Socialdemokratisk storhedsvanvid !

Måske burde man skære en del af de mange ministerier væk.

De fleste af dem er ganske overflødige.

Hvis den røde blok, hvad Gud må forbyde, skulle få flertal ved næste valg, så mener mange i SFs bagland, at Villy Søvndal bør være udenrigsminister, og Ole Sohn være finansminister.

Selv om Villy og Ole er nogle gemytlige fyre, så har vi svært ved at se dem på disse to poster.

Alligevel er SFs ønske hverken urimeligt eller unaturligt, såfremt de mandatmæssigt bliver på størrelse med Socialdemokraterne, hvad meget p.t. kunne tyde på.

Men hos Socialdemokraterne bryder man sig ikke om tanken.

Her vil man selv sætte sig på de tunge poster, hvilket vil sige statsminsteriet og udenrigsministeriet.

Nogen burde fortælle socialdemokraterne, at det altså ikke er en naturlov, at de partout skal beklæde begge disse poster hvis de er i regering.

Den tid, hvor Socialdemokraterne var landets suverænt største parti, er endegyldigt forbi.

Derfor er partiets attitude overfor en eventuel kommende regeringspartner særdels usympatisk.

Socialdemokraterne går ud fra, at SF er dumme nok til bare at lægge stemmer til en ministerliste. Det har de nok ret i, men SF burde - såfremt de bliver ligeså store som Socialdemokraterne - være kloge nok til at kende deres besøgelsestid.

Socialdemokraterne vil sandsynligvis forsøge at opfinde nolge nye unyttige ministerier for at fodre SF med en par kødluncher.

Også til de radikale har man opfundet et surrealistisk ministerium, som er tiltænkt Magrethe Vestager : Værdiministeriet !

Men Danmark har mildest talt ministerier nok.

Hele 19, hvilket dog ikke er rekord.

Mange af dem kunne afskaffes eller sammenlægges :

Beskæftigelsesministeriet
Skal afskaffes.

Lad være med at genere erhvervslivet, afskaf den lede indkomstskat, og begræns de sociale ydelser.

Så skal der nok komme gang i beskæftigelsen.

Finansministeriet

Lægges sammen med skatteministeriet, og økonomi- og erhvervsministeriet.

Forsvarsministeriet

Bevares, men navnet ændres til det gamle : Krigsministeriet.

.

.

Justitsministeriet
Lægges ind under indenrigsministeriet.

.

.

Kirkeministeriet

Afskaffes.

Religion er ikke et statsanliggende.

Klima- og Energiministeriet

Lægges ind under miljøministeriet.

.

.

Kulturministeriet
Afskaffes.

Kultur trives bedst i frihed, uden statsindblanding og skatteydersubsidier.

.

.

Miljøministeriet

Lægges sammen med Klima- og Energiministeriet.

.

.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Afskaffes.

Integrationsproblemer der vedrører de der p.t. har fået opholdstilladelse, skal overlades til indenrigsministeriet og evt. undervisningsministeriet.

.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Afskaffes.

Ovennævnte erhverv trives bedst i frihed uden statsregulering.

.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Afskaffes.

Staten skal ikke blande sig i hvordan vi lever.

.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Skal opprioriteres.

Danmark kan i længden ikke leve af snakkemostre med humanistiske uddannelser.

Det er vigtigt at Danmark er i front, når det gælder naturvidenskab og teknologi.

.

Statsministeriet

Bevares i sin nuværende form.

.

Transportministeriet
Lægges ind under indenrigsministeriet.

.

.

Udenrigsministeriet

Bevares i sin nuværende form.

.

.

Undervisningsministeriet

Bevares i sin nuværende form

Velfærdsministeriet

Afskaffes.

.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Lægges ind under finansministeriet.

.

.

Skatteministeriet.

Afskaffes i takt med at skatter og afgifter nedtrappes.

Lægges ind under finansministeriet.

.

.

Dermed kan vi barbere antallet af ministerier ned fra 19 til 8.

Vi kunne dog godt ønske os et enkelt nyt, som er en af Mogens Glistrups gamle ideer :

Ministeriet til afvikling af offentlig virksomhed.

.

Den post vil næppe interessere hverken SFerne eller Socialdemokraterne.

