Hvorfor må Pip-Hans ikke afgive sin stemme, når så mange andre må ?.
.
.
.
.
DANMARKS FØRENDE KULTURBLOG
Hvorfor må Pip-Hans ikke afgive sin stemme, når så mange andre må ?
DDR ! Vi kan sagtens se pointen. Du behøver ikke at stave det for os !Efter endnu en fyringsrunde på DR, hvor 50 medarbejdere fik det RØDE kort, og institutionen derefter blev ramt af en arbejdsnedlæggelse, ville det måske være en god ide at fortsætte denne procedure. Hvis DR dagligt afskedigede 50 medarbejdere, ville vi være sluppet af med dette tvangslicensbetalte foretagende inden årets udgang, og i mellemtiden ville diverse strejker holde DR op lavt blus.
DRs opgave burde være formidling af viden og kultur, men har istedet udviklet sig til et ræverødt foretagende, der tillige gør sig ud i den mest platte overfladiskhed. Når der ikke udsendes rød propaganda, er programfladen plastret til med tåbelige underholdningsprogrammer, og kvindagtige udsendelser om have, børnefamilier, kongerøgelse osv. Altså en sær blanding af Det Kommunistiske Manifest og Femina.
Da vi her i partiet hylder ytringsfriheden, er DR da velkommen til at sende det man vil. Derimod finder vi det helt hen i vejret, at borgerne skal kriminaliseres, hvis de ikke ønsker at betale til dette fordummende foretagende. Tvanglicensen bør væk aldeles omgående. Folk må selv bestemme, hvad deres surt sammensparede penge skal bruges til.
Med alle de tvangsmidler, som DR har modtaget, er det faktisk utroligt, at man ikke har formået at lave mere begavet og vedkommende TV/Radio end tilfældet er. Udover frådseriet med Ørestadståbeligheden, er pengene i høj grad gået til gager i millionstørrelse til mere eller mindre talentløse journalister og kvindelige studieværter, hvoraf sidstnævntes eneste kvalifikationer synes at være, at de er unge og kønne.
Træet skal kendes på dets frugter, og er man i tvivl om DRs røde sindelag, kan man blot se på nogle at "frugterne" : DRs generaldirektør, der i offentligheden burde kunne udvise neutralitet, sås således på årets Roskildefestival, iført en autonom-T-shirt der reklamerer for Ungdomshuset på Jagtvej 69, og den 11. september, årsdagen for terrorangrebet på World Trade Center, kunne de stakkels seere få aftenkaffen galt i halsen, da Aftenshowets studievært Jens Blauenfeldt om terrorudåden sagde :
"Jeg er faktisk lidt flov over at indrømme det, men jeg tænkte: Hey, det er amerikanerne, nu får de smæk. Det har de rigtig godt af ".
Vi lader den stå et øjeblik !
Som pendant kan vi her i partiet sige efter endnu en fyringsrunde på DR : "Vi er faktisk ikke spor flove over at indrømme det, men tænkte: Hey, det er DRs røde lejesvende, nu får de smæk. Det har de rigtig godt af".

De der udfører, planlægger eller agiterer for terrorisme, skal i stolen !Terrorisme, der har som mål at dræbe helt tilfældige og uskyldige mennesker, er den mest modbydelige forbrydelse man kan forestille sig.
Derfor må der tages hårde midler i brug mod både de der planlægger, udfører eller opfordrer til terror. De forbryderiske handlinger råber på nådesløs afstraffelse af terroristerne og dens sympatisører. Denne kræfsvulst må væk, og terroristerne skal dø.
Terror er den fejes og ondes våben. En krigshandling, hvor man ikke fægter med åben pande, og hvor man slår uskyldige ihjel for at opnå et religiøst eller politisk mål.
Ligeledes skaber man gennem terror og terrortrusler frygt hos befolkningerne, der ser sig nødsaget til at ty til overvågning og øgede sikkerhedsforanstaltninger, og hvor mange mennesker efterhånden ikke tør bevæge sig rundt i det offentlige rum.
Det er især venstreorienterede psykopater og muslimske fanatikere der har gjort brug af terror.
Ikke mindst sidstnævnte gruppe har været ganske flittige med terroraktioner i demokratiske lande, hvilket bla. de rædselsfulde terrorhandlinger i New York, London og Madrid vidner om.
Danmark kan meget vel være det næste land der står for tur.
Muhammed-tegningerne, og Danmarks engagement i irakkrigen, har fået fundamentalisternes øjne op for os.
At terroisterne skulle være nogle fattige og uintegrerede personer må afvises som venstreorienteret og blødsøden propaganda.
Flere at de muslimske terrorister har været beskrevet som integrerede og veluddannede, og verdens mest eftersøgte terrorist, Osama bin Laden, er en yderst velhavende mand.
Det er således ikke social nød der fører til disse forbrydelser, men ren fanatisme og ondskab.
At mange af de der bakker op om terroristerne er fattige og uuddannede mennesker, er en anden - og meget tragisk - sag.
Terrorisme er en forbrydelse, der ikke kan sammenlignes med "almindelige forbrydelser", og derfor kan den heller ikke håndteres med "almindelig retspraksis".
Principielt er vi i partiet modstandere af dødsstraf, forstået således, at når en forbryder er uskadeliggjort, er det nok at spærre vedkommende inde.
Men det er ikke tilfældet med terrorister, eftersom de er dødsensfarlige, så længe de trækker vejret.
En fængslet terrorist kan få andre terrorister til at lave befrielsesaktioner, som måske vil koste adskillige mennesker livet.
