Ryg og rejs !

We`re gonna smoke `em out !

Den hollandske regering har besluttet at lette lidt på det forhadte rygeforbud på cafeer og værtshuse.

Om kort tid må der ryges på de beværtninger, der ikke har nogen ansatte.

Og det er der mange der ikke har.

Et utal af små cafeer og værtshuse har udelukkende ejerne som arbejdskraft, og dermed bortfalder et af de vigtigste argumenter for rygeforbudet.

Selvom det ville være ønskeligt med en total ophævelse af dette tåbelige forbud, der krænker indehaverens private ejendomsret, så er det hollandske tiltag et skridt i den rigtige retning.

Det ENESTE mulige plausible argument for rygeforbudet er, at røgen går ud over de ansatte, der dermed bliver ofre.

Men når der er tale om beværtninger, hvor ejerne er de eneste "ansatte", så forsvinder dette offer-argument.

Vi kan kun håbe på, at nogle i Folketinget tager initiativ til at vi i Danmark gør det samme.

Et liberalt orienteret parti som Liberal Alliance burde helt naturligt stille et forslag om "hollandske tilstande".

I Holland kan de finde ud af det.

I Danmark har vi derimod en tåbelig regel der bygger på størrelsen af lokalet. Men et værtshus på 39 kvm. hvor der gerne må ryges, kan jo sagtens have ansatte der lider under røgen, medens større beværtninger ikke nødvendigvis har nogen ansatte.

I Danmark bruger vi i stedet kræfter og penge på at lave rygekampagner, der skal få indvandrere til at kvitte tobakken :

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/09/24/101635.htm

Der laves små skræk-film på urdu, arabisk, somalisk og tyrkisk.

Sikkert en dyr omgang for skatteyderne.

Den nye hollandske regering har med støtte fra Geert Wilders en anden holdning til både røg, og indvandrere fra muslimske lande.

Man slår to ting sammen under mottoet :

RYG OG REJS !!

Borgen - en gang tåkrummende pladder !

Så blev det endelig tid til at stifte bekendtskab med DRs nye serie "Borgen" der har fået en hel del foromtale.

Allerede i foråret skrev DFs Søren Espersen en skabelon for, hvordan han forventede at serien ville være.

De gode ville være indvandrerne og de venstreorienterede;

og de "onde" ville være de indvardrer-fjendske og højreorienterede.

Sådan forholdt det sig ikke helt, men det er heller ikke det vigtigste.

Ligesom med serien "De røde lejesvende" kigger man fejlagtigt på en traditionel højre-venstre skala.

Det er relevant når det angår 70erne og 80erne, men efter murens fald blev socialismen erstattet af andre guder, heriblandt multikulturalismen og feminismen.

Det der er interessant er, hvordan Borgen forholder sig til bla. disse to emner, og her synger den i høj grad med i det politisk korrekte hylekor.

Det farlige er, at ingen af anmelderne i aviserne kan se dette, fordi de har været for fokuserede på, om den nu var "venstreorienteret" i klassisk for stand, med de røde som de gode, og de blå som de onde.

Men seriens budskab er et andet, og derfor har man klogeligt gjort formanden fra "Arbejderpartiet" til hovedskurken.

Så kan den egentlige giftpille glide lettere ned.

Serien er helt i nutidens feministiske ånd, med en stærk og hæderlig kvinde i 40-årsalderen, Birgitte Nyborg, der er formand for De Moderate.

Hun står fast på sine synspunkter, lader sig ikke forfalde til tarvelige tricks overfor modtanderne, og hun har nogle humanistiske holdninger a`la de radikale.

På hjemmefronten har hun en gulvmåtte af en mand, der ser op til sin kloge og dygtige kone, og agerer som om han udelukkende er sat i verden for at please hende.

Manden er således i serien reduceret til et lallende bløddyr, der er den underlegne part i forholdet.

Den mandelige hovedperson i serien er formanden for "Arbejderpartiet".

Han er et over-karikeret dumt svin. Utroværdig, mandschauvinist, opportunist, små-fordrukken, og viger ikke tilbage for ufine metoder og personangreb.

For at få magten er han endog villig til at tale til den indre svinehund i fremmed-politikken.

I sit forsøg på at dolke den siddende statsminister, får han hjælp af en ung usympatisk mandlig spindoktor, som senere bliver fyret af den ædle kvinde fra De Moderate.

Hun er - i modsætning til den "onde" formand for Arbejderpartiet - meget positiv overfor multikulturalismen.

Så er grundstenen ligesom lagt :

Helten er en yngre kvinde.

Hun er ædel, principfast og humanist.

Hun er tillige en god mor. Selv kort før valget dropper hun et vigtigt møde for at gå til børnefødsesdag.

BVADR !!

Skruken en en midaldrende mand.

En magtsyg person med stort set alle de negative egenskaber man kan tænke sig.

De øvrige mænd, der ikke er skurke, er bare nogle dumme bløddyr.

Den liberale politiker, der bliver bollet ihjel af en ung oversmart kvindelig journalist;

heltindens mand, der bare er en tøffelhelt;

og statsministeren der betaler sin kones mega-indkøb med statens penge, og som i afslutningsdatten helt taber hovedet og forlader studiet pga. et personangreb.

Det er HELT urealistisk. Det ville en erfaren statsminister aldrig gøre.

Selve udfaldet af valget er også urealistisk.

Den usympatiske formand for arbejderpartiet lider stort nederlag ved valget, pga. sit person-angreb på statsminsteren.

I den virkelige verden er det derimod sådan, at personangreb betaler sig.

