Hvem var skyld i de blås valgnederlag ? Og hvad nu ?

Her 5 dage efter valget må det nu være tid til at kigge lidt tilbage, og lidt frem.
Som Kierkegaard skrev, så forstås livet baglæns, men må leves forlæns, og skal man forstå valget baglæns, så gik det som det måtte gøre.
VKO har i høj grad forsømt sin opgave at føre borgerlig-liberal politik, og den såkaldte kulturkamp er druknet i åndløshed og mangel på substans.

Det er på sin vis helt fortjent at VK-regeringen nu bliver sat et par år på bænken, men det alternativ vi nu får, tegner langt, langt værre.
Med udsigten til en S-SF-R regering, er de blå partier begyndt at skændes indbyrdes om HVEM der har skylden for nederlaget.
Sejren har mange fædre, men nederlaget er faderløst, siges det. Men mange forsøger at udpege enkelte skurke for det borgerlige valgnederlag.

Således har især Lars Barfoed måttet stå for skud. Pia Kjærsgaard giver nærmest egenhændigt ham skylden for nederlaget, og hun bakkes indirekte op af Jyllands Postens Michael Jalving, der kalder Barfoed for "En politisk klovn".
Man fristes næsten til at gentage den gamle børneremse om, at "Det man siger er man selv", for at placere ansvaret entydigt hos Barfoed må betegnes som analytisk dilletanteri af værste skuffe.
Barfoed overtog et konservativt fallitbo efter Lene Espersen. Da Barfoed kom til, stod partiet til 5% i meningsmålingerne. Stort set det samme som de opnåede ved valget, så der er hverken sket fra eller til.
VKOs deroute ligger blandt andet i metal-træthed og skuffelse hos vælgerne over den førte politik.
At de konservative nærmer sig den totale udslettelse skyldes, at partiet er blevet overflødigt.
De der er til Gud, konge og fædreland, går til Dansk Folkeparti, og de der ønsker et mere liberalt og frihedsorienteret samfund går til Liberal Alliance og Venstre. De konservative mangler et projekt, og som en af partiets gamle trofaste støtter, professor Ditlev Tamm, siger, så kan man ligesågodt nedlægge partiet og starte helt forfra.

Uden at skulle forsvare Barfoeds politiske holdninger, der er præget af forbudstankegang og had til ytringsfriheden (han er eksempelvis en varm fortaler for paragraf 266 b), så er det helt uden for nummer at placere skylden for nederlaget lige netop hos ham, som Pia Kjærsgaard gør.
Han har naturligvis et medansvar for VK-regeringens førte politik, men det har alle de andre jo også.

Kritikken går primært på, at han med sin bejlen til de radikale fik en masse blå vælgere til at vade over til rød blok. Fuldkommen udokumenteret pølsesnak, og forøvrigt aldeles ulogisk. Undersøgelser viser nu også med al ønskelig tydelighed, at de frafaldne konservative vælgere er vandret de andre partier i blå blok, primært til Liberal Alliance. Faktisk er de konservative det parti i blå blok der har afgivet færrest vælgere til rød blok.

Anderledes forholder det sig med Dansk Folkeparti., hvis leder har så travlt med at give Barfoed skylden for de rødes magtovertagelse. Det er DF der har afgivet flest vælgere til rød blok, og det er lige præcis de få mandater der mangler i denne omgang.
Og det er helt naturligt, at det er DF der smider vælgere til rød blok, eftersom partiet ikke er boergerligt i klassisk forstand, og da slet ikke for 25 øre liberalt.
DF står for forbud, overvågning, skatteplyndring og tyngende byrder til erhvervslivet, samt offentlig gavebod mht. velfærdsydelser til borgere, der ikke har hjælp behov.

Derfor består en stor del af DFs vælgerskare således af mennesker, der tidligere har stemt på Socialdemokraterne og SF. Det er de vælgere som man nu har mistet en del af.
Det kan der være flere grunde til. Den primære grund er, at DF svigtede denne del af sine vælgere, da man gik med til at udhule efterlønnen og dagpengene. DET har gjort ondt på de mange DF-vælgere, der lever af overførselsindkomster.

Set udfra et borgerligt og økonomisk synspunkt, handlede DF naturligvis korrekt ved at stemme for VKs reform, men rent taktisk var det en kæmpe brøler. Da der alligevel var så kort tid til valget, burde DF ikke have indgået et sådant forlig. Man skulle derimod have ladet regeringen udskrive valg på sagen. Så kunne V, K og Liberal Alliance få de vælgere de alligevel ville få, og DF kunne beholde sine røde vælgere. Så havde blå blok måske klaret den, og så kunne man bagefter have lavet en politisk studehandel, som DFs vælgere kunne få 4 år til at glemme.

En anden mulig årsag til DFs - iøvrigt ret beskedne - tilbagegang, kan måske findes i, at partiets 2 kæpheste, udlændingepolitikken og EU-politikken var så godt som fraværende under hele valgkampen, der stort set ene og alene drejede sig om økonomi.