Terroristerne er fuldkommen hæmningsløse, og regner ikke menneskeliv for noget.
Derfor er det vigtigt, at en terroist får en enkeltbillet til helvede så hurtigt som muligt.
Dette vil også sende et klart signal til terrorister in spe om hvad der venter dem, hvis de gør alvor af deres ideer.
Selvom udførelsesfasen selvfølgelig rent konkret er det mest fatale, ønsker vi at også at de der planlægger eller opfordrer til terror bliver betragtet som terroister, og derfor får den samme straf.
At støbe kuglerne er ligeså forbryderisk som at fyre dem af.
At planlægge eller at agitere for den slags massemorderiske forehavender, er at betragte som en krigshandling.
Endelig må det tilføjes, at terror er af så modbydelig karakter, at det ikke kan sammenlignes med andre forbrydelser, og at straffen for disse således heller ikke kan være af normal karakter.
En terroraktions mange hundrede - ja måske tusinde - ofre og ulykkelige efterladte, har krav på at samfundet yder dem retfærdighed, og giver forbryderne deres velfortjente straf. Disse udyr skal uskadeliggøres.
En god terrorist er den DØD terrorist !
Alle der medvikrker eller opfordrer til disse morderiske aktioner, skal møde en jernnæve i en stålhandske. Terrorister og deres sympatisører skal likvideres hurtigt og nådesløst.
Skal disse voldspsykopater belønnes med et ungdomshus, som Enhedslisten foreslår ? Vi mener at de istedet skal belønnes med en lang tur i arbejdslejr !
Det er efterhånden ved at blive hverdagskost for beboerne på Nørrebro i København, at vandaler render hærgende rundt i gaderne, og smadrer forretninger og boliger, sætter ild i biler og kaster med brosten mod politiet.
De mange bølleoptøjer har haft forskellige "bevæggrunde". F.eks. EU-afstemningen i 1993, såkaldte "Anti-racistiske" demonstrationer, og senest det nu nedrevne ungdomshus.
Ikke blot københavnske autonome, men også ballademagere fra nær og fjern kommer rendende, hvergang de skuer en chance for at udleve deres had og psykopati.
Deres vrede er ifølge dem selv rettet imod samfundet og politikerne, men deres ofre er helt sagesløse mennesker, der bor i området eller driver en forretning.
Samtidig skal stakkels politifolk, der gør en prisværdig indsats for at opretholde ro og orden, bombarderes med livsfarlige brosten og molotov-cocktails.
Nu har Enhedslisten foreslået, at de unge ballademagere hurtigst muligt får et nyt ungdomshus. På skatteydernes regning vel at mærke.
Dette dybt samfundsskadelige parti har den frækhed at hævde, at voldsoptøjerne er politikernes skyld, fordi de ikke vil give efter for kvajpanderne.
Enhedslisten vil altså ikke blot belønne vold, men tillige skubbe ansvaret for bøllernes optøjer og hærværk over på nogle andre, i dette tilfælde politikerne.
En sådan forvirret venstrefløjslogik er den rene gakkelak. Det svarer til at sige, at det var jødernes skyld at nazismen i Tyskland opstod.
Det har altid været været et kendetegn for venstrefløjen, at man ikke vil drage de ansvarlige til ansvar for deres handlinger, men istedet kaste skylden på nogle abstrakte størrelser som "Systemet", "Samfundet", "Naturlig vrede" o. lign. Goddag mand økseskaft !
Men den går ikke. Vi kræver at den enkelte voldsmand bliver draget til ansvar for sine handlinger, og at bøllerne får deres straf.
Og straffen skal være benhård. Lange og afskrækkende fængselsstraffe, gerne i en arbejdslejr, hvor psykopaterne kan leve deres agressioner ud, fx. ved 12 timers dagligt arbejde i et stenbrud.
Desuden skal de mødes med et erstatningskrav, og krone for krone erstatte alt hvad de har smadret og sat i brand.
Da forsikringsselskaberne ikke vil erstatte forretningsejernes ødelagte facader, hvem skal så ? Det skal forbryderne, naturligvis. Ikke som nu, hvor regningen sendes til de stakkels næringsdrivende.
Det er rystende, at et parti der både er i Folketinget og i Borgerrepræsentationen mener, at voldelige optøjer skal føre til at man får sin vilje.
Det vil sende et fatalt signal til bøller in spe om, at man blot skal opføre sig som hjerneforblæste voldmænd for at få sin vilje.
Ideen om et ungdomshus, hvor unge på tværs at sociale og kulturelle skel kan udleve deres kreativitet, har vi intet imod.
Spørgsmålet er bare, om et sådant hus er en offentlig opgave. Det tvivler vi på. Andre mennesker der ønsker sig et hus, må selv pænt betale for det, og tillige betale tårnhøje ejendomsskatter, hvis det står til de autonomes røde venner på tinge.
Der er vel ikke nogen højere retfærdighed forbundet med at kræve ind på andres regning. De 3-400 potentielle brugere af et eventuelt kommende ungdomshus, kunne jo tage et arbejde (eller noget ekstraarbejde) og lægge pengene i en fællses pulje, indtil der var nok til at få sig et nyt hus. Så ville de de være sikre på at have deres hus i fred (og få politiets beskyttelse hvis nogen knægtede deres ejendomsret), og de ville opleve hvilken glæde det er et eje noget, som man selv har arbejdet for, og ikke blot har tilranet sig for andres midler.
Fundamentalistiske tosser brænder dannebrog af, fordi en avis har formastet sig til at bringe nogle satiriske tegninger af deres profet !