De mange TV-reklamer fra amerikanske valgkampe, hvor det er helt normalt at svinde modstanderen til, har en beviselig positiv effekt. Desværre.

I slutningen af afsnittet lader det til at den radikale heltinde bliver statsminister.

Også helt urealistisk, men lige i tråd med den kulturradikale og feministiske ønskedrøm, der trives i Danmarks Radio og på Politikens redaktion.

Filmens plot er urealistisk og rodet, og replikkerne er direkte tåkrummende.

Under partiernes afslutningsdebat afbryder Ole Thestrup fra Frihedspartiet den unge studievært, og hun svarer igen med en halvsjofel bemærkning.

Dette ville næppe heller forekomme i den virkelige verden.

Der er foreløbig alt for lidt politisk substans og alt for meget privat fnidder i serien.

På plussiden kan nævnes, at skuespillet generelt er OK., og at tempoet er fint.

Men generelt lover 1. afsnit ikke godt for resten af serien.

Mærkværdigvis er avisernes anmeldere ret positive overfor serien. Selv den gamle kriger, Helge Adam Møller er begejstret.

Det må være fordi man ikke har kunnet finde noget egentlig rødt i serien.

Men socialismen har været død og vissen i 20 år. Idag er det andre farer der lurer, og dem er der ingen af anmelderne der kan se.

Det er meget svagt, at den danske anmelderstand snorksover, når manipulationen udspiller sig lige for næsen af os.

Nutidens DR er mindst ligeså farlig som fortidens !

Udviklingen i det ledende norske aktie-indeks siden loven om 40 % kvinder i bestyrelserne trådte i kraft.

De norske aktier er i perioden faldet med 25 %, medens de i Danmark og Sverige stort set er uændret i forhold til 1. januar 2008.

Men DR vælger en anden vinkling, og propaganderer for kvoter i bestyrelserne.

I starten af 80erne rullede den amerikanske serie "Dallas" over skærmen.

I den forbindelse udtalte Erhard Jacobsen fra Folketingets talerstol, at serien var en forhånelse af amerikanerne og USA, og sluttede af med følgende svada :

"Det er undergravende, underminerende venstresocialistisk propaganda"

Det undrede mange, men Erhard Jacobsen havde en pointe.

Serien tegnede en pinlig karikatur af amerikanerne og deres livsførelse, så der dermed blev holdt liv i de mange fordomme om USA.

Noget lignende gør sig måske gældende igen :

For tiden kører på DR2 en udsendelsesrække om "De røde lejesvende".

Det første program i serien var så pinligt ringe, at man næsten skulle tro at det var helt bevidst.

.

Al den fornuftige kritik der helt berettiget kan rettes mod DR, blev i programmet vekslet til amatør-agtig journalistik på et så fladpandet niveau, at man næppe troede sine egne øjne.

Udsendelsens meget dårlige kvalitet har foræret venstrefløjen en masse ammunition på et sølvfad. Det er nemt at skyde alle de tyndbenede historier ned, og hele programmets set-up med et stasi-agtigt forhørs-lokale gjorde det endnu mere parodisk.

Om der virkelig er tale om ufrivillig jammerlig journalistik er vi meget i tvivl om.

Man kunne nærmest fristes til at tro, at der lå en ondskabsfuld plan bagved.

Ved at gøre programmet så dårligt og stigmatiserende, udstiller man dermed DRs kritikere og deres argumenter som bøvede, og får måske mange seere til at tænke, at så er der nok ikke fugls føde på kritikken af DR.

Kort sagt : Skjult venstreorienteret propaganda.

Desuden er det ikke lige så vigtigt at lege arkæolog, og grave i hvad DR lavede for 40 år siden, som det er at se på hvad der udgår fra institutionen idag.

Nutiden burde være mere end fremtidens syn på fortiden. Det er vigtigt, at man kan gennemskue, hvilken rolle DR spiller anno 2010.

Den rene venstreorientering er i højere grad afløst af overfladiskhed, og leflen for kvinder og børn.

Det afspejler sig dels i sammensætningen af programmerne, men det ses også i høj grad i udvælgelsen og vinklingen af DRs historier.

I denne uge har DR F.eks. bragt en række artikler om den norske lov om kvindekvoter i virksomhedernes bestyrelser.

Ikke en kritisk røst om loven, men derimod en lovprisning af den.

Bla. benævnes Danmark som et "U-land" i den henseende :

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/09/22/110935.htm

Der er også en historie om den dansk kvinde, der er blevet headhuntet til en norsk virksomhed, fordi Norge ikke selv har kvalificerede kvinder nok til at opfylde kvoten på 40 procent.

Hun udtaler :

"Jeg har ikke én eneste gang følt at jeg blev betragtet som mindre kompetent i bestyrelsesarbejdet end mine mandlige kolleger".

Nej, men hun er hentet til en virksomhed, som hun ikke selv har skabt, og som hun sandsynligvis aldrig har ejet en aktie i.

Hun er muligvis kompetent, men hun er der primært fordi virksomheden har fået sat pistolen for brystet, og er blevet truet med bøder eller tvangslukning, hvis den ikke makker ret overfor den norske femi-stat.

Vi synes at hun burde have en dårlig smag i munden.

Hun har ovenikøbet den frækhed at udtale :

"Mænd har et større behov for at promovere sig selv og markere sig. Kvinder er mere optaget af at få problemerne løst og af samspillet i bestyrelsen og samspillet med virksomhedsledelsen".

Jamen, det går da også "strygende" for de norske virksomheder.