Den 9. april - historien gentager sig !

Tilladt i folketinget !

Ikke tilladt i folketinget !

.

.

Aldrig mere en 9. april !

Således sagde man efter krigen, og udsagnet henviste som bekendt til, at man ikke ønskede en gentagelse af den ydmygende kapitulation, og efterfølgende samarbejdspolitik.

Det siges, at historien gentager sig.
Dette bekræftes i mindre målestok, når man ser på gårsdagens 9. april.

Kapitulation og fejhed !

Folketingets præsidium vedtog nemlig, at muslimske folketingsmedlemmer gerne må bære tørklæde på folketingets talerstol.

Nu kan der siges både for og imod retten til at gå klædt som man vil i folketinget.
Her i partiet er vi tilhængere at en slags dresscode, forstået således, at folketingsmedlemmerne ikke skilter med deres religiøse overbevisning, og heller ikke går usømmeligt påklædt, fx. i shorts og netundertrøje.

Men hvis, og vi siger HVIS, man absolut skal tillade muslimerne at bære dette religiøse symbol i folketinget, så bør det naturligvis gælde alle andre beklædningsgenstande også !

Så bør man også have lov til at gå med klaphat, nissehue og Lenin-T-shirt.
Men DET må man paradoksalt nok ikke.

Argumentet er, at muslimerne går med tørklæde til daglig, og derfor også må gøre det i folketinget.
Derimod går fx. ingen, bortset fra julemanden, med nissehue hver dag.

Argumentet er papirtyndt.
For hvem skal afgøre, hvad man går med til dagligt ?

Nej, man burde sige det som det er :

Præsidiets afgørelse er ikke ment som en liberalisering af folketingsmedlemmernes ret til at klæde sig som de vil.

Det er derimod endnu et knæfald for islam, og et forsøg på at please muslimerne.

Dette er et resultat af, at Danmark idag regeres af ligedele dumme kællinger og historieløse bløddyr, der lader hånt om vort land og vor kultur, bla. ved konstant at give efter for muslimernes krav om særbehandling.

Under krigen skrev forfatteren Carl Erik Soya romanen "En gæst".
Den handlede om en familiefar, der fandt en ørentvist, som han syntes at det var synd for.
Han tog den ind i huset, og gav den mad og pleje.

Efterhånden voksede den sig større og større, og skabte splid i familien, der til sidst ikke kunne være i eget hus.

Soyas bog var selvfølgelig møntet på Danmarks samarbejdspolitik under besættelsen, men er også idag meget aktuel.

Den handler om at nære en slange ved sin barm, og at de mange gode intentioner kan vise sig at være vejen til helvede.

Vi bebrejder ikke muslimerne at de gerne vil bære tørklæde både i deres hjem og på deres arbejdsplads, også når arbejdspladsen er Christiansborg.

Men vi bebrejder de mennesker, der konstant giver efter i et forsøg på at please muslimerne.

Og det er lige præcis det man gør, når man på den ene side tillader muslimer at bære tørklæde i folketinget, men ikke tillader roligans at bære klaphat sammesteds.

Pas på - isbilen er en ren dræbermaskine !

Sundhedstossernes seneste hadeobjekt : Isbilen !

Sverige, og for den sags skyld også Danmark, har efterhånden så mange forbud, at det nærmest burde kræve en kraftanstrengelse at finde på flere.

Men det går tilsyneladende fint, når det gælder om at blande sig i folks liv gennem påbud og forbud.

Nu har en svensk sundhedstosse, professor Bo Sjöberg, fundet endnu en ting man kan forbyde i sundhedsfascismens hellige navn :

Isbilen !!

Denne dræbermaskine kører rundt og forårsager død, ødelæggelse, hjerteslag, fedme og forhøjet blodtryk.

Ak ja !

Det måtte jo komme.

Den gode gamle isbil lagt for had.

For is er jo usundt, og bilens ringelyd er både farlig for ørerne og blodtrykket, og giver ligesom en pavlovsk hund en gang manipulation af folks underbevidsthed, så de føler trang til is, dette fæle produkt.

"Det er en moderne tortur-metode', skriver Bo Sjöberg til den svenske forbrugsminister om den melodi, som strømmer ud af broderlandets hjem-is-biler"

Hvis en isbil for professoren er tortur, så må han have levet en yderst beksyttet tilværelse.