Ovenstående blot for at påpege, at man ikke egenhændigt bør give de konservatives leder skylden for de blås nederlag.

Når alt dette er sagt, så indebar valget trods alt flere positive elementer.
Liberal Alliance kom ind med 9 mandater, og det er et velkomment frisk pust i Folketinget. LA må - udover den megen snak om økonomi - huske at holde fast i partiets ønske om mere frihed for borgerne, og færre forbud, og mindre statsligt formynderi.

Venstre, der er det mindst ringe af "de gamle partier" fik et fint valg. En cadeau til den afgående statsminister, der har vist sig som en moden, vidende og kompetent statsleder.
Han afløses nu - desværre - at den komplet tomme óg åndløse Helle Thorning, hvis eneste virkelige mål fra dag 1 har været at blive statsminister. Hun flankeres nu af en flok forbudstosser og feminister, der bestemt ikke vil gøre det nemmere at være dansker. Specielt ikke hvis man er over 40 og mand. Det kommer nu til at hedde : Al magt til ungdommen og kvinderne.

Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Helle Throning er nødt til at have både De Radikale og Enhedslisten med. Det er at skræve over en så stor kløft, at Helles Daxon-trusser risikerer at revne.
Det klogeste hun kan gøre vil være at få de radikale med i regeringen. Enhedslisten vil surmule over det, men tør vel aldrig nogensinde vælte en socialdemokratisk regering. Men uanset hvad bliver det svært for Thorning, for SF skal også markere sig.
De konservative er blevet for små til at man kan have flertal sammen med dem udenom Enhedslisten. Så det tegner til en svær manøvre. Der er gode chancer for, at de radikale på et tidspunkt hopper over til blå blok.

Et helt særligt kapitel i dette valg er Enhedslistens utrolige fremgang. Den er sikret dels pga. lyrøde vælgeres utilfredshed med SF, men især pga. charmetrolden, Johanne Schmidt Nielsen, der overfor en flok fuldkommen ukritiske journalister har fået lov til at køre alle debatterne som sit eget private PR-stunt. Ikke ET ENESTE kritisk journalistisk spørgsmål til den lille skolepige om, hvad det er for et Danmark som Enhedslisten i bund og grund vil indføre. Mon ikke ca. 90 % af de vildfarne tosser, der satte krydset ud for liste Ø, ville løbe skrigende bort, hvis det gik op for dem, hvad de egentlig har stemt for ?

Faktisk håber vi at Helle sammen med sine kommunist-venner i Enhedslisten giver danskerne 4 år der er så himmelråbende rædselsfulde, at alle røde vælgere vil fortryde deres stemme langt ned i helvede, og at der vil blive skrevet sange om det de næste 500 år.
Så kan de lære det.

Det har de sidste 10 år været på mode blandt kulturradikale danskere, der rejste rundt i udlandet, at fortælle Gud og hvermand hvor meget de skammede sig over at være danskere. At de bestemt ikke ville slås i hartkorn med vores "småtskårne, intolerante og småracistiske regering". De får nu fred i sindet.
Det er nu vores tur til at skamme os. Skamme os over at det danske folk vælger at lade sig styre af en flok dumme røde forbudskællinger.
Men vi skammer os ikke. For som det hedder i Johannes Helms "Jeg elsker de grønne lunde" :

Mig fryder din ros din ære
Mig knuger din sorg, dit savn
Hver glans, hver plet vil jeg bære
Som falder på Danmarks navn

Løkke og Barfoed bedst i DRs afslutningsdebat !

Til forskel fra TV2s pinlige, poppede valgshow fornylig, blev partilederrunden på DR i aftes en noget mere lødig forestilling, selvom det stadig ikke er nogen god ide med publikum på.

Et klappende og hujende publikum vil altid være til fordel for dem med billige og smarte one-liners, og vil unødigt påvirke svage vælgere foran skærmen.

Men når det er sagt, så var konceptet iorden. At lade 9 "almidelige" mennesker stille spørgsmål i 9 forskellige kategorier var en god ide.
En afslutningsdebat er og bliver dog en skønhedskonkurrence, der desværre handler mere om stil end om substans. Det gælder om at være veltalende, morsom, skarp og overbevisende.

Derfor er følgende bedømmelse alene en stilkarakter.

Hvordan klarede de sig så ?

Det er der uenighed om blandt landets kommentatorer. Hans Engel, som vi stort set altid er lodret uenige med, giver Johanne Schmidt-Nielsen sejren, og roser minsandten også Villy Søvndal for en god præstation.

Andre peger på Lars Løkke og Anders Samuelsen som vindere.

Her er vores vurdering, bedømt efter den gamle 13-skala :

Johanne Schmidt-Nielsen ( Enhedslisten) 9

Venstrefløjens darling er en performer af Guds nåde. Han er utrolig god til at fyre sine punchlines af, så de går rent ind hos publikum. Hun er konstant oppe på beatet, og virker ekstremt engageret.

