mandag den 16. august 2010

Liberal Alliance trækker børnefamilie-kortet !


Så blev det Liberal Alliances tur til at lefle for børnefamilierne.
Der er stort set ikke nogen grænser for hvor meget guld og grønne skove der bliver tilbudt børnefamiliene fra samtlige partier.

Indtil igår var Liberal Alliance det eneste parti, der ikke var gået ind for denne ulækre bestikkelse af vælgerne.
Istedet for at sige det der SKAL siges, at skatten over en bred kam skal ned, så vil man altså nu give en særlig skattebegunstigelse til en bestemt befolkningsgruppe.

Liberal Alliances forslag går i korthed ud på, at børnefamilierne skal kunne bruge det fradrag, som børnene ikke bruger.

I sin tid blev børnechecken indført for at kompensere for et afskaffet fradrag.
Nu skal der altså BÅDE gives fradrag og børnecheck, selvom der ikke burde gives nogen af delene.

At få børn er en privat sag, og regningen skal ikke ende hos skatteyderne.
I forvejen er der billige børnehaver og vuggestuer, gratis skolegang og gymnasieuddannelse.
Børnefamilier er en meget ressourcekrævende udgift for samfundet.
Nu skal de så have endnu mere, så der bliver råd til flere skiferier og luksusvarer.

Begrundelsen med, at man vil gøre det attraktivt af få børn for at befolkningen kan reproduceres, er vi ikke tilhængere af.
Geografisk set er Danmark alt for lille et land til at have en befolkning på næsten 6 millioner.

Hvis alderspyramiden skal være konstant i forholdet mellem unge og ældre, så vil det på sigt betyde, at befolkningen vokser ekstremt, fordi vi lever længere.
Man kan ligesågodt få brudt den onde cirkel med det samme. Det vil måske gøre ondt på en enkelt generation, men i længden vil det lønne sig at føre en børnefjendsk politik.
Derfor skal der indføres fuld egenbetaling på daginstitutioner, og børnechecken skal afskaffes.

Mht. Liberal Alliances forslag, så hilser vi skam generelt skattelettelser velkommen, men de bør ikke koncentreres om bestemte særinteressegrupper.
Skatten skal sænkes drastisk, og mht. ubrugte fradrag ville det være en bedre ide, at alle personer kunne overføre deres uudnyttede fradrag til et senere tidspunkt.

Det kunne således også komme børnene til gode når de bliver voksne. Så ville de starte voksenlivet med et stort personfradrag, istedet for at det var blevet ædt op af deres grådige forældre.

Men generelt er fradrag en uting.
Bor man F.eks. i et billigt hus på landet, og pendler til byen for at arbejde, får man kørselsfradrag. Giver man penge til en interesseorganisation får man fradrag. Stifter man gæld får man rentefradrag. Osv. Osv.
Dermed sender man i realiteten regningen videre til andre skatteborgere.

Derfor siger vi :
Væk med fradrag, bortset fra personfradraget. Sæt den skattefri bundgrænse kraftigt op.
Derudover en flad skat på 10%, kombineret med en kopskat der betales af alle.

I det hele taget virker det som om Liberal Alliance går rundt med hovedet oppe i røven i disse dage.
Igår fremførte man ligeledes et forslag om, at indvandrere selv skal betale for sygebehandling de første 7 år.

Det kan umiddelbart forekomme rimeligt, men i betragtning af at L.A. vil gøre det attraktivt for indvandrere at komme hertil og arbejde, så er det ikke klogt på denne måde at pålægge dem en ekstraskat.

Hvis man så vil til at kompensere med skattelettelser i den anden ende, så bliver det meget bureaukratisk.
Og endnu mere bureaukratisk bliver det, når man påtænker, at alle borgere fra EU-lande har ret til gratis lægehjælp i Danmark, og at Danmark tillige har en aftale med bla. Tyrkiet og USA også giver dem ret til gratis behandling.

Så de gode intentioner til trods, er det også en ommer.