Det er vel snarere det svenske samfund, der pakker folk ind i vat fra vugge til grav, der er tortur.

Igen er det hensynet til børnene, der er det primære argument.

Ja, sådan er det altid, når disse små selvbestaltede paver kommer med en sindssvag forbudside. Man kan altid vinde gehør for den ved at henvise til de "stakkels børn", der udsættes for verdens ondskab.

Hvem husker ikke, da svenskerne forbød krigslegetøj, og dermed fratog især drengebørnene deres naturlige behov for at udleve aggressivitet og maskulinitet.

Nu er det ispinden der er farlig.

Måske alle disse bekymrede professorer og politikere burde lade forældrene afgøre, om deres børn kan tåle en is og en legetøjspistol.

Det varer nok ikke længe, inden der også i Danmark kommer et initiativ for at få isbilerne fjernet.

I den gode og sunde sags tjeneste.

Statsbetalt hjernevask af befolkningen mht. organdonation !

Så er spørgsmålet om organdonation atter oppe og vende !

"Danskerne dør af organmangel".

Denne patetiske overskrift ses i dagens udgave af Berlingske Tidende.

Udsagnet er naturligvis det rene vås.

Ingen mennesker dør af organmangel.

Mennesker dør som følge af en sygdom i et eller flere af deres egne organer.

At skyde skylden for syge menneskers død overpå raske mennesker, der ikke har været så venlige at donere deres organer, for derefter at være flinke nok til at dø i trafikken, det overgår vores forstand.

Lad det være sagt med det samme :

Vi finder det yderst positivt, at mange mennesker donerer deres organer, og at dette kan være med til at rede menneskeliv.

Men det må een gang for alle blive slået fast, at det er organer der redder liv, og ikke mangel på organer der skaber død.

Dette må man have i baghovedet, når man konstant udsættes for den ensidige propaganda om, at man bør donere sine organer.

"En netop kulmineret kampagne, som skulle få folk til at melde sig som organdonorer, har flyttet under én halv procent af befolkningen. Unge syge vil derfor fortsat dø pga. organmangel. Alle skylder at tage stilling" siger sundhedsministeren.

Nej !

Man skylder ikke sundhedsministeren eller nogen andre noget som

helst angående sine organer.

De tilhører en selv, og ikke staten, og man har ingen pligt til at tage stilling.

Mennesket er altså ikke et reservedelslager, der skal agere tag-selv bord.

At modtage et andet menneskes organer er en gave, ikke en menneskeret.

En fire mio. kroner dyr »Tag stilling«-kampagne kulminerede i går.
De gode intentioner til trods, så finder vi det oprørende, at staten skal bruge penge på noget der ligner hjernevask af befolkningen.

Selvom kampagnen primært taler om at man skal tage stilling, er det tydeligt, at den på forhånd fortæller, hvad der er det rigtigste, nemlig at blive organdonor.

Men det tilkommer ikke staten at gøre sig til moralsk dommer over hvad der er rigtigt og forkert.

De, der af religiøse eller andre grunde vælger ikke at være donorer, skal ikke føle sig som dårligere mennesker. Men det lægger kampagnen op til.

»Hvis yngre syge mennesker får et nyt organ, så vil de ofte have mange produktive familieår foran sig med de gode resultater, vi har i dag. Vi har 200 hjernedøde om året i Danmark, og vi får kun organer fra godt 60. Det er uetisk, at så mange organer »går til spilde«, når vi kunne redde liv med dem,« siger Gunna Christiansen, læge, professor og formand for arbejdsgruppen.

Går til spilde !

Hvilken rædselsfuld materialistisk tankegang ligger der ikke bag en sådan udtalelse ?

Alt skal bruges. Menneskets organer betragtes på linie med et reservehjul til en bil.

Hvis ingenting må gå til spilde, så kan vi jo gå videre endnu :

Hvorfor så ikke lave lim, benmel, sæbe og lampeskærme af de døde menneskekroppe, og forbyde kremering, med mindre at varmen fra krematoriet bruges som opvarmning af kapellerne ?