Man kan prøve at lave en sammenligning mellem det norske aktieindeks, og de danske og svenske.

Siden den norske lov om kvinde-kvoter trådte i kraft den 1. januar 2008, er de norske aktier i gennemsnit faldet med ca. 25 %.

Det ledende indeks er således faldet fra Ca. 500, til 378.

Tilsvarende er de danske og svenske aktier stort set uændrede i forhold til januar 2008.

Mange faktorer kan naturligvis spille ind, men tallene tyder ihvertfald ikke på at virksomhederne ligefrem er blevet mere konkurrencedygtige efter kvoteordningerne er trådt i kraft.

Men den slags fakta interesserer ikke DR.

De ser det som deres opgave at tale ligestillings-fundamentalismens sag, og snakke de røde efter munden.

Så skidt med at danske virksomheder må dreje nøglen om.

Vi kan jo bare sætte skatterne op, indtil der ikke er flere virksomheder at beskatte.

.

Ved at lave en udsendelse som "De røde lejesvende" formår DR at fremstå som "selvkritisk", selvom man på ingen måder er det.

.

Det er nemlig en ret gratis omgang at lave et program om nogle journalister der var røde i 70erne, fremfor at sætte fingeren på pulsen og påpege DRs nuværende katastrofale kurs.

.

Ved at koncentrere sig om fortidens synder, håber man på at man kan få seerne til at overse nutidens.

Liberal Alliance har sat sit hold : Lidt kendis, lidt familie og lidt cafe latte !

Nu har Liberal Alliance offentliggjort navnene på sine 9 spidskandidater.

De der havde forventet økonomiske sværvægtere som : Asger Aamund, Lars Sejer Christensen og Torben Mark Pedersen, må være slemt skuffede.

Det hold Liberal Alliance stiller med er overraskende tyndt, i forhold til de kræfter partiet burde kunne byde på.

For ganske kort tid siden udtalte Anders Samuelsen noget i retning af, at der ikke ville blive tale om folk der var kendte for mere poppede ting.

Derfor forekommer det lidt besynderligt, at en af de 9 spidskandidater er kuglestøderen Joakim B. Olsen, der bla. har været med i - ja, gæt selv : "Vild med dans".

Åh nej ! Ikke igen !, fristes man til at sige.

Liberal Alliance skal passe på, at de ikke begår den samme fejl som Ny Alliance, hvor det var kendissernes vagtparade. Resultatet blev et skuffende valg, og kendissernes exit fra folketingsgruppen kort efter valget.

Joakim B. Olsen er uden tvivl et begavet og sympatisk menneske, men det virker noget plat, når man bare kan komme ind fra gaden og få en topplacering på partiets liste, fordi man er kendt. Kendt for noget helt andet end politik og samfundsdebat.

Det eneste vi ved om Joakim B. Olsen politisk er, at han tidligere har stemt på Venstre og Socialdemokraterne, og har Arnold Schwarzenegger som forbillede. Og så har han efter eget udsagn en passion for politik.

Det lyder jo meget godt altsammen, men at det alene skulle berettige til at blive spidskandidat, det er helt usandsynligt. For så kunne næsten enhver idiot blive spidskandidat.

Selvfølgelig spiller kendthedsfaktoren den afgørende rolle, og dermed forekommer det ikke troværdigt, når Anders Samuelsen understreger, at det sandelig ikke er fordi Joakim B. Olsen har været med i vild med dans.

Jo det er ! Om ikke pga. Vild med dans, så fordi han er kendt som en fremragende idrætsudøver.

De 4 nuværende spidser i L.A., Simon Emil Ammitzbøll, Anders Samuelsen, Villum Christensen og landsformanden Leif Mikkelsen besætter helt naturligt 4 af de øvrige spidskandidaturer.

Så er der 4 tilbage.

Selvom en overvældende majoritet af Liberal Alliances medlemmer (ihvertfald dem der har været med hele tiden) er mænd, så besættes de sidste 4 pladser af 3 kvinder.

Den ene er Anders Samuelsens søster, Mette Bock, og man aner et nyt familie-dynasti i dansk politik.

Med vores kendskab til Mette Bock er der her tale om en klar venstre-drejning af partiet.

Hun har tidligere giver udtryk for synspunkter, der ligger mere tæt på SF og de radikale.

De 2 øvrige er nogle tjekkede 30-somethings fra det velkendte cafe latte-segment:

Den noget poppede, men på mange måder ret fornuftige, Anne Sophia Hermansen, og den for os forholdsvis ukendte Mette Riisager, der tidligere har været opstillet for de radikale.

Som rosinen i pølseenden kommer Ole Birk Olesen, der jo er mest kendt for 180 grader, der - ganske rammende - er blevet kaldt for "Liberal Alliances partiavis".

Han deltager i adskillige radiodebatter, og er en skarp liberal debattør.

Mindre overbevisende har han været som smagsdommer i det ugentlige program på DR2.

Her gjorde han nærmest en dyd ud af sin totale uvidenhed om kunst.

Anders Samuelsen udtalte vist også på et tidspunkt noget i retning af, at spidskandidaterne ville være folk med organisatorisk og politisk erfaring.

Det er bestemt ikke alle på hans 9-mandshold der kan leve op til det.

Til gengæld har han nu fået hevet en sports-kendis, et familiemedlem og et par selvbevidste unge smukke kvinder ind i folden.

Og det i et parti der ellers mestendels består af vrede unge mænd, der ikke er kendte for deres præstationer på hverken idræts-banen eller dansegulvet.

