra de utilfredse, og ikke ved udenomsparlamentariske metoder.

Problemet er nemlig, at såfremt man rækker fanden en lillefinger, vil han hurtigt æde hele hånden. Man vil ganske enkelt med denne slappe eftergivenhed signalere, at der skal ulovligheder til, såfremt man ønsker at fremme et mål.

Dette finder vi ganske uacceptabelt. Det betyder nemlig, at de der går den reglementerede vej, og gennem borgermøder, læserbreve, indsigelser o.lign. kommer langt bag i køen hos de vage og populistiske politikere, og så har man indledt den onde spiral der fører til flere ulovlige strejker, blokader og ligefrem voldelige aktioner.

Da bøllerne på Nørrebro for et par uger siden hærgede løs, mente venstrefløjspartierne, at NU måtte de altså have et nyt ungdomshus, og desværre er dette ikke et enkeltstående tilfælde. Mange politikere bøjer sig alt for let for den slags pøbelvælde, hvilket er en bombe under det repræsentative demokrati.

Det repræsentative demokrati hævdes at have den fordel fremfor det direkte, at befolkningen vælger en linie og nogle politikere de har tillid til, hvorefter politikerne træffer de konkrete beslutninger. Fordelen skulle være at hindre populisme og højtråbende særinteresser i at tage styringen, fordi politikerne menes at være istand til at skære igennem og træffe upopulære beslutninger udfra en helhedsbetragtning.

Når politikeren - som der er mange triste eksempler på - ikke er denne opgave voken, så smuldrer også argumentet for det repræsentative demokratis berettigelse. Så kan der ligesågodt indføres direkte demokrati, hvor alle enkeltsager kommer til afstemning. Den ny teknologi, som fx. internet og SMSer vil gøre det let og billigt at holde den slags afstemninger.

Det er paradoksalt at se, at politikerne ikke har noget imod at lade sig styre rundt af utilfredse borgere, når det gælder om at smide skatteborgernes penge ud til højre og venstre, lige ned i lommerne på højtråbende dovendidrikker, når de samtidig i fx. EU-spørgsmål ryster i bukserne for at spørge om folkets mening. Det er tragikomisk, at man åbenbart mener, at man er kompetente nok til at afgøre Danmarks fremtid og lægge dets skæbne i hånden på EU, når man samtidig ikke formår at styre en lille flok forkælede forældre på en halv tønde land.

Hvem sagde at pennen var stærkere end sværdet ? Det gælder åbenbart ikke her til lands !

Kristendemokraterne på korstog mod den indre svinehund

Kristendemokraterne til kamp mod udanske værdier og svinehunde

Kristendemokraterne, der p.t. henslæber en politisk tilværelse på den triste side af spærregrænsen, ligger i respirator og forsøger at komme til hægterne.

Hvis patienten inden det kommende valg erklæres for hjernedød, kan dens få vælgere og mærkesager muligvis transplanteres til andre partier, fx. Ny "Ali"-ance !
Det kan jo være svært at komme til hægterne, når man både savner politiske personligheder, og en politik i det hele taget.
Således har man skippet sin gamle mærkesag : Modstanden mod abort.

Derfor bliver man nu nødt til at finde noget andet af være forarget over, så hvorfor ikke trække den gamle krikke af stalden der hedder : Afstandtagen til Dansk Folkeparti.
Det er jo en opskrift som bla. Ny Alilance foreløbig har haft en vis succes med, hvorimod Nyrup ikke slap så godt fra at tale om hvem der var stuerene, og hvem der ikke var.

Hvad skulle hele det hellige kor af selvgode mennesker dog gøre uden DF ? For uden dette parti ville man være nødt til at finde nogle andre at skyde på for at holde på publikum.
Men at føre politik på at lægge afstand til andres politik, fremfor selv at diske op med nogle ideer, det kan umuligt holde i længden.

Man mener at DF misbruger de danske værdier til at køre en hadekampagne.
Det er Kristendemokraterne ikke ene om at mene, men det kunne være mere interessant at vide, hvad de selv betragter som "Danske værdier".
Er det blot de værdier som man selv har ? Og er disse i så fald specielt danske ?
Dette kunne vi godt tænke os at få svar på, ligesom det også kunne være rart at vide hvad der ligger bar udtrykket, at noget er "Udansk". Hvad er det ? Og hvor ligger Udanmark ?

Kristendemokraterne hævder, at DF taler til "Den indre svinehund".
Her i partiet bryder vi os ikke om hunde. Faktisk ønsker vi at det bliver gjort forbudt at holde hund. Alene synet af en hund kan få det til at vende sig i os. De dominerer gader og stræder, hvor de larmer og grisser til, hvis de da ikke ligefrem overfalder og bider sagesløse mennesker, og deres ejere opfører sig som om de ejer hele det offentlige rum.

Kun en hunderace kan vi lide, nemlig "Den indre svinehund". Selvom det er den mest udbredte hund i Danmark, er den ugle set.
Det nærmer sig faktisk dyrplageri, at den kun må luftes når der er valg. Tænk hvis andre hunde skulle gå og holde sig i årevis.
Ligeledes får vi konstant at vide, at man ikke må give næring til den indre svinehund. Hvor er landets dyreværnsforeninger henne ?

Så når statsministeren langt om længe trykker på valgknappen, er det klart, at svinehunden både er trængende og sulten, begge dele mere end godt er.
Det er den ikke fordi den er værre end andre hunderacer, men fordi hele den samlede flok af godhedsapostle nægter hunden dens mest basale rettigheder, som fx. at komme ud engang imellem, og få lidt ekstra næring.

Det bliver spændende om Kristendemokraterne kan stoppe de mange svinehunde på valgdagen.
Det lader sig næppe gøre alene ved at partiets få medlemmer udruster sig med en hundeproppistol foran valgstederne.
De må hellere i god tid træffe en aftale med den fra TV så berømte hundepsykolog, Amdi Wowsjawski, så han måske kan få svinehundene til at opføre sig ordentligt.
Han bruger jo en god teknik, såsom :

"Svinehund, hold din mund ! Svinehund, hold din mund. Pu-haaaaaa!

Må man tage svinehunden med sig ind i himlen ?

Næppe hvis det står til Kristendemokarterne.

Svinehund ! Du skal blive hjemme ! Pu-haa !