Løsgænger i Folketinget Pia Christmas-Møller foreslog i denne uge, at alle over 18 år fremover skal bedes oplyse deres personlige standpunkt til Donorregistret.

Nej !

Det er en totalitær tankegang.

Man kan ikke kræve af folk, og da slet ikke af helt unge menneker på 18 år, at de skal tvinges til at tage stilling til den slags.

Det skal ske ad frivillighedens vej.

I hele spørgsmålet om den såkaldte organmangel bør man også huske på, at organaner til donation fordrer, at raske mennesker bliver slået ihjel i trafikken.

Faktisk er det jo endnu mere tragisk at raske mennesker dør, end at der mangler organer til syge mennesker, selvom det selvfølgelig også er trist.

Som sagt er det helt fint, hvis folk der er omkommet ved en ulykke kan redde et sygt menneskes liv, men at tale om organmangel som et problem afhænger af øjnene der ser.

Når man tænker på, at hver organdonation er resultatet er en tragisk ulykke, kunne man med lige så stor ret sige, at vi ikke har mangel på organer, men derimod har alt for mange af dem.

Historieløs ungdom kommer til at hive Foghs euro i land !

Ifølge en ny meningsmåling er flertallet af danskerne nu positive overfor euroen.

49 % ville stemme ja, og 42 % ville stemme nej, hvis der var afstemning i morgen.
De sidste 9 % har ikke taget stilling.

Mon ikke at statsministeren snart vil udnytte dette flertal til at få udskrevet en folkeafstemning ?
Det store spørgsmål er imidlertid om Fogh tør sætte alle de 4 forbehold til afstemning, og dermed risikere at tabe euroen på gulvet, eller om der skal laves 2 afstemninger.

Uanset hvad, så er det nedslående, at flertallet af danskerne tilsyneladende ønsker en yderligere indrullering i dette betonkommunistiske og planøkonomiske pamper-projekt.

Man ved hvad man har, men ikke hvad man får.
Ved euro-afstemningen i år 2000 var der ingen grænser for skræmmekampagnerne, ikke mindst fra ja-siden.

Mariane Jelved talte om, at amerikanerne med stor sandsynlighed ville spekulere den danske krone ned under sokkerholderne, hvis vi ikke tilsluttede os den europæiske homo-valuta.

Idag ved vi bedre : Kronen har det godt, og amerikanerne har sandelig andet at tænke på p.t.

Ja- sigernes argument for en indførelse af euroen er, at så har Danmark indflydelse.
Den indflydelse er så lille, så den reelt er ikke-eksisterende.

Til gengæld vil Danmark afskære sig selv fra at føre en selvstændig økonomisk politik.
Fx. vil det være umuligt at bruge devaluering og revaluering som økonomiske styringsinstrumenter.

En vigtig del af en nations selvstændighed er at kunne slå egen mønt.

At flertallet af danskerne synes at være enten positive eller ligeglade overfor en øget indlemmelse i EU er et alarmerende vidnesbyrd om den historiløshed og ligegyldighed der breder sig.

Det er ikke noget tilfælde at stemningen er skiftet fra nej til ja. Det hænger sammen med det store antal nye vælgere i forhold til år 2000.
Flere hundrede tusinde unge mennesker har i mellemtiden fået stemmeret, og et stort flertal af dem er uvidende og kosmopolitiske.

Hvad rager nationen mig ?
Det er vigtigere at kunne lege globetrotter, og spare 20 kr. i vekselgebyr.

Samtidig er mange af de ældre vælgere der stemte nej afgået ved døden.
Derfor har balancen rykket sig helt urimeligt.
Fra konservatisme, viden og fornuft, til uvidedened, til kosmopolisme, uvidenhed og behagesyge.

For at genoprette balancen mellem fornuft og følelse vil vil foreslå, at valgretsalderen hæves fra de nuværende 18 år, til 35.

Vi kan ikke lade nogle umodne og forkælede børn, der ikke ved en pind om Danmarks fortid, afgøre Danmarks fremtid.

TV-seerne snydes for Grand National !

Det traditionsrige hestevæddeløb, Grand National, kan TV-seerne spejde forgæves efter.

Det er i dagens over-barne-numse-ømhedsfabrikant samfund ikke politsk korrekt.

