søndag den 25. april 2010

L.A. is my Lady !

L.A. - sidste skud i bøssen før Danmark går på rabundus !


Så lykkedes det for Webmaster at snige sig ind på Liberal Alliances landsmøde.

Efter at vi for en tid har opgivet rollen som parti, og skiftet den ud med rollen som almindelig blog, så må man spejde efter de få alternativer der er til Folketingets mange socialdemokratier.

Der er trængsel og stilsand inde på midten, hvor ingen tør reformer, og alle fører en ligegyldig signapolitik og pakker borgerne ind i forbud og regler fra morgen til aften.

Fra talerstolen kaldte Simon Emil Ammitzbøll korrekt Villy Søvndals og Helle Thornings visioner for et "Forbudshelvede".

L.A. har udviklet sig til den liberale protestbevægelse, som der er så hårdt brug for.
Partiet tillader dog ikke for mange særudmeldinger. Man vil for alt i verden undgå de landsby-tosserier, der prægede Fremskridtspartiet.

Derfor forsøger Anders Samuelsen at inprente medlemmerne sine 4 teser :

Lav skat, mere frihed,, mere vækst og mere effektivitet.

Dette mantra blev gentaget utallige gange, så medlemmerne kan dem i søvne, ligsom den bordbøn som Webmaster skulle bede i barndommens katolske skole.

Rent taktisk er det klogt af LA at holde "arme og ben inde i bussen" som Anders Samuelsen udtrykte det, men man skal også passe på ikke at være FOR angst overfor forskellighed og særudmeldinger.

Men partiet er så ungt, at det p.t. er den rette taktik.

De var der allesammen. De frihedsorienterede og fornuftige mennekser.
Gamle Fremskridtsfolk, frafaldne Venstre-mænd, omvendte KUere, og folk fra Bogerligt Centrum. Ja, sågar en SFer, der var kommet på bedre tanker, og der skal jo som bekendt blive mere jubel i himlen over 1 omvendt synder end over 100 retfærdige.

Folk der ganske rigtigt har forstået, at liberalisme IKKE bødvendigvis er lig med egoisme og historieløshed, men noget ganske naturligt for den menneskelige eksistens, og for dansk velfærds overlevelse.

Der blev sunget sange og citeret fra Orla Lehmanns "Ridehustale" fra 1845.

Nogle mente, at ALLE, absolut ALLE, vil blive rigere, hvis LAs ideer føres ud i livet.
Hellere en ulige fordeling af en stor kage, end en lige fordeling af en lille.

De "Dynamiske effekter", der har rødder i "socialkonstruktivismen, er trylleordet, og Lars Sejer Christensen nærmest spyttede af raseri over at nogle kunne være så tomhjernede at benægte disse effekter.

Hvor det er helt korrekt at dynamiske effekter virker mht. virksomhedsbekatning og afgifter på cigaretter, er det dog usikkert hvilken effekt det har på arbejdsglæden.
Man tager det som en selvfølge, at der vil blive arbejdet mere med lavere skatter. MEN, man kunne jo også forestille sig, at folk ville holde mere fri.

MEN, uanset hvad, så er en lettelse af skatterne på arbejde det eneste ansvarlige og moralsk rigtige.

LA har fundet en god balance mellem økonomisk politik og værdipolitik.
Førstnævnte tager Anders Samuelsen og Lars Sejer Christensen sig af, sidstnævnte forsvares dygtigt af Simon Emil Ammitzbøll, der holdt en meget rammende og morsom tale om de røde psykopaters forbudsiver.

Ikke et øje var tørt, da M.F. Villum Christensen diskede op med en nyfortolkning af Eddie Skollers gamle geniale flippersang fra 1969 "Kom og syng en enkelt sang om frihed! "

http://www.youtube.com/watch?v=zaGIOC5iI8s

Morskaben fortsatte under middagen med komikeren Michael Schøttz, der på begavet vis med sin politiske humor fik de delegerede til at brøle af grin.

Kort sagt : Det sjoveste arrangement siden Webmasters 5-års fødselsdag.

Eneste minus : LA havde inviteret 40 KUere med til nattefesten.
Hvad skulle de dog der ?
18-årige skabagtige pigebørn, der nassede på LAs pengekasse ved at tage for sig af drinks i den fri og herligt forbudfri bar.

Folk med tilknytning til de konservative er forrædere mod den liberale sag.
Det burde alene være et landsmøde for tilhængere af Liberal Alliance.

LA har ET skud i bøssen.
Klarer de ikke spærregrænsen er det finito.
Danskerne har nu et klart valg næste gang.
Et valg mellem 7 forbudsagtige socialdemokratier, og et liberalt alternativ, der vil gøre op med forbud og regler, de høje skatter og den store lovgivningsiver, og erstatte det med personlig frihed og vækst.

Valget synes klart for enhver, der ikke er under åndssvageforsorgen.
Det eneste sted man kan være bekendt at stemme, udover blankt, må p.t. være L.A:
Og ifølge Michael Schøtt ville man ovenikøbet få den sidegevinst at se den selvsikre Henrik Qvortrup æde sin gamle hat.

L.A. rules.

Som Old Blueeyes, Frank Sinatra, sang :

L.A. is my Lady :

http://www.youtube.com/watsh?v=ubCYvaO2YdE

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Liberal Ambulance er radicoole bøssekarle +- 10%. Webmasters tiltrækning til dette parti skyldes muligvis hans tid som alterdreng i den katoslek skole ? ;-)

Vi har ikke brug for mere lalleglad liberalisme og flere liberale fantaster. Vi har brug for politikere der med en jernnæve kan hakke de socialistiske skadedyr i småstykker. Lalleglad liberalsime er netop årsagen til at diverse politiske skadedyr har ædt sig fede gennem de seneste 50 år.

Middelalderens år skyldtes katolicismen, fremtidens middelalder skyldes tvangsægteskabet mellem islam og socialisme. Dette uhyre vil styre verden gennem de næste årundreder.

Æd eller bliv ædt.


/T