Tiden vil vise, om det var et klogt valg.

Skattevæsenet beskyldes for diskrimination af folk med anden etnisk herkomst !

Skattevæsenet har lavet 15 plakater, der er ophængt på en række togstationer.
På plakaterne takker Skat en række fiktive danskere for deres bidrag til den danske velfærdsstat.

I dagens udgave af Politiken kan man læse om en ung mand ved navn Keyvan Yazdani der er gal i skralden over, at der ikke forekommer navne af anden herkomst end dansk på plakaterne.

»Jeg synes det er en hån mod alle danskere med anden etnisk baggrund end dansk, som arbejder, betaler skat og bidrager til det danske samfund. Det har de gjort længe - vel i efterhånden et halvt århundrede«, siger Keyvan Yazdani.

Vi synes ikke at der er noget at være ked af, Keyvan.
Som Glistrup i sin tid sagde, så er der grund til at rose de mennesker der betaler MINDST i skat, og rise de mennersker der betaler MEST.
En krone betalt i skat, er en krone til fædrelandets fordærv.

Webmaster ville finde det forfærdeligt, hvis mit navn forekom på nogle af takke-plakaterne.
Det ville være psyko ydmygende at blive takket for : Børnechecken, en skateboard-bane, et rædselsfuldt moderne kunstværk, efterlønnen, Hjemmeværnets ammunition, partistøtten til Enhedslisten, Folketingets sundhedskampagner, dronningens apange og meget andet.

Det kunne forøvrigt være interessant at vide, hvor meget disse takkeplakater har kostet skatteyderne.
Måske kan man en dag finde en plakat fra Skat, hvor der står :
"Tak til Christian Hansen for denne plakat" !!

Skat prøver med denne plakat-række at skabe et sympatisk indtryk ved at være taknemmelig. Men skattekronerne er og bliver opkrævet ved tvang, så det svarer til at en bankrøver siger "Mange tak" når han får pengene udbetalt.

Men enhver kan se, at en sådan kampagne vil give konflikter lige meget hvad.
Hvis der - som nu - ikke er nogle plakater med udenlandsk klingende navne, så hyler Politiken og andre op om racisme og diskrimination.
.

Hvis der derimod forekom en eller flere plakater med navne som Hazan, Ali og Mustafa, så ville Dansk Folkeparti råbe op og sige, at disse mennesker ikke var gode repræsentanter for folk der bidrager til velfærdsstaten.

Dermed har Skat med en sådan kampagne sat sig selv i en taber-position fra starten.
Og tillige spildt endnu flere af skatteborgernes penge på ingenting.

Diskrimination af mænd for skatteydernes penge.

Aarhus Universitet er klar til at oprette ti lektorater og ti midlertidige professorater, hvor de enkelte fakulteter bliver belønnet af universitetets ledelse, hvis de ansætter kvinder, ligesom kvindelige lektorer vil få ekstra forskningsmidler.

Det skriver Berlingske Tidende.

Vi kan kun sige : Fy for helvede !

Det er positiv særbehandling. Og når een gruppe særbehandles positivt, betyder det, at en anden gruppe særbehandles negativt.

I dette tilfælde skal mænd diskrimineres. Ovenikøbet for offentlige midler.

Det står ganske vist ikke direkte, men hensigten er åbenlys.

Det er direkte ynkeligt, når HR-vicedirektør, Louise Gade, afviser at det er udtryk for kønskvotering og positiv særbehandling. Hun lover, at ansøgere vil blive behandlet ens uanset køn, og at de vil blive ansat »på baggrund af en faglig bedømmelse«.

Hvem i alverden tror på det ?

For det første er der jo tale om et vink med en vognstang, at kvinder skal foretrækkes fremfor mænd.

Og for det andet, så kan fakulteterne jo næppe andet end at falde for fristelsen til at få flere penge, og flere forskningsmidler.

Det er stort set det samme som at sige, at hvis de ansætter mænd, får de færre penge, og færre forskningsmidler.

Og igen er det desuden en grov nedvurdering af dygtige kvinder, at der skal laves den slags diskriminerende fiflerier.

Kvinder skal - ligesom mænd - ansættes på deres kvalifikationer.

Er man mand, og vil søge en af de 10 nye forskerstillinger eller lektorater, så må det være trist at have i baghovedet, at man reelt ikke har nogen som helst chance for at komme i betragtning, med mindre at man får foretaget en kønsskifteoperation.

Det er godt nok træls, som de siger i Jylland.

Sverige dagen derpå

Så er det meget omtalte svenske valg overstået, og man mangler nu kun at tælle brevstemmerne op.

Såfremt de ikke rykker noget, må man sige, at svenskerne har fået det langt bedre end de har fortjent.

For det første slipper de for at blive regeret af venstrefløjen med den usympatiske rød-feminist og ateist, Mona Sahlin, og hendes halehæng, den gammel-kommunistiske Lars Ohly, der hulkede af sorg dengang Berlinmuren faldt.

For det andet kan de nu fortsætte med "Alliancen" bestående af de 4 såkaldte borgerlige partier, der trods alt har kørt en fornuftig økonomisk politik de seneste 4 år, i forhold til hvad venstrefløjen ville have gjort.

For det tredie har de fået et nyt parti i Riksdagen, der modsat de 7 etablerede partier vil gøre noget ved den katastrofale indvandrer-politik, der har forvandlet bla. Malmö til en kriminel og voldelig by, med en masse uintegrerede unge.

I Sverige betragtes det som et kaotisk valg, ja - for de fleste som et mareridtsscenarium, fordi det "främlingsfientlige" SD nu er tungen på vægtskålen.