Til gengæld skal L.A. roses for at ville afskaffe Multimedieskatten og Iværksætterskatten.

Førstnævnte skat tvinger folk til at betale i dyre domme til Danmarks Radio, blot de har en PC med internetadgang.

Sidstnævnte skat hæmmer virketrangen, til stor skade for samfundet.
At brandbeskatte iværksættere er fuldkommen idiotisk og selvmorderisk. Det er dem der skal være med til at producere den samfundskage, som alle så gerne vil have et stort stykke af.

Hvor de sidste to forslag rummer både god moral og sund fornuft, stinker børnefamilie-forslaget fælt af stemmefiskeri. For børnefamilierne udgør en stor gruppe af vælgerne.

Men Liberal Alliances berettigelse er netop at være anderledes, og dermed også - imodsætning til de øvrige partier - turde at sige fra overfor forkælede børnefamilier.
Det vil ganske givet koste stemmer på den front, men de kan nemt vindes tilbage andre steder.

fredag den 13. august 2010

Mange kvinder vil ikke have sæd fra hvide mænd med blå øjne eller rødt hår !

Et barn med rødt hår og blå øjne !
Det bliver en sjældenhed i fremtiden, hvis det står til de danske kvinder der vælger kunstig befrugtning.


"I sædbankerne er der stor efterspørgsel på frugten af afrikanske, asiatiske og arabiske mænds "håndarbejde".
Til gengæld er den rødhårede eller blåøjede mand i lav kurs".

Deraf kan man udlede, at en stor del af de kvinder der modtager sæd ikke blot er mandehadere, men diretke racistiske.

Det er sandsynligvis også hadet til den danske mand der gør, at de fleste gerne vil have et mere "eksotisk" udseende barn, der biologisk adskiller sig fra gennemsnits-danskeren.

Den biologiske fader må ikke være hvid, og han må ikke have blå øjne.
Det lyder fuldkommen som en nazistisk agenda, blot med modsat fortegn.

At man overhovedet kan tillade denne uappetitlige racisme i fertilitetsbehandlingen, er intet mindre end skandaløst.

Selvfølgelig skal det ikke være muligt at til - og fravælge nogle bestemte egenskaber ad denne vej.
Hele denne guddommeliggørelse af mennesket som et rationelt handlende tilvalgsvæsen i alle aspekter af tilværelsen, er en ulækker og gudløs holdning til livet.
.
Hvis der skulle være nogen form for logik i det, så burde det jo også gå den anden vej rundt :
At sæddonoren kunne bestemme, hvilke egenskaber modtageren af sæden skulle have.
Mon ikke der ville lyde et ramaskrig fra diverse anti-racistiske organisationer, hvis en donor kvævede, at sæden kun måtte anvendes på lyshårede kvinder med blå øjne, og at den ikke måtte gives til sorte, lesbiske og brunøjede ?

Ligeledes ville det også give panderynker, hvis kvinderne i højere grad efterspurgte blåøjede, hvide og lyshårede, istedet for brunøjede, mørke og sorthårede. Så ville piben sikkert få en anden lyd, og kvinderne ville ikke længere få lov til at vælge frit.
Nu er tilfældet bare modsat, og derfor er der ingen såkaldte anti-racister der tager notits af det.

Og medens det især kvinderne der er fortalere for den ytringsfriheds-begrænsende "Racismeparagraf", kan de med statens og skatteydernes velsignelse praktisere ovenstående form for racisme, der sjovt nok IKKE bliver politianmeldt, modsat nogle ytringer i det offentlige rum.

Mennesker med hvid hudfarve, rødt hår og blå øjne kan ellers med rette påberåbe sig at være blevet krænket og forhånet, når deres afgivne sæd står og samler støv, fordi kvinderne - trods deres evindelige jammer over deres mere eller mindre selvforskyldte barnløshed - ikke vil have den.

Kunstig befrugtning burde slet ikke være tilladt.
Enlige og lesbiske må acceptere, at deres livsstil hindrer dem i at få børn. Livet indeholder en række valg og dermed også fravalg, og ethvert valg har nogle konsekvenser, i dette tilfælde barnløshed.