Når det kommer til de områder der er knapt så indstuderede, er hun til gengæld ret svag, og hun viser flere gange, at hun ikke hører efter hvad der bliver sagt.

Johanne er en fremragende demagog, og derfor i virkeligheden også en af de farligste personer i dansk politik. Hun har formået at gøre Enhedslisten spiselig for rigtig mange mennesker, der helt har glemt hvad det egentlig er partiet står for. Et kommunistisk og multietnisk Danmark, med nationalisering, forbud, feminisme, skatteplyndring, miljøflipperi og afkristning.

Villy Søvndal (SF) 5

Den ellers så karismatiske Villy har virket som en træt gammel mand under hele valgkampen, og var påfaldende svag igår. At det altid knebet med fakta for Søvndal er ikke noget nyt. Stort set hvergang at en af hans påstande bliver set efter i sømmene, viser den sig at være faktuel forkert.

Derfor ligger Villys styrke i udstrålingen. Den udeblev fuldkommen igår. Han virkede kluntet, sur og træt. En dårlig præstation, selv for Villy.

Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne) 8

Helle Thorning er og bliver en indstuderet robot. Hun kan snakke Fanden et øre af, men det er ikke andet end tom luft og vindfrikadeller. Igår havde hun en af sine bedre dage, og slap faktisk overraskende godt fra debatten. Hun havde et par rappe replikker i posen, der med garanti ikke er forfattet af hende selv, men af en vittig rådgiver.

Det er underligt, at dette spindoktorerede kvindfolk efter al sandsynlighed er statsminister om nogle få dage. Udover at have den helt forkerte politik, mangler hun fuldkommen det format, som man bør forlange af et statsmand.

Desværre begik hun ingen oplagte fejl her på falderebet.

Margrethe Vestager (De Radikale) 7

I betragtning af den succes som Margrethe Vestager for tiden bader i, så var hun en stor skuffelse i aftenens debat. Påfaldende anonym, og når hun fik ordet var hun dødkedelig at høre på. Man kan også være så pseudo-seriøs, at man fuldkommen smelter sammen med det grå tapet på væggene. Hun begik ingen oplagte fejl, men hun lignede heller ikke en der forsøgte at kapre flere stemmer.

Per Ørum Jørgensen (Kristendemokraterne) 03

Debattens ubetinget svageste. Formåede overhovedet ikke at slå igennem de få gange han havde ordet. Virkede uoplagt og kluntet.

Det er ufatteligt, at der ikke var mere kampgejst at spore. Når man er et lille parti som Kristendemokraterne, der ikke har mange penge af føre valgkamp for, så er en stor partilederrunde på landsdækkende TV partiets helt store chance for at gøre opmærksom på sig selv, og fortælle vælgerne, hvor det er man kan gøre en forskel.

Selv Ørums kæphest, sygehusene, fik statsministeren vendt 180 grader, så den fremstod som en tabersag for Ørum.

Kristendemokraterne er i en situation, hvor der i en debat som i aftes var ALT at vinde, og absolut INTET at tabe. Per Ørum satsede dog ingenting, og det er meget dumt at spille sikkkert, når man er så langt begud på point.

Man kunne, med en lettere omskrivning af Søren Kierkegaards ord sige, at : Den der vover, mister fodfæstet for en stund, men den der ikke vover, mister foketings-taburetten.

Per Ørum smed, med sin svage præstation, Kristendemokraternes sidste chance lige ned i papikurven.

Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti) 6

En af Pia Kjærsgaards få dårlige præstationer. Hun virkede uoplagt, irritabel og gnaven, og var mere anonym end hun plejer. Hun missede en oplagt mulighed for at trække DFs trumkort : Udlændinge. I en debat om at skolelærene bruger for megen tid på alt andet end undervisning, lå den ellers lige til højrebenet at påpege, at det ikke var "administrationsbøvl" der var folkeskolernes store tidsrøver, men derimod alt det bøvl der var med utilpassede indvandrerbørn. Istedet for denne indlysende chance for at ride DFs kæphest, blev det til lidt løs snak om disciplin.

Desuden havde hun svært ved at forklare en spørger, hvorfor det var en god handel at sælge den gamle efterlønsordning for 50 tykke toldere i Kruså, hvis foreløbige fangst er 100 gram skunk og et par peberspray.

Pia virker træt efter en lang og nedslidende valgkamp, og det er der ikke noget at sige til. Hendes præstation igår bør hurtigsk muligt gå i DFs partihistoriske glemmebog.

Anders Samuelsen (Liberal Alliance) 9

Lidt svær at bedømme. Var ikke den mest synlige i billedet, men når han var på, formåede han at sætte sin egen dagsorden ved helt bevidst at distancere sig fra de øvrige partiledere som den, der istedet for at tale om kagens fordeling, hellere ville snakke om hvordan man gør kagen større.