Sverige har med andre ord fået danske tilstande, men ligesom de etablerede partiers holdning til Dansk Folkeparti, da partiet kom ind i 1998, vil de gamle svenske partier ikke røre SD med en ildtang.

Det kommer de nu nok til undervejs. Magten lokker enhver svag sjæl, og mon ikke at den svenske statsminister godt kan bruge SDs mandater, når støvet har lagt sig ?

De etablerede svenske partier har gjort alt for at mobbe SD og deres vælgere. Man har i desperation trukket det berømte nazikort, ved at påpege SDs blakkede fortid.

Og sandt at sige ser den heller ikke køn ud, men i Sverige, der i den grad har lagt låg på indvandrer-debatten, har indvandrer-modstandere næsten været nødt til at opsøge mere radikale miljøer.

Det er jo tankevækkende, at Sverige der udadtil gerne vil fremstå som "anstændigt" er et af de lande i Europa der har flest organiserede nazister.

Den "pæne" svensker, og den indvandrer der er velintegreret, burde måske ligefrem være glade for, at SD nu kan virke som en slags stødpude mod fremmedfjendsk ekstremisme.

For modsat hvad de etablerede partier siger, så er SD. ikke hverken nazister eller egentlige fremmedhadere. De ønsker blot at Sverige ikke udvikler sig til et muslimsk domineret samfund, eller et samfund med en masse uintegrerede indvandrere, der udøver vold og ballade, og som ikke har nogen solidaritetsfølelse med det svenske samfund, og den svenske kultur og historie.

De gamle partier har ikke villet lytte til de kritiske røster omkring indvandrer-politikken, og det er det der nu hævner sig.

Ligesom de gamle partier i Danmark vil de sandsynligvis rykke sig i spørgsmålet, for ikke at miste flere vælgere.

Sverigedemokraternes eneste berettigelse er netop indvandrer-politikken. Hvis ikke de gamle partier havde været totalt blinde og døve overfor det der er sket i sverige, ville SD ikke have nogen større berettigelse.

For bortset fra indvandrer-politikken er Sverigedemokraterne, ligesom de øvrige partier, et rødt forbuds-tosse parti, der intet har imod høje skatter, og at offentlige midler bliver kastet i grams til højre og venstre.

Bortset fra at de etablerede svenske partier har været fuldkommen tonedøve i forhold til indvandrer-politikens problemer, så skal de borgerlige svenske partier derimod roses for at tage den økonomiske politik alvorligt. For uden en bæredygtig økonomi kan det hele være lige meget.

I Danmark har det knebet noget mere for politikerne af diskutere økonomiske reformer. Her snakkes der mere om burkaforbud, muskelhundeforbud, Helle Thornings skattesag, Lene Espersens pjækkeri, genstandsgrænser, kvindekvoter og udskænkningsbevillinger.

På det punkt virker de danske politike meget amatør-agtige.

Til gengæld har de i langt højere grad fingeren på den folkelige puls, end de svenske politikere har.

.

Valget i Sverige må siges at have været godt for svenskerne.

Vi havde naturligvis ønsket vores svenske fjender et rædselsfuldt valg med rødt flertal.

Så ville de svenske politikere have kunnet ødelægge Sverige fuldkomment, og dermed gøre det, som det ikke lykkedes for Danmark for 350 år siden.

Så godt gik det altså ikke.

Men svenskerne skal vist være godt tilfredse.

De røde lejesvende og den dårlige kvalitet

Den overfladiske, ungdomsfikserede og rød-feministiske støjsender laver en "kritisk" udsendelsesrække om sig selv og sine røde lejesvende.

De næste 3 søndage sender DR2 en udsendelsesrække om "De røde lejesvende" i Danmarks Radio gennem de seneste 40 år.

At DR har- og har haft - en rød slagside, kan der ikke være nogen tvivl om.
Det bliver nemt at gætte, hvad konklusionen i programmerne bliver.
Her er det jo forbryderen, der sætter sig selv til at efterforske forbrydelsen.

Man vil indrømme det, og kun lige præcis det, som man ikke kan løbe fra.
Så konklusionen vil lyde noget i retning af, at DR engang har været lyserødt, men idag er blevet langt mere alsidig.

Der er nok heller ikke helt forkert, selvom DR stadig har sine hadeobjekter, F.eks. : Israel, USA og Dansk Folkeparti.

Et dugfrisk eksempel :

Forleden dag sad 2 journalister og talte sammen om den aktuelle bombemand fra Ørstedsparken i København.
Man kan ikke finde ud af mandens identitet, og den ene journalist spurgte den anden, om politiet slet ikke havde nogen muligeheder for at opklare det via deres afhøring af ham.

Svaret fra den anden journalist lød, at den slags kunne man ikke i Danmark.

Og så tilføjede han :

"Jeg ville være noget mere bekymret, hvis det var i Israel eller USA".

Så fik vi lige den ud mellem sidebenene : Israel og USA udøver tortur. De er ONDE !
Det er ikke tilfældigt, at det netop var disse 2 lande der blev nævnt, og ikke F.eks. Cuba, Nordkorea eller Kina.

Hvorfor forøvrigt være "nervøs" for bombemanden, der muligvis har planlagt at myrde uskyldige københavnere ?

Selvom problemet er til stede, er DRs politiske slagside ikke engang det vigtigste.
Det er derimod den dårlige kvalitet, der har sneget sig ind.