Heteroseksuelle par kunne adoptere istedet for at modtage kunstig befrugtning.
Idag foretages Ca. 20 000 aborter om året. Ved at sætte en stopper for denne alvorlige forbrydelse, kunne disse børn, der idag ender i en skraldespand, få et godt hjem.

Abort er mord. Selektiv insemination er racisme.
Begge dele får kvinderne lov til at praktisere i vort ellers så selvbestaltede "humanistiske" og "anti-racistiske" samfund.

tirsdag den 10. august 2010

Anti-ryge-fascismen årsag til flere dødsbrande på plejehjem !

Brændende plejehjem. En utilsigtet konsekvens af rygeforbudet !

Idag kan man i Avisen.dk læse, af årsagen til en del brande på plejehjem skyldes det rygeforbud, der blev indført i 2007, og som betyder at de gamle er henvist til at sidde på deres værelser alene, når de vil ryge.

"Rygeforbuddet har helt sikkert betydet flere brande på plejehjem, og i flere tilfælde er beboere omkommet eller blevet alvorligt forbrændt," siger Ole Mørk Nielsen, der er formand for Lederforum.

Rent konkret er det naturligvis rygningen der forårsager brandene, men der er ingen tvivl om at mange af disse kunne være undgået med en mere smidig ordning for de rygende plejehjemsbeboere.

Det er ufatteligt, at man ikke har villet oprette nogle rygerum, hvor beboerne kunne have noget samvær, fremfor at blive henvist til et rygerliv i ensomhed.

Ligesom tilfældet med Rigshospitalet, der nu forbyder rygning udendørs, er der også her tale om en fascistoid og formynderisk holdning overfor rygerne.
Man kan nemlig sagtens beskytte ikke-rygere mod røg, og samtidig skabe tålelige forhold for rygerne.
.
Det er ondt og umenneskeligt at tvinge de gamle rygere til at vælge imellem et resterende liv i ensomhed eller et liv i tobaksløshed.
Der er faktisk tale om menneskers HJEM, og med 99 % sikkerhed det sidste hjem i deres liv.
.
Reglerne bygger på en overformynderisk og barnepigeagtig holdning til gamle mennesker, der behandles som pattebørn af et modbydeligt totalitært samfund.

Gamle mennesker, der har været med til at skabe det velfærdssamfund, som forbuds-nazisterne lever af, behandles som spedalske udskud. De skal OPDRAGES, og bombarderes med forbud og regler på et sted, som de sandsynligvis har betalt i dyre domme for at opholde sig på.
Det næste skridt bliver ganske givet, at gamle mennesker nægtes hjemmehjælp hvis de ryger i deres eget hjem.

Det eneste argument der er fremført for at opretholde et rygeforbud er, at det er for personalets skyld.
Igen kunne man godt ønske sig lidt fleksibilitet. Man kunne jo lade den rygende del af personalet koncentrere sig om de rum der må ryges i. Det kan da ikke være så svært.
(Så kunne det rygende personale ovenikøbet ryge i arbejdstiden !).

Men nej !
Samfundet skal opdrage fra vugge til grav. Selv mennesker på 80-90 år skal tvinges til at udleve sundheds-fascisternes idealer. Staten ved meget bedre end den enkelte.

Denne totalitære og stupide holdning kunne man forøvrigt stifte bekendskab med i DRs udsendelse på P1 Søndag middag, hvor den fremførtes af præsten Sørine Gotfredsen og Historikeren Henrik Jensen i en debat med Simon Emil Ammitzbøll og Dennis Nørmark i en debat om liberalismen.

En meget sigende udsendelse, der fint trak forskellene op mellem en konservativ opdrager-og forbudstankegang, hvor staten definerer det gode liv; sat overfor en frihedsorienteret tilgang til livet.