Han var velargumenterende og sikker hele vejen igennem. Alligevel er der et eller andet udefinerbart ved hans optrædender der gør, at han ikke brænder 100 % igennem.

Og har man set ham een gang, har man set ham hver gang. Det er de samme eksempler han fremkommer med gang på gang. Det bliver de naturligvis ikke mindre rigtige af, men forandring ville være klædelig for det kunstneriske indtryk.

Det virker lidt søgt, at hvergang han skal overbevise det bløde vælgersegment om Liberal Alliances "menneskelige ansigt" hiver plejehjemsforstanderen Thyra Frank op af hatten. Vi HAR hørt det. Desuden skal han passe på med ikke at virke for arrogant, fremstående som den eneste der virkelig har tanke for Danmarks økonomiske situation.

Men alt i alt en hæderlig optræden. At Hans Engell bedømmer Anders Samuelsen som debattens dårligste, siger mere om Engells manglende evner som politisk kommentator, end det siger om Samuelsens som debattør.

Lars Barfoed (Konservative Folkeparti) 10

Lars Barfoeds bedste optræden i denne valgkamp, og det siger faktisk ikke så lidt. Barfoed er klog, velovervejet og rolig, og i aftes fremstod han som en af debattens vindere.

Barfoed er ikke nogen showmand, men han er cool, og ikke til at bringe ud af fatning. Fik placeret sig selv som den seriøse leder, der ikke er til fals for populisme og smartnes.

Med lidt mere spontanitet og humor ville den være helt oppe at ringe. Barfoed er måske den dygtigste leder de konservative har haft siden Poul Schlütter. Bare trist for ham, at vælgerne ikke har opdaget det endnu. Men med hans optræden igår er der måske trods alt nogle af de mere kvikke blå vælgere der er ved at opdage det.

Lars Løkke Rasmussen (Venstre) 11

Statsministeren var - igen - debattens bedste. Efter en lidt anonym start fik han damp under kedlerne. Retorisk var det et mesterligt træk at kaste sig ind i sygehus-debatten med den patos som Løkke gjorde. Ved at køre det fra økonomi over på følelser har Løkke sandsynligvis fået nogle kvindelige tvivlere over på sin side.

Selvom stuntet har været indstuderet, virkede det ægte. Statsminister, der fremstod som et følsomt menneske (hvilket han utvivlsomt også er).

Derudover var Løkke overbevisende i enhver henseende, og overlegen i alle spillets facetter.

Løkke optrådte som - og ER - en statsmand.

Det er ufatteligt, at flertallet af vælgerne er villige til at udskifte denne kompetente mand med Heller Thorning, der ikke er andet end en ballon af sludder, vrøvl og floskler.

Afslutningsdebatten blev en smule bedre end man havde turdet håbe på. Til gengæld kom der ikke nogen ægte kaniner op ad nogen hatte i denne omgang.

Der skal et lille mirakel til for at stemningen kan skifte fra rød til blå side.

Det er meget symptomatisk for vælgernes intelligensniveau, at debattens 2 bedste fra hhv. K og V, nu tilsynelandende bliver dem der mister mangten til de dumme, røde forbudskællinger.

Man ihukommer den gamle Poul Dissnig-sang : Jeg har 25 minutter endnu.

For Løkke kunne den hedde : Jeg har 24 timer endnu.

Men Løkkes sidste store debat-optræden som statsminister var bestemt en statsmand værdig, og en mindeværdig sortie.

Helle Thorning får 25 minutters gratis propaganda i TV2 !

Her 3 dage før valget er det ved at gå op for flere og flere vælgere, at Helle Thorning er fuldkommen hul.
Meningsmålingerne viser, at Socialdemokraterne styrer mod et katastrofevalg, og blå blok haler ind.
Hvad der for ganske kort tid siden syntes at være en uundgåelig sejr til de røde, ser nu ud til at blive mere spændende, end Helle og Villy havde håbet på.

Helles skattesag er ikke heldig for hende, og selvom hun ikke har gjort noget ulovligt i juridisk forstand, afslører det alligevel en person, der synes at skat er en rigtig god ide - så længe det bare er alle andre der betaler.

Nu kommer de røde medier Helle til undsætning.
Igår kunne man læse en forvirret Hans Engel udråbe Thorning til "vinder" af TV-duellen mod Lars Løkke. Hans Engel må have set et forkert program, for statsministeren vandt den kamp med 15 omgange mod 0.
Det er ikke nok at man snakker dobbelt så meget som modparten, når det man siger er vrøvl og floskler fra ende til anden.

Nu kommer TV2 så Helle til undsætning, ved at stille en halv time til rådighed for hende og gemalen. Her kan hun og Mr. Kinnock så få lov til at charme og smile sig ind i vælgernes stuer.