For at give plads til en ny privat 4. kanal, har man valgt at skrotte den klassiske musik-kanal, P2, og beholde begge de inferiøre kanaler, P3 og P4.
Det siger noget om prioriteringen i DR, der lefler for ungdommen, overfladiskheden og den dårlige smag.

Allerede forrige år valgte man at skære P1s montager helt væk, og nu er turen altså kommet til den klassiske musik.

DR råder over store tvangsudskrevne licensmidler. Det giver dem en forpligtelse til at satse på kvalitet fremfor høje lytter- og seertal på en underlødig baggrund.

Hvis kvaliteten i programudvalget er i bund, kan det være lige meget, om studieværterne er højre - eller venstreorienterede.
For velorienterede er de ikke.

Hellere et program med en venstreorienteret kunsthistoriker, der indlevende kan fortælle om Rembrandts malerier, end en højreorienteret studievært på X-factor.

I løbet af sommeren har forfatteren Ole Hyltoft haft et par fremragende debat-indlæg om DRs underlødighed og idiotiske prioriteringer.

De kan læses her :

http://politiken.dk/debat/1001470/dr-har-meldt-os-ud-af-den-vestlige-civilisation/

http://politiken.dk/debat/984343/p2-kan-ikke-undvaeres---saa-dr-bestyrelsen-maa-lukke-

p3/

http://www.berlingske.dk/kronikker/dr-forsoemmer-kulturarven


Han har i DRs bestyrelse, sammen med Katrine Winkel Holm, forsøgt at råbe de andre politikere i bestyrelsen op.
Men forgæves.

9 år med en såkaldt "borgerlig regering" har ikke kunnet sætte en stopper for den røde slagside.
Man har heller ikke formået at stoppe den tiltagende fordummelse og underlødighed, der i sørgelig grad præger store dele af DR.

En formildende omstændighed på TV-siden er den nye DR K, og til dels DR2.
Det er især DR1 den er gal med.
Kvindehåndbold, talent-shows, haveprogrammer, børnefamilie-dokumentarer og filmatiseret trivial-litteratur.

Og på radiosiden er det P3 og P4, der med monoton støj, ledsaget af unge hjernedøde studieværter, trækker Danmarks Radio ned på et ulideligt lavt niveau.

Nu tror DR så, at de kan få syndsforladelse ved at lave en programrække der foregiver at være selvkritisk.
Den skal der betydelig mere til for at få.

Dansk indvandrerpolitik : Ind med uuddannede og kriminelle, og ud med veluddannede og arbejdsomme !

.
.

Der går ikke en dag, uden at man ryster på hovedet over, hvor idiotisk det danske samfund har udviklet sig.

Idag kan man læse om en ung russisk kvinde, der skal smides ud af Danmark.

Hun er ikke kriminel, hun skriver og taler dansk, hun har en uddannelse - der ovenikøbet er betalt med et legat fra den danske stat på 300 000 - og hun har et godt arbejde som hun er dygtig til.

Hun ligger ikke samfundet til last, men tjener derimod penge og betaler skat til det danske samfund.

Alligevel skal hun nu smides ud, fordi man mener, at en anden EU-borger ligeså godt kan bestride jobbet, selvom kvinden tilsyneladende har specielt gode kvalifikationer til det hun laver.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1410129.ece

I Danmark tales der meget om at man mangler veluddannet arbejdskraft, bla. fra udlandet.

Når man så får en af slagsen, så er det ud af klappen.

Havde der derimod været tale om en indvandrer, der ikke kunne dansk, ikke havde uddannelse eller arbejde, kom fra et muslimsk land, og havde en straffeattest så lang som en rulle lokumspapir, så havde vedkommende sikkert fået lov til at blive, med hvad deraf følger af bistandshjælp, boligstøtte, uddannelse og børnepenge.

Dansk økonomi er på vej ned i 2. division, og ender som røven af 4. division, hvis man ikke vender den nuværende idiotiske praksis 180 grader.

Sidste MAND lukker og slukker !

"De Radikale skal ikke arbejde for kønskvoter, der sikrer flere kvinder i virksomhedsbestyrelser.Sådan lyder den klare besked fra det radikale bagland, der på partiets landsmøde søndag vedtog en resolution om, at partiet ikke skal arbejde for et statsligt påbud om kønskvoter."

Det skriver Berlingske Tidende.

Inden man begynder at glæde sig over, at der på dette område stadig er en rest af fornuft hos de menige radikale medlemmer, så er resolutionen straks blevet skudt ned af den radikale folketingsgruppe.

Med de 3 hyæner i spidsen: Den ambitiøse Margrethe Vestager, mandehaderen Lone Dybkjær og den - i politiske sammenhænge - småt begavede Sofie Carsten Nielsen, er Det Radikale Venstre endegyldigt forvandlet fra et husmands- og højskoleparti, til en rød-feministisk galeanstalt for storbyernes kvindelige cafe latte-segment.

Ingen kan være i tvivl om, at de radikale i værdipolitikken hører hjemme på venstrefløjen.
Derfor er det helt naturligt, at de går sammen med de øvrige røde partier i kampen for at diskriminere manden.
Positiv særbehandling af kvinder er diskrimination af mænd.

I deres kamp for "ligestilling" ikke blot forfordeler de mænd, de nedvurderer også de dygtige kvinder, der nu skal have den opfattelse, at de ikke er blevet valgt på deres kvalifikationer, men på deres køn.

"Kvoter er for fisk, ikke for kvinder", sagde en ung mand fra landsmødets talerstol.
Denne fornuftige betragtning var flertallet af de delegerede enige med ham i, men det vil Lone Dybkjær og Co. i folketingsgruppen blæse på.