Det fører næppe til noget godt konstant at beskytte alle mennesker mod dem selv, fordi der er nogle få der ikke er i stand til at adminstrere deres frihed.

Dødsbrandene på plejehjemmene er et meget håndgribeligt eksempel på hvor galt det kan gå.

lørdag den 31. juli 2010

Er politiet pengene værd ?

Medens storforbrydere render frit rundt, bruger politiet kræfterne på at jagte små afklædte havenisser på en mark i Skævinge !


Nordsjællands politi har været en tur på landet for at hente nøgne havenisser.
Politiet var nemlig blevet kontaktet af en borger, der havde fundet afklædte havenisser på en mark.

Det er da betryggende af vide, at politiet har tid til den slags "vigtige" sager, når de også skal have tid til idiotiske hashrazziaer, til at jagte borgere der har en hobbykniv i deres bil, og sørge for ro og orden hvergang Brøndby spiller en fodboldkamp.

Skidt med at politiet så i mange tilfælde ikke har tid til at komme, når en borger har indbrud i sit hjem, og at der aldrig er en politibil i miles omkreds når folk bliver overfaldet på gaden.

Samtidig har politiet prioriteret så mesterligt, at betjentene kan nøjes med at arbejde 34 timer om ugen, selvom de får løn for 37.
Dersom de arbejdede samfulde 37 timer, kunne staten spare 200 milloner kroner om året.

Når politiets tid går med at fange afklædte havenisser, jagte stakkels hamperygere, håndhæve Lenes lommeknivslov og passe på dumme brøndby-fans;
så kunne det overvejes, om der måske ikke var endnu flere penge at spare.

De penge der kunne spares ved at nedprioritere de latterlige sager, og ved at lade politifolkene arbejde 37 timer om ugen, kunne så bruges på indkøb af vandkanoner og strømpistoler, der vil være gode redskaber i kampen mod hårdkogte forbrydere, autonome bøller og andre voldspsykopater.

fredag den 30. juli 2010

Rigshospitalet forbyder rygning udendørs !

Biler og busser må gerne drøne osende rundt på og omkring Rigshospitalets område. Det må rygerne ikke.

Der er snart ingen grænser for sundhedshysteriet.
Seneste skud på forbudsstammen er, at Rigshospitalet har forbudt, at der ryges udendørs på hospitalets område.

Det kan selvfølgelig lyde logisk, at tobaksrygning ikke er foreneligt med et hospital, men det nyeste tiltag er helt ude i hampen, og er en ren chikane af rygerne.
Det kræver endog meget stor fantasi at forestille sig, hvordan rygning i fri luft skulle være til gene for de indlagte på Rigshospitalet.

Ganske vist hævdes det, at røgen blæser ind i de underste etager, men det må være i ufatteligt små mængder, der næppe er målbare.
Hvis det skal forbydes at ryge udendørs, så bør man også forbyde al biltrafik på Rigshospitalets område, og på Blegdamsvej, der støder op til hospitalet.

Nu kan de rygende patienter ikke længere købe tobak i hospitalets kantine, og de skal helt væk fra hospitalets område for at få en smøg.
Det er ganske umenneskeligt, ja nærmest udtryk for sundheds-nazisme.

Det er i forvejen ikke nogen fornøjelse af være indlagt i dage, uger eller måneder på en lille 8-sengs stue.
Er man ryger, må man undvære tobakken så længe, og dermed bliver pinen endnu større.

Det er ufatteligt, at man ikke kan finde ud af at indrette nogle rygerum på hospitalet.
Det vil ikke skade ikke-rygerne. Men viljen er ikke til stede.
Der er nemlig ikke blot tale om at beskytte ikke-rygerne, men også om et Kirsten Lee-agtigt forsøg på at OPDRAGE folk til at gøre det der anses som sundhedsmæssigt og politisk korrekt.

Men det er ikke hospitalets opgave at spille rollen som folkeopdrager i statens tjeneste.
Det er derimod at give borgerne den bedste behandling. En behandling vi alle har været med til at betale over skattebilletten.
Ikke mindst rygerne har lagt mange penge i statskassen.
Men det lader man hånt om.