Hvis det var Danmarks Radio der havde lavet det stunt, ville det være endnu et godt argument for at kræve lortet lukket.
Nu er det TV2 der står for propagandaen, så derfor kan vi kun sige, at privatiseringen af kanalen ikke kan gå hurtigt nok.

Rød pest - eller blå influenza ?

Så er vi - med nogen forsinkelse - klar til at kommentere på det forestående folketingsvalg.

VKO har lavet ufattelig mange dårlige ting i den seneste valgperiode, og ligeså mange undladelsessynder.

Formynderi, lovjungle, forbud og påbud, skatteplyndring, offentlig gaveregn, slaphed overfor kultur-marxisterne og mangel på rygrad har præget regeringen og dens støttehjul, Dansk Folkeparti.

Regeringens ulækre leflen for børnefamilierne, ungdommen og middelklassen har været særdeles kvalmende, og det er svært at anbefale 4 år mere med den nuværende konstellation.

Alligevel er det uforståeligt, at rød blok p.t. står til at vinde så suverænt.

For der er ikke nogen tvivl om, at det vil blive endnu værre med S-SF ved roret.

En regering med en total tom, uvidende og overfladisk Helle Thorning som statsminister, flankeret af Villy Søvndal som udenrigsminister og Ole Sohn som Økonomiminister, vil køre landet i muddergrøften.

Desuden vil samfundet - om muligt - blive endnu mere feminiseret og lovreguleret.

Vi vil i de kommende 10 dage frem til valget sætte fokus på hvad vi har, og hvad vi kan risikere at få, hvis rød blok får flertallet..

Vi har gennem årene været meget kritiske overfor VKOs mange idiotiske tiltag, og røflerne har været helt berettigede.

Men vi står overfor en endnu større katastrofe, hvis de røde vinder valget. Derfor vil vi primært fokusere på hvar frygtelige konsekvenserne vil blive, hvis vi - hvad Gud må forbyde - får en

S-SF regering, støttet af Enhedslisten og de radikale.

Lad os lægge ud med en rose :

På det personlige plan har Lars Løkke Rasmussen gjort det fremragende. Som landet ligger, dvs. befolket med yderst middelmådige politikere, kan Danmark næppe få en mere kompetent statsminister end den nuværende.

Ved siden af Helle Thorning springer det klart i øjnene, hvor vidende, reflekterende, velargumenterende, ansvarlig - og - tillige rund og folkelig Lars Løkke er.

Han har været sat på en uriaspost. Efter godt 7 år med Fogh, var regeringen ved at køre træt, og tillige står Løkke i et morads med finanskrise og stigende ledighed.

Så det har været op ad bakke for statssministeren.

Hvis flertallet af landets vælgere tror, at en rød regering kan få landet på fode gennem øgede skatter, øgede offentlige udgifter, flere restriktioner overfor erhvervslivet, flere forbud der forpester folks tilværelse, og mere mandefjendsk femi-politik, der driver de sidste arbejdsomme mænd på selvmordets rand; - ja - så må det være på tide at overveje, om valgretten for fremtiden bør begrænses væsentligt.

Man kunne passe starte med at sætte valgtetsalderen op til 35 år. Det er primært 1. og 2. gangsvælgere der er til fals for røde floskler.

Det er denne komplet fordummede X-faktor ungdom, som de røde psykopater appellerer til.

Spørgsmålet er, om Danmark efterhånden ikke allerede på nuværende tidspunkt er kørt så langt ud i moralsk og økonomisk morads, at det ikke er værd at kaste sig ind i kampen for at redde stumperne.

Men så længe der er liv er der håb, og vi vil frem til valget gøre hvad vi kan for at advare mod de katastrofale følger det vil få, hvis statsministeren og 2 uger hedder Helle Thorning.

Rød pest - eller blå influenza ?

Førstnævnte er dødeligt, sidstnævnte er forbigående med mulighed for total helbredelse.

Dobbeltmoralister fra Østerild

Der burde hellere stå : "Nej til vindmøller i Danmark" Så ville ovenstående tekst give sig selv !

I disse agurketider foregår der i øjeblikket en kamp i Østerild Klitplantage om det berygtede testcenter for vindmøller. En gruppe demonstranter er forfærdede over udsigten til de store møller, og ødelæggelsen af naturen i området. Under normale omstændigheder ville vi holde med demonstranterne. Ikke fordi vi mener, at Østerild er et værre sted at placere møllerne end andre områder, og heller ikke fordi vi er modstandere af at man fælder nogle skide nåletræer.

Vi er modstandere af ovennævnte testcenter, fordi vi generelt er imod vindmøller. Ihvertfald vindmøller på land. Vindmøllerne er dyre og ineffektive, kan ikke lagre energi, og er en ekstrem forgrimmende faktor i det danske landskab. Hele denne sygelige dyrkelse af vindmøllekulturen er en pest på linie med Scientology, New Age, og numerologi. En af tidens store afgudsdyrkelser.