Vi ved det godt !

Dagens samfund er blevet overfeminiseret, og tillige overrislet med bløde værdier.

.

Noget så banalt som TV-stationernes programudbud viser, at det er kvinderne der lefles for.

Programfladerne bugner med emner som bolig, have, børn, mode, pop-musik og sæbeoperaer.

.

Sporten var et af de få områder, der mest var møntet på mænd.

Istedet for at afskaffe sporten i TV, har man derimod myrdet den indefra, ganske enkelt ved at lade hånt om gode maskuline sportsgrene som f.eks. boksning, tyrefægtning og formel 1, og istedet opprioritere bøssoide ting som f.eks håndbold, gymnastk og curling.

.

Et godt eksempel på udryddelsen af maskuline sportsgrene i TV ses bla. ved, at man idag ganske enkelt må spejde forgæves efter det traditionsrige Grand National.

Det er måske årets største sportsbegivenhed i England, på linie med amerikanernes Superbowl.

.

Men er der nogen stationer der viser det ?

Måske, men i så fald kun nogle, som et fåtal har adgang til.

.

DR og TV2 sender selvfølgelig ingenting.

TV2 viser derimod - meget karakteristisk - 4 timers håndbold.

.

DR var for 30 år siden ikke bange for at vise Grand National, men nu har piben fået en anden lyd.

Det har den også på BBC, der som en ren provokation sender 3 timers highlights fra TV-serien "Dyrehospitalet" medens Grand National står på.

.

Dette er en hån, og et totalt knæfald for kvindelige værdier.

Grand National er nemlig blevet de politisk korrektes hadeobjekt.

.

DYREMISHANDLING ! råbes der, ligesom når talen går på tyrefægtning.

Dyreværnsorganisationer og andre, der forsøger at disneyficere dyreriget, kan ganske enkelt ikke acceptere, at dyrene har andre funktioner end at være kæledyr.

.

At et par heste forstuver et ben, eller en tyr dør en ærefuld død i en arena kan få folk op af stolene i forargelse, medens de med den bedste samvittighed sætter tremmekalve og burhøns til livs ved middagbordet.

.

Hykleri og dobbeltmoral !

.

Derfor er det næppe hensynet til dyrenes ve og vel der i virkeligheden går cafe latte-segmentet på.

Det er derimod det faktum, at når noget lugter af maskulin sport, der indebærer en vis naturlig brutalitet og et vist faremoment, så skal det tages af plakaten, og erstattes af bløde og kedsommelige ting, der pleaser kvinderne.

.

TV-stationernes fravalg af Grand National er et oplagt og afslørende eksempel på, at TV-stationerne fuldkommen danser efter de bløde værdiers taktstok.

Pas på nattelivets smilende og indladende kvinder !

Flere natklubber ansætter kønne piger til at spille op til gæsterne.

Modsat de japanske geishaer spiller de ikke med åbne kort, men lader naive mænd tro, at de faktisk interesserer sig for dem.

Det får mændene til at lægge nogle flere penge i baren.

.

.

Der er snart ingen grænser for hvor meget mænd bliver udnyttet i dagens samfund.

De skal være skaffedyr og varte kvinderne op.

Nu har nogle smarte forretningsfolk fundet ud af, hvordan man kan vriste flere penge ud af mændene, endda på et falsk grundlag ved at stille dem noget i udsigt, der er en ren narresut.

De smukke, unge piger, der weekend efter weekend trækker håbefulde mænd til landets barer og diskoteker, er stadig oftere ansat af natklubberne selv.
En markedsføringsfidus fra udlandet, hvor klubberne betaler unge modeller for at danse og feste som gæster, har fundet vej til Danmark og bliver stadig mere udbredt i det konkurrenceprægede natteliv, skriver Metroxpress.

Meningen er selvfølgelig at lokke mændene til at købe den ene drink efter den anden, både til sig selv og de smilende pigebørn.

Vi finder at det er en særdeles usmagelig måde at hive penge ud af folk på.

»Det handler 100 procent om at holde festen i gang og please fyrene. Et eller andet sted er det jo dem, der lægger pengene i baren, og de kan selvfølgelig godt lide, at der er nogle kønne piger,« siger Stephan Høj, der er bestyrer af diskoteket One i Fredericia.