Et er at de radikale rent værdipolitisk står til venstre. Men økonomisk gør de det også.
Ved at KRÆVE, at private virksomheder har mindst 40 % kvinder i bestyrelserne, blander de sig i virksomhedens ledelse.

Virksomhederne får hermed til opgave at føre rød kønspolitik fremfor at drive forretning.
Til stor skade for indtjening og arbejdspladser.

Private virksomheder burde være dem der ved hvad der tjener dem bedst. Det behøver de ikke politisk indgriben for.
Med de rødes partiers kvote-holdning betyder det, at virksomhederne kan tvinges til at vrage nogle mænd, der er bedre kvalificerede.

De negative konsekvenser af dette kan bla. ses i Norge, der har indført kvoteordninger.
Man kan blot tage et kig på de norske aktie-indeks og se, at norske virksomheder gennemsnitligt klarer sig dårligere end de lande der ikke har kvoteordninger.

http://www.business.dk/boersnyt/kvinder-i-bestyrelser-presser-aktiekursen-ned

At man i Norge har været nødt til at importere dygtige kvinder fra andre lande for at kunne opfylde kvoten, er minsandten af de røde blevet opfattet som at kvote-ordningen er en succes !!
Men den logiske slutning er naturligvis den modsatte : At ordningen er en fiasko, siden det er nødvendigt at hente udenlandske kvinder.

Det helt afgørende i denne sag er dog, at de radikale, ligesom de øvrige socialister, ikke anerkender den private ejendomsret.
Det er selvfølgelig den der ejer virksomheden, der bestemmer hvem der skal være i bestyrelsen.
Og for de børsnoterede virksomheder vil det sige aktionærerne.

Dem vil de radikale bestemme over.
Den rene kommunisme.

Hvor de menige medlemmer således ikke får deres vilje i kvote-sagen, fik de det til gengæld mht. Zenia Stampes genvalg som næstformand.
Helt i partiets nuværende ånd : En thirtysomething kvinde fra hovedstads-området istedet for en lidt ældre husmandssøn fra provinsen.

Med sit anstrengte forhold til ytringsfriheden, og hendes hang til at anmelde borgere for politisk ukorrekte udtalelser, skal der nok være endnu flere vælgere der flygter fra partiet.

Med de radikales meget røde og feministiske politik vil der desværre være kvindelige vælgere nok til at hive dem over spærregrænsen.
Men at mænd, der ikke er enten under åndssvageforsorgen eller under tøflen i hjemmet kan finde på at stemme på partiet, er en gåde.

Med den radikale folketingsgruppes holdning til kvote-ordningen, og deres arrogante attitude overfor de menige medlemmer, burde sagen være klar :

Sidste MAND lukker og slukker !

Advarsel : Bliv ikke gammel i Danmark !

"Det var godt du holdt dig i live indtil kl. 16.

Ellers havde vi ikke kunnet tage afsked med hinanden".

I dagens udgave af Berlingske Tidende kan man læse følgende :

"Hvis Frede Skjødt døde fem minutter i 16.00, så var det bare ærgerligt, lød det fra plejehjemmet.
Heldigvis døde Frede fem minutter over fire. Datter Lilian Voller og svigersøn Erik Voller holdt på parkeringspladsen ude foran plejehjemmet på Irlandsvej i Tårnby, og præcis da radioavisen begyndte, løb de ind på plejehjemmet til gamle Frede og nåede at holde ham i hånden i cirka to minutter.
Familien havde fået restriktioner for, hvornår og hvor meget de måtte besøge Frede, og dem ville plejehjemmet ikke fravige."

.

Vi kan kun sige :

FØJ FOR SATAN, hvor er Danmark blevet et ulækkert samfund.

Koldt, bureaukratisk teknobæ-land.

Hvad blev der af gode slogans som "En værdig alderdom" og "Mennesket før systemet" ?

Med en så uværdig behandling, som de gamle og deres pårørende får, kan man kun håbe på, at regeringens ønske om at Danmark skal have den højeste gennemsnitslevealder i verden, aldrig må blive til virkelighed.

Så hellere dø i en tidligere alder, eller blive gammel i et land der behandler ældre medborgere med større respekt.

Ydmygende behandling af plejehjemsbeboerne er der desværre mange eksempler på.

Beboerne behandles som umyndige pattebørn og uvelkomne pestbylder, selvom de formentlig har betalt i dyre domme for at bo der, efter at have slidt for den danske skatte-plyndrings-stat i mange år.

Det er fint, men ikke nok, at socialministeren er rystet. Hvis der var noget ved hende og de øvrige magthavere, burde de ansvarlige i sådanne sager ikke blot fyres på gråt papir, men smides direkte i spjældet.

Og der burde udarbejdes nogle retningslinier, der ikke var til at misforstå.

Det sker ikke. Der bliver i bedste fald tale om et par næser, og så kan systemet fortsætte ufortrødent, indtil en vaks journalist igen kan pege på en ny skandalesag.

Regeringens sundheds - og forebyggelseskommisioner gør så meget ud af, at vi skal leve sundt, så vi kan leve længere.

Oversat til dansk : Vi skal leve et liv i kedsomhed med knoldsellerier og anstrengende motion, og lade være med at nyde bordets glæder, afstå fra en god pibe tobak, og fra at drikke os en kæp i øret.

Belønningen bliver så en laaaaang alderdom på et koldt og kynisk plejehjem, der lader hånt om familieværdier, menneskeligt fællesskab og personlig integritet.