Vindmøller repræsenterer et teknisk tilbageskridt. Modsat eksempelvis a-kraft er vindmøller et stykke lavteknologi. Reelt ikke andet end en kæmpe dynamolygte. Sammen med elsparepærer og solfangere udgør de en uhellig treenighed i den nye miljøreligion. En eller anden sygelig ide om, at jo mere noget har været berørt af menneskehænder, jo værre. Derfor nedprioriteres højteknologi, medens lavteknologi opprioriteres.

Femi-samfundet anno 2011 !

Vi kan således sagtens være enige med demonstranterne i, at der ikke bør være møller i Østerild. Men her hører vores enighed og sympati med de aktionerende også op. For de der i disse dage demonstrerer, er nemlig - efter eget udsagn - store tilhængere af møller i det hele taget. Det skal bare ikke være der hvor de selv bor !Man mindes den gamle Niels Hausgaard sang om, at "Værket skal ligge på Sjælland har vi tænkt, eller Fyn, i den østre ende" !

Således har man fra demonstranternes side foreslået, at det frygtede testcenter placeres i Ringkøbing istedet. Hvor gennemført usympatisk !Folk i Ringkøbing kan man altså godt belemre med de rædselsfulde møller. Det er den samme usle moral der kommer til udtryk, når der skal placeres en åndssvageanstalt eller et behandlingshjem for narkomaner i boligområder. Lige meget hvor man placerer den slags, så siger naboerne, at man skam ikke har noget imod hverken evnesvage eller narkomaner. De skal bare ikke lige bo der hvor VI bor !

Selvom vi gerne så at møllerne blev fuldkommen droppet, så er det med let skjult skadefryd at vi nu kan konstatere, at regeringen blæser på diverse klager og trumfer beslutningen igennem. For når Østerild-borgerne er så glade for vindmøller, og de ovenikøbet ikke har noget imod at sende sorteper videre til andre for således både at kunne beholde deres gode miljøsamvittighed OG deres klitplantage, så har de sgu godt af at mærke konsekvenserne af vindmølle-idiotiet.

Hvis borgerne i Østerild var gået til kamp mod vindmøller generelt, hvad de fået både vores respekt og sympati. Nu har de istedet indtaget det usle standpunkt at forsvare møllerne og samtidig ønske at andre skal tage skraldet.

Derfor får de hverken respekt, sympati eller medynk herfra.

Kun foragt.

Så kan de lære det !!

Sort dag for kampen mod paragraf 266 b.

Lars Hedegaard er netop blevet frikendt i sagen, hvor han var anklaget for forhånelse af muslimer, og dermed for at have overtrådt staffelovens nok så berygtede paragraf 266 b.

Begrundelsen for frifindelsen var, at han ikke vidste, at det interview han gav under en julefrokost ville blive offentliggjort.

.

Dommen er selvfølgelig god for Lars Hedegaard, og guderne skal vide, at vi ønsker paragraf 266 b. hen hvor peberet gror.

Krimanalisering af ytringer hører hjemme i en fascistoid stat, og ikke i et land der påberåber sig demokrati og ytringsfrihed.

Men inden man bevidstløst begynder at bryde ud i jubel over dommen, bør man påtænke, at denne frifindelse gør mere skade end gavn.

.

For med frifindelsen af Hedegaard er vejen til paragraf 266 b.s afskaffelse blevet betydelig længere. Problemet er, at jo flere der frifindes efter at være anklaget for overtrædelse af paragraffen, des sværere bliver det at etablere en folkelig modstand imod den.

Det bedste ville således være, at langt flere - især kendte debattører - blev dømt efter paragraffen, så enhver kunne se, hvor idiotisk den er. Set i det lys er dagens frifindelse af Hedegaard beklagelig.

Sandsynligvis har dommerne tænkt det samme da de frifandt Hedegaard, for begrundelsen for frifindelsen, at han skulle have været uvidende om at interviewet kom ud til en bredere kreds, virker noget søgt.

Nu tyder det så på, at "Snaphanen" der bragte interviewet, står tilbage med aben.

Hvis Hedegaard havde været et mandfolk ligesom Jesper Langballe, havde han erklæret sig skyldig, og vedtaget en bøde.

Dermed ville han gøre en aktiv indsats i kampen mod paragraf 266b., fremfor blot at hytte sit eget skind.

Det er nemlig ingen skam at erklære sig skyldig i at have overtrådt en totalitær lov, som enhver ville kunne komme til at overtræde.

Ja, som enhver hædersmand faktisk bevidst burde overtræde, i kampen mod statslig censur og sindelagskontrol.

.

Frifindelsen af Hedegaard er næppe nogen sejr for ytringsfriheden, som han hævder. For så længe paragraf 266 b. eksisterer, forsøger staten at kujunere folk til at holde kæft.