Ja, ja. Sådan kan man jo vende tingene 180 grader, og få det til at se ud som om at diskoteket giver mændene en slags belønning fordi de lægger mange penge i baren.

Men det forholder sig jo modsat : Meningen er netop at få dem til at lægge nogle flere penge.

Der er ikke noget galt i at have piger ansat, der kan skabe fest og stemning. Men der er noget galt i, at man ikke gør gæstene opmærksomme på, at der altså er tale om ansat personale, og ikke oplagte scoremuligheder.

Mænd, der udsættes for disse semi-prostituerede, kommer altså ikke blot til at spilde deres penge, men også en dyrebar lørdag aften på en af disse formummede geishaer.

Modsat med de japanske geishaer, der også var ansat til at hygge om folk, så ved gæsterne ikke at der er tale om kvinder der kun udviser interesse, fordi de får 200 kr. i timen for ulejligheden.

.

Det bliver forøvrigt spændende at se, om de røde psykopater snart vil fremlægge et lovforslag i folketinget, der skal krimanalisere de svinske mænd der køber en drink til en af de ansatte fotomodeller.

Vores råd til danske mænd der tager på en bytur : Hold godt fast på pengene hvis I ser en smuk kvinde smile til jer, eller tiltaler jer venligt.

Hun er sandsynligvis betalt for det.

Drej om på hælen, og find et mere hæderligt sted at tilbringe jeres aften.

Ingen folkeafstemning om de 4 EU-forbehold !

Ein Volk ! Ein Reich ! Ein Euro !

Danskerne kan sandsynligvis glemme alt om en afstemning om de 4 EU-forbehold, herunder indførelsen af Euroen, skriver Ritzau.

Ikke sådan at forstå, at regeringen har droppet planerne om at Danmark skal skippe forbeholdene. Tværtimod.

Regeringens jurister mener, at forbeholdene kan afskaffes UDEN en folkeafstemning.

Folkeafstemning er kun påkrævet, hvor der er tale om afgivelse af suverænitet.

En højtstående embedsmand i justitsministeriet udtaler, at EU-forbeholdene ikke kan anskues som suverænitetsafgivelse i klassisk forstand, og at der rent juridisk intet er til hinder for at de 4 forbehold afskaffes uden en folkeafstemning, men alene ved en afstemning i folketinget.

Socialdemokraterne opfordrer regeringen til at lave en gennemgående juridisk undersøgelse for at få klarlagt, om man hermed kan undgå en folkeafstemning, der ifølge partiet vil være dyr og unødvendig.

Også Det radikale Venstre ser positivt på muligheden for at undgå en folkeafstemning.

Lone Dybkjær udtaler : "Vælgerne har valgt deres repræsentanter på tinge, og derfor er det rimeligt at det alene er folketinget der afgør spørgsmålet om forbeholdenes afskaffelse".

Socialdemokraternes EU ordfører, Svend Auken, er enig.

"En folkeafstemning vil i høj grad blive ført på Dansk Folkepartis præmisser, og vil være præget af populisme og uvidenhed. Derfor hilser vi det velkomment, hvis det alene er op til folketinget at afgøre om de 4 EU-forbehold skal afskaffes", siger Sven Auken til Politiken

Det var derimod ikke muligt af få en kommentar fra stasministeren.

Nej, regeringen holder kortene tæt ind til kroppen.

Men alle de EU-liderlige partier vil uden tvivl være mere end glade, hvis juristerne kan bøje det således, at den danske befolkning ikke behøver at blive hørt.

Befolkningen har jo tidligere været "tung at danse med" når det gælder om at forstå politikernes visioner om et paradis på jord i den nye EU-stat.

Nu behøver politikerne ikke at vælge et nyt folk. De kan istedet vælge nogle jurister, der kan fordreje alting gennem uforståelige paragraffer.

Vi siger fy for pokker !

Men med så udemokratiske politikere, er det sådan set lige meget om vi bliver styret fra Christiansborg eller Bruxelles.

Begge steder er man fuldkommen ligeglad med befolkningen.

Demokratiet er for politikerne en by i det hedengangne DDR :

http://www.youtube.com/watch?v=QEpviWbXlNk