Den onde renhed og den rene ondskab går hånd i hånd.

torsdag den 29. juli 2010

Hvad skal vi med kvinder i politik ?

Helle taget med bukserne nede !


Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, indrømmer, at hun i efteråret 2009 gav Justitsministeriet forkerte oplysninger om sin ægtemand, Stephen Kinnock.
Det skriver Ritzau.

Det er beskæmmende, at 2 af Danmarks mest magtfulde kvindelige politikere, "Ferieminister" Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt, har så lav moral og en så ringe dømmekraft.

For en del år siden havde Lene Espersen og hendes partifælle Henriette Kjær, en pinlig sag hvor de opgav en alternativ bopælsadresse, for uretmæssigt at kunne hæve et tillæg på 86 000 skatteyderbetalte kroner pr. år.

Nu kommer så den tåkrummende sag for Helle Thorning, der ifølge en juraekspert kan give bøde, og i værste fald fængsel.

Men sådan går det næppe.
Medens almindelige mennesker ryger i fængsel for at være i besiddelse af en hobbykniv eller et haglgevær, så slipper politikerne i almindelighed - kvindelige politikere i særdeleshed - godt fra en hvilken som helst svinestreg.

Det er dem der fortæller os andre hvordan vi skal opføre os. De vælter forbud, regler og skatteplyndring ud over danskerne, og selv opfører de sig komplet umoralsk.

Både Lene og Helle er blevet nævnt som oplagte bud til posten som "Danmarks første kvindelige statsminister".
Vorherre bevares !
Forhåbentlig varer det meget længe inden Danmark får en kvindelig statsminister, når de der bejler til posten savner enhver god moral.

Hvad skal kvinder i det hele taget i politik ?
Selvom vi har anstrengt os, er det faktisk ikke muligt at finde en enenste kvinde i det nuværende folketing, der har gjort en positiv forskel når det gælder danskernes hverdag.

Tidligere var politik et kald der tiltrak erfarne ældre mænd.
Idag er det en karriere, hvor man ikke mener noget særligt, men kun går efter hvad der er populært og kan give genvalg.

Dermed tiltrækker det idag en samling yngre talentløse og umoralske kvinder, som ingen privat virksomhed ved sine fulde fem kunne drømme om at ansætte.

Om ikke så længe skal der være valg i Sverige.
Her kan Mona Sahlin blive den første kvindelige statsminister i Sverige.
Hun er - udover at være en modbydelig feministisk forbudsmoster - tillige en person, der ikke kender forskel på dit og mit.
Det demonstrerede hun med den berømte "Kreditkort-sag" i 1995, men det har svenskerne åbenbart glemt.

Et land, der giver magten til dumme og løgnagtige forbudskvinder, fortjener at gå ned med flaget.
Det er det der er ved at ske i mange lande, herunder Danmark og Sverige.

tirsdag den 27. juli 2010

Nu skal tyrefægtning forbydes i Catalonien !

Den sejrrige, og før så feterede matador, er i femi-samfundet blevet et symbol på ondskab og dyremishandling !

"Parlamentet i den spanske region Catalonien ventes onsdag at stemme for et forbud mod tyrefægtning. Det sker efter en omfattende underskriftindsamling", skriver Reuters idag.
.
Dette er en helt naturlig konsekvens af den feminisering, som de vesterlandske samfund for tiden undergår.
Alt hvad der lugter af mandekultur skal fejes bort.

Tyrefægtning er ikke sjovt for tyren, men det er næppe mere dyreplageri end så meget andet.
Faktisk har tyren haft et godt liv, og den får en chance for at overleve.
Desuden sælges kødet fra den nedlagte tyr bagefter, så der er ikke udelukkende tale om lystmord.

Tyrefægtning indeholder noget ædelt og spændende. Tyr mod mand, i en stor arena.
Nutidens gladiatorkampe.