Og de der ikke gør det, og som er mindre kendte i offentligheden, får ikke nødvendigvis samme blide medfart som Hedegaard.

.

Hvis ikke sagen i den grad havde været i offentlighedens søgelys, var Hedegaard næppe blevet frifundet. Men nu har man ikke turdet andet, for en domfældelse ville have sat paragraf 266 b. under yderligere pres.

.

Tilhængerne af paragraffen må kunne glæde sig over, at ganske vist fik de ikke dømt Hedegaard, men til gengæld har paragraf 266 b. nu med al sandsynlighed sikret sig en forlænget levetid.

Sverige dømmer mand for børneporno pga. besiddelse af manga-tegninger !

Ingen straf er hård nok til de der producerer og distribuerer børneporno. Men tegninger er ikke børneporno, og der er ingen ofre.

En 37-årig mand er i Sverige dømt for besiddelse af børneporno, fordi han havde 39 animerede japanske manga-billeder på sin computer. Billeder af nøgne piger i seksuelle situationer.

.

Selvfølgelig ville man på et eller andet tidspunkt komme til at opleve denne fascistoide tankekontrol i Sverige. En dom for en "forbrydelse" hvor der intet offer er, bortset fra den opdragende stats moral-begreber.

For os er det værste ikke, at den slags forekommer i det totalitære Sverige, for det er en helt naturlig konsekvens af svenskernes forbudsiver og perverse censur-politik.

Det mest bekymrende er derimod, at vi også i Danmark har en række tosser, der vil indføre et lignende forbud.

Især er venstrefløjen gået i brechen for, at tegnet børneporno skal være forbudt. Blandt mange har Socialdemokraternes Karen Hækkerup været en varm fortaler for et forbud, men også fra Det konservative Folkepati og fra Dansk Folkeparti har lydt lignende toner. Eksempelvis ønsker de konservatives tidligere formand. Bent Bendtsen, og Dansk Folkepatis Peter Skaarup, et forbud mod dette "svineri".

Selvom den type tegninger kan være nok så afskyvækkende og depraverede, så er et forbud i højere grad udtryk for statslig tankekontrol, end det er et forsøg på at beskytte nogle ofre.

For der ER ingen direkte ofre ved en tegning. Og at tale om at der MULIGVIS vil komme ofre, fordi tegningerne vil opildne pædofile til at begå overgreb, er SF-lebbe-psykologi af aller værste slags.

For så kan man med samme ret hævde, at voldelige tegninger opfordrer til vold, og at krigs-tegneserier opfordrer til krig.

.

Man kan muligvis godt argumentere for, at der kan være indirekte ofre ved tegningerne. Eksempelvis hvis en der engang har været offer for et pædofilt overgreb ser tegningerne, og får traumer ved det. Men så vil man også kunne argumentere for, at tegninger der forestiller alt muligt andet traumatisk, såsom ildebrande, mord, skibsforlis og trafik-ulykker, skal forbydes.

Et forbud mod eksempelvis manga-tegningerne vil være en aldeles farlig glidebane at bevæge sig ud på, da den i yderste konsekvens kan føre til, at man ikke må tegne noget som helst.

Forøvrigt er det umuligt at afgøre, om tegningerne forestiller børn under den seksuelle lavalder.

Hvordan kan man afgøre, om en tegneseriefigur skal forestille at være 14 eller 15 år ? Eller om der er tale om en dværg ? Eller om et barn der er modent af sin alder ? Eller en sci-fi figur, der som barn har fået et vidundermiddel der har stoppet væksten ? Eller om der er tale om en marsmand på 50 år, men som pga. marsboeres udssende ligner jordboere på 10 år ?

Det er derfor HELT ABSURD at ville bruge en skønsmæssig målestok for, om der er tale om børneporno, og det vil give nogle kaotiske og lattervækkende retssager.

Vigtigst er det dog at slå fast, at en TEGNINIG af eksempelvis børn i seksuelle situationer, IKKE har nogen ofre, hvor pervers og umoralsk den end måtte forekomme.

I et retssamfund skal man straffe HANDLINGER. Ikke YTRINGER eller FANTASIER.

Derfor skal politikerne selvfølgelig ikke lave love for den slags.

Men når det er sagt, så kan vi godt skrive under på, at meget af det der udgives, er udtryk for en syg tankegang, og at vi lever i en tid og i en kultur hvor moralen er i frit fald, og at det grænseløse, historieløse og a-moralske menneske" konstant kræver at udfolde sig frit.

.

Den stakkes Dr. Dampe, der i første halvdel af 1800-tallet under enevælden sad fængslet på Christiansø i 30 år, fordi han krævede folkets ret til at kritisere magthaverne og systemet, har næppe haft nogle perverse tegninger i tankerne, da han ofrede liv og lemmer i kampen for ytringsfriheden.

På den baggrund kan man naturligvis godt ærgre sig over, at ytringsfriheden ikke bruges til noget vigtigere og mere relevant.

Men dette er et personligt standpunkt, for HVEM kan objektivt afgøre hvad der er vigtigt og relevant ?

Man kan ikke kræve at der indføres indskrænkninger i andres frihed, blot fordi de har en anden moral end man selv har, så længe de ikke skader andre.

Og at nogen har frihed til noget, skal samtidig indebære, at andre har ret til at være fri for det.

Derfor skal animeret porno naturligvis ikke hænge frit i det offentlige rum, eller vises på Danmarks Radio eller lignende. Men hvad folk besidder indenfor deres egne 4 vægge rager ikke lovgiverne, hvor perverst de end finder det.

Et retssamfund blander sig ikke i folks moral, når denne er offerløs. Men Sverige er næppe længere noget retssamfund.

Desværre er der mange politikere herhjemme der ønsker, at Danmark skal gå samme vej.

Tøger Seidenfaden er død. 53 år.

Det er en gammel sandhed, at mange mennesker har flere venner og sympatisører når de dør, end da de levede.
Derfor vil der sikkert også lyde pæne ord fra nogle af Tøger Seidenfadens mange politiske modstandere i de kommende dage.
De der slet ikke har noget pænt at sige om manden, bør holde bøtte i første omgang.
.

Vi var ofte MEGET uenige med Tøger Seidenfaden.

Alligevel er der flere gode ting at sige om denne ildsjæl, hvis tragiske død trods alt ikke kommer som den store overraskelse, eftersom Tøger Seidenfaden åbent fortalte om sin alvorlige sygdom. .

Først og fremmest har landet mistet en skarp debattør. Tøger Seidenfaden er blevet kaldt "politisk korrekt" hvilket egentlig er en vildledende betegnelse. Han havde ganske vist nogle faste holdninger, der er blevet lagt det forkælede Overdanmark til del, men indenfor det seneste tiår er det der tidligere var politisk ukorrekt blevet politisk korrekt, hvor det der tidligere var politisk korrekt - og som Tøger Seidenfaden var talsmand for - efterhånden er blevet politisk ukorrekt.
.

Hvad der tidligere var det salonfähige synpunkt på indvandrer-området, kræver idag mere mod og mandshjerte at forfægte. På det punkt var Tøger Seidenfaden en ildsjæl der ikke opgav sine principper for at følge med tidens strøminger, som så mange andre har gjort.
.

Det kræver et vist mod, og en stor integritet.
Dermed ikke sagt at han havde RET i sine synspunkter. Men han havde modet til at forfægte dem, og dermed modet til at blive forhadt af store dele af det national-konservative segment i befolkningen.
.

De fleste vil idag huske Tøger Seidenfaden for at være en halal-hippie på indvandrerområdet, fortaler for racismeparagrafen, tilhænger af EU og internationale konventioner.
Men mange overser, at Tøger Seidenfaden faktisk i mange sager indtog en del politsik ukorrekte holdninger.
.

Som daværende chefredaktør på Weekendavisen i slutningen af 80erne, fik han mange tæsk fra det politisk korrekte Danmark, da han bla. slog til lyd for de danske nazisters ret til at ytre sig, demonstrere og stille op til folketingsvalg. Dengang ville rigtig mange have dem forbudt.
.

Ligeledes tordnede han i sin tid IMOD racismeparagraffen, og kaldte det "dumt" og "indskrænket" at man ville kriminalisere ytringer.
Desværre fik piben senere en anden lyd. Seidenfaden selv begrundede det med, at når paragraffen nu VAR indført, ville det være et uheldigt signal at afskaffe den.
DET er vi ikke enige i, men han havde dog som ung modet til at gå imod paragraffen, længe inden ret mange havde noget imod den, og da det faktisk var et "farligt" synspunkt at indtage.
.

Måske lå det lidt i hans natur at være den "djævelens advokat" der forfægtede synspunkter, der var uppopulære blandt flertallet. Hans forsvar for indvandrer-politiken og for et stærkt EU var "lette" synspunkter at have for 10-15 år siden, men er idag noget af en uriaspost.
.

Vi vil især fremhæve een sag, hvor Tøger Seidenfaden virkelig har gjort en god ting, som det meste af højrefløjen idag er glad for, og som bestemt også var "politisk ukorrekt" da han gjorde det.
Det var at køre Bjørn Lomborg frem. Politiken lagde i 1998 spalteplads til en mængde kronikker og artikler af den kontroversielle Lomborg. Det blev udskældt fra højre og venstre, men idag er Lomborg "miljøskeptikernes" darling.
.

Uanset hvad men mente om Tøger Seidenfaden, vil hans død påvirke de fleste.
Det pæne radicoole- og Politiken-læsende segment vil savne "anstændighedens stemme".
De national-konservative vil savne en ilter modspiller, som man elskede at hade.
.

Vi vil savne ham som en levende og engageret debattør, som vi ofte var så herligt uenige med.