Nej !

Så hellere leve stærkt, med røg, spiritus, narko og fed kost;

og dø ung, med et smil på læben.

15 MINUTES OF FAME !

"In the future everyone will be world-famous for 15 minutes"

Andy Warhols berømte ord fra 1968 er mere aktuelle end nogensinde, og sætningen har klart fået mere end blot 15 minutters berømmelse.

Idag er det som bekendt 9-års dagen for terror-angrebet på USA.

Denne tragiske begivenhed har affødt, at en masse tosser kan bruge den som løftestang til at gøre sig interessante i medierne.

Først og fremmest en horde af konspirations-teoretikere, der har nogle alternative forklaringer på hvad der skete, og hvorfor det skete.

Alt lige fra påstande om, at det var jøder og Israel der stod bag angrebet på WTC, til at det var væsener fra det ydre rum, klædt ud som Dronning Elizabeth og Kris Kristoffersen der var fløjet ned i Pentagon med et rumskib.

Her op til 9-års dagen har det så været en amerikansk præst der har fyldt medierne, fordi han agtede at brænde nogle koraner af.

Dagligt brænder islamister flag og dukkker af, og satanister brænder kors og bibler. Det får ikke ligeså stor opmærksomhed. Men når en præst, hvis menighed tæller 50 personer, vil genere Islam, så er fanden løs i Laksegade, og selv præsident Obama har blandet sig i sagen ved at tage skarpt afstand fra de planlagte afbrændinger.

Bogafbrændinger ? Det minder jo folk om nazisternes fremfærd i 30-erne, hvor al mulig jødisk og marxistisk litteratur blev flammernes bytte under Goebbels berygtede båltale.

Derfor er det i vor civilisation nærmest blevet helligbrøde at brænde bøger, selvom det jo blot er et symbolsk udtryk for at man foragter en bogs indhold.

Når det er sagt, så synes vi heller ikke, at bogbrændinger og andre former for afbrændinger er nogen civiliseret mådet at udtrykke sig på. Det er at lade sig trække ned på islamisternes og de hedengangne nazisters niveau.

Obama og andre politikere, heriblandt Clinton, burde have holdt deres kæft i denne sag, og blot henvist til ytringsfriheden.

Nu gik man istedet ind og blandede sig i en konkret - og iøvrigt LOVLIG - planlagt handling, og dermed opnåede man 3 ting :

1) Man fik pudset den pæne og humanistiske glorie.

2). Man fik endnu engang givet islamisterne en sejr ved at lade sig kue af frygt for represalier.

3). Man fik givet præsten de berømte "15 minutes of fame".

Og mange andre får denne korte berømmelse, fordi medierne agerer mikrofonholdere for en hvilken som helst idiot, der har noget kontroversielt at sige om 11. september.

Så sent som idag kan man i det lettere debile dameblad, BT, læse om en Robinson-deltager, der fryder sig over terror-angrebet.

Istedet for at ignorere, hvad en tåbe i et reality-show mener om 11. september, bliver det slået op på mediernes forsider :

http://www.bt.dk/robinson-2009/usa-fortjente-11.-september

Og dermed fik så også Ali sine 15 minutters berømmelse på en tragisk baggrund.

Egentlig burde det jo være fuldkommen ligegyldigt hvad folk i et inferiørt underholdningsprogram mener. De fleste af deltagerne er med, fordi de sandsynligvis ikke ejer et talent der kan gøre dem berømte på anden vis end at deltage i et reality-show.

.

Problemet er at medierne puster dem op til noget de ikke er, og dermed giver deres ord vægt.

Ved at gøre alle mulige medieludere og linselus til rollemodeller, er der ikke noget at sige til, at fordummelsens og uvidenhedens mørke har sænket sig over vort land og vor vestlige civilisation.

I Folketinget går der sjældent en dag uden af man skal høre på sundhedstossernes formynderiske snak om forebyggelses-komissioner og nye afgifter på cigaretter, øl, vin, spiritus og slik.

Derimod er der ingen der interesserer sig for den åndelige forgiftning, der er langt mere farlig end den fysiske.

9/11 er blevet et tragisk eksempel på, hvordan medierne kan flytte folks fokus fra noget væsentligt til noget uvæsentligt.

9/11 burde have belært os om islamismens ondskab, og at man ikke bør lade fanatikere kue vor civilisation og vore værdier.

Muhammed-tegningerne var en reminder på dette.

Men nu er fokus på den tragiske hændelse for 9 år siden blevet flyttet :

Til en præst, der fordi han vil lave en symbolsk afbrænding af Islam, udstilles som Satan selv.

.

Til en reality-deltager hvis idiotiske synspunkter gøres til forsidestof.

.

Til en flok konspirations-idioter der bruger 9/11 til at gøre sig interessante.

Ofrene for den muhammedanske terrorisme er trukket i baggrunden, og USAs præsident og udenrigsminister bruger kræfterne på at lægge pres på en amerikansk borger der vil bruge sin ytringsfrihed til en symbolsk aktion.

Istedet for at tage kampen op mod de totalitære mørkemænd, bruger de kræfterne på at tækkes repræsentanterne for den modbydelige ideologi, der den 11. september berøvede 3000 af deres landsmænd livet.

Ynkeligt !

Men det viser, at islamisterne med terrorangrebet formåede at ødelægge langt mere end et par bygninger og 3000 menneskers liv.

De har formået at få hele den vestlige civilisation til at vakle i troen på egne idealer, og få den til at sætte fejheden og eftergivenheden på den politiske dagsorden.