Men det huer ikke femi-samfundet, at mennesket som art er destruktivt og krigerisk.
Derfor er der sket en disneyficering af dyr :

Babysæler er søde, hvaler må ikke fanges, det årlige Grand National i England vises ikke længere på TV, men er afløst af programmer som "Dyrehospitalet" og "Dyrepolitiet", rævejagter forbydes etc.
Sidste år gav det spanske parlament rettigheder til aber, og nu vil man så forbyde tyrefægtning.

Det er de selv samme forbudsmennesker der med stor fornøjelse spiser gåseleverpostej, kød fra tremmekalve og æg fra burhøns, og som bruger parfume der er klinisk testet på dyr.
Og halal-slagtning, det er bare helt OK. Det er jo udtryk for en højtstående muslimsk kultur, så her sejrer dhimmi-attituden over kærligheden til dyr.

Spørgsmålet er, om de mange "dyrevenlige" tiltag er udtryk for kærlighed til dyr, eller om det i virkeligheden udelukkende bygger på foragt for maskulin kultur og gamle traditioner.

Vi er ikke i tvivl.
Disse dyreværns-hyklere er i samme kategori som miljøflipperne og de ulidelige sundheds-messiaser.

En sand pestbyld.

FØJ !

onsdag den 7. juli 2010

Kom så Tyskland ! Spanien skal ned med nakken !

Kan Tyskland sikre at vi får en gentagelse af VM-finalen fra 1974 ?


Selvom dette års VM i fodbold har været på det jævne, tenderende til det kedelige, så bliver der under alle omstændigheder skrevet et nyt kapitel i fodboldens historiebog.

For første gang nogen sinde vil det lykkes for et europæsik land at vinde VM udenfor Europa.

Det så ellers sort ud med 4 syd-amerikanske hold i kvartsfinalerne, men ingen af dem havde den fornødne klasse til at gå hele vejen til finalen.

Nu er der 3 hold tilbage : Holland, Spanien og Tyskland.

Holland er hele medievedenens kælepotte. De har spillet solidt, men har ikke været særligt underholdende. De har ligeledes været heldige i mange situationer.
Men deres lange sejrsrække, både ved slutrunden og kvalifikationen, taler sit tydelige sprog.

Spanien blev fra starten udskreget til den store favorit.
Nu er de kommet så langt, at alt kan ske. Men Spanien har skuffet. De har spillet kedeligt og uopfindsomt, og de fortjener reelt ikke at være i semi-finalen.

Tyskland har, bortset fra en gevaldig brøler mod Serbien, vist sig at være turneringens i særklasse bedste hold.
4-1 over England, og 4-0 over Argentina taler sit tydelige sprog.
England fik ganske vist annulleret et mål, selvom bolden var en halv meter over stregen.

Men vi ser det som en kosmisk retfærdighed, eftersom England slog Tyskland i VM-finalen i 1966 på snyd. Her fik de på et kritisk tidspunkt i kampen godkendt et mål, selvom bolden ikke var over stregen.
Så dem har vi ikke ondt af.

Hvem skal man så holde med ?
Vi er ikke i tvivl.
Vi holder med Tyskland, som vi altid gør.

De 3 lande der er tilbage, repræsenterer hvert sit segment :

Kvinderne holder med Spanien (fordi de synes at de spanske spillere er sååå lækre).

Bløddyrene holder med Holland (fordi hollændernes tøsedrenge-spil er så pænt, poleret og forudsigeligt som en U-2 plade).

Rigtige mænd holder med Tyskland (fordi de er kloge, målfarlige, iskolde og stærke som stål fra Krupp).

I aften er det så Spaniens tur til at få en gang tyske bøllebank.
Tyskland burde kunne slå Spanien med bind for øjnene.
Skulle Spanien mod forventning vinde pga. dommerhjælp eller held, så gider webmaster næppe at se finalen.

Vi vil have en gentagelse af finalen fra 1974 mellem Tyskland og Holland.
Og vi vil også meget gerne have en gentagelse af resultatet : En sejr til